Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Folkedrabet i Rwanda

Kildetekster til Folkedrabet i Rwanda

Her kan du finde kildetekster til bogen Folkedrabet i Rwanda. Mange af teksterne linker til andre steder på nettet, og nogle af dem er på engelsk.

Kapitel 1: Folkedrab – hvad er det?
Kildetekst 1: Raphael Lemkins definition af begrebet genocide
Raphael Lemkin var en polsk-jødisk jurist født i 1900. Han er grundlæggeren af genocide-begrebet (folkedrabsbegrebet). Hans interesse i emnet kom af folkedrabet mod den armenske befolkning under 1. verdenskrig fra 1915 til 1916 og senere hen nazisternes masseudryddelse af jøder og andre under anden verdenskrig. Her følger Lemkins genocide-definition

Kildetekst 2: FN's folkedrabskonvention (1948)
I håb om at kunne forebygge fremtidige folkedrab vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret. Konventionens definition på folkedrab er karakteriseret ved, at folkedrab omfatter bestemte handlinger, som udføres mod en på forhånd defineret gruppe med den specifikke hensigt at tilintetgøre gruppen.

Kapitel 3: Frem til selvstændigheden, -1962
Kildetekst 3: Uddrag af leksikonartikel om Afrika (1893)

Kildetekst 4: Europæisk imperialisme og teknologi

Kildetekst 5: Opråb til Selskabet for tysk kolonisation (1884)
Efter Tysklands samling i 1871 oplevede landet en meget stærk økonomisk og industriel udvikling. Det skabte en ny tysk stormagtsbevidsthed og fremmede ønsket om at få 'en plads i solen' som kolonimagt. Ved et møde i Berlins Konservative Klub grundlagdes den 28. marts 1884 Selskabet til tysk kolonisation. Initiativtageren var dr. Carl Peters, som var den tyske kolonialismes ledende ideolog, og som også tog del i konkrete tyske koloniseringsprojekter i Østafrika. Selskabet havde halvvejs privat karakter, men vandt den tyske stats opbakning. Kilden gengiver det opråb, den stiftende forsamling vedtog.

Kildetekst 6: Belgisk rapport om tutsier og hutuer (1925)

Kildetekst 7: Dansk rejsebog om etniske grupper i Rwanda (1957)

Kapitel 4: Fra selvstændighed til folkedrab
Kildetekst 8: Uddrag af Hutu-manifestet (1957)

Kildetekst 9: Præsident Kayibandas tale om hutuer og tutsier (1959)

Kildetekst 10: Kampgejsten hos hutuerne (1966)

Kildetekst 11: En oberst erindrer: situationen i hæren i 1960'erne (2004)

Kildetekst 12: Præsident Habyarimanas tale til MRDN’s 3. partikongres (1985)

Kildetekst 13: Paul Rusesabagina erindrer, hvorfor hans ven blev smidt ud af skolen i 1973 (2007)

Kildetekst 14: Instruktioner om adgang til det rwandiske skolesystem (1984)

Kapitel 5: Hvad var årsagerne til folkedrabet?
Kildetekst 15: Hutuernes ti bud (1990)
I december 1990 fik en gruppe hutu-ekstremister offentliggjort 'Hutuernes ti bud' i det anti-tutsi-baserede rwandiske magasin Kangura. De 10 ti bud blev offentliggjort, efter at tutsi-hæren RPF havde angrebet Rwanda fra Uganda. De ti bud er tænkt som retningslinjer for hutuerne, og de dokumenterer tydeligt en klar antipati overfor tutsierne. 

Kildetekst 16: Lad jer ikke invadere – Léon Mugeseras tale i Kabya (1992)

Kildetekst 17: Fredsaftale mellem Republikken Rwandas regering og Rwandas Patriotiske Front (1993)
Ansporet af FN blev Rwandas præsident Juvenal Habyarimana drevet til forhandlingsbordet med tutsiernes eksilhær RPF. Det skete i byen Arusha i Tanzania. Mødet førte til en underskreven fredsaftale, hvori man enedes om, at tutsi-flygtningene skulle have lov til at vende hjem til Rwanda, ligesom oppositionspartier skulle have adgang til at stille op til politiske valg. I hutu-kredse fandt man stærk modstand mod aftalen. Nogle frygtede for deres goder og stillinger, mens andre var blevet indoktrineret med en frygt for tutsiernes hensigter.

Kildetekst 18: General Dallaires fax til FN (den 11. januar 1994)
General Roméro Dallaire var i årene 1993-1994 leder af UNAMIR, FN's fredsbevarende styrker i Rwanda. Den 11. januar 1994 sendte generalen en telefax til FN’s hovedkontor om, at en informant fortæller, at Interhamwe-militsen kan slå op mod 1000 tutsier ihjel i løbet af tyve minutter. Informanten er blevet beordret til at registrere alle tutsier i området og mener, det skyldes planer om at udrydde tutsi-befolkningen. I faxens 12 punkter redegør general Dallaire for, hvad hans informant har fortalt ham.

Kildetekst 19: FN's svar til general Dallaire (den 11. januar 1994)
Kofi Annan fra FN’s hovedkontor svarer general Dallaire samme dag, som hans fax er modtaget i FN. (FN's fax findes lige under faxen fra Dallaire i linket).

Kapitel 6: Forløbet
Kildetekst 20: Udskrift af udsendelse på radiostationen RTML (den 6. april 1994)
Radistationen RTLM spillede en væsentlig rolle under folkedrabet. Radioen var ikke blot en propagandakanal for hutu-ekstremisme, men var også en betydningsfuld informationskanal, der skulle sikre, at tutsier og såkaldte tutsi-sympatiske personer ikke kunne flygte.

Kildetekst 21: Eric Eugène Murangwas vidnesbyrd (tutsi)
Folkedrabet kostede knap 1 mio. menneskeliv over 100 dage. Eric Eugène Murangwa, en etnisk tutsi, var 19 år gammel, da folkedrabet begyndte. Han beretter i teksten her om, hvordan han overlevede, hovedsageligt pga. sin rolle som målmand for Rayon Sports, et af landets største fodboldhold.

Kildetekst 22: Valentine Irbagizas vidnesbyrd (tutsi)

Kildetekst 23: Gloriasses vidnesbyrd (tutsi)

Kildetekst 24: Paul Rusesabagina erindrer samtale med Augustin Hategeka, tutsi på flugt under folkedrabet (2007)

Kildetekst 25: Paul Rusesabagina erindrer samtale med hærens øversbefalende Augustin Bizimunga i folkedrabets sidste dage (2007)

Kildetekst 26: Paul Rusesabagina erindrer en mislykket FN-evakuering af flygtninge fra Hotel des Mille Collines (2007)

Kildetekst 27: Overvejelser om massedrabene og gerningsmændene fra en overlevende

Kildetekst 28: Eric Murinzis beretning om at komme til verden under folkedrabet (tutsi)

Kapitel 7: Omverdenen, der svigtede
Kildetekst 29: Memorandum fra Prudence Bushnell (den 6. april 1994)
Prudence Bushnell var under den amerikanske præsident Bill Clinton diplomat, der fik Afrika som ansvarsområde. Kildeteksten er hendes første memorandum efter præsident Habyarimanas fly var skudt ned og han dermed blev dræbt. Bushnells memorandum omhandler forlydender om nedskydningen, situationen i Rwanda og Burundi samt hvem der skal følge Habyarimana som præsident.

Kildetekst 30: Præsident Bill Clintons præsidentielle direktiv (PDD 25) om amerikansk involvering i internationale interventioner (den 3. maj 1994)
Det præsidentielle direktiv om amerikansk involvering i internationale interventioner er blevet koblet til amerikansk passivitet under folkedrabet i Rwanda, da direktivet blev præsenteret den 3. maj 1994. Direktivet gjorde det vanskeligt for amerikanske styrker at deltage i internationale fredsbevarende opgaver. Direktivet ses af mange som en amerikansk reaktion på den amerikanske fiasko i Somalia i oktober 1993, men forarbejdet til direktivet var allerede påbegyndt i september samme år.

Kildetekst 31: Bill Clintons tale til det amerikanske flådeakademi (den 25. maj 1994)

Kildetekst 32: Interview med FN's generalsekretær Boutros Boutros-Ghali om det amerikanske PDD 25 (21. januar 2004)

Kildetekst 33: Clinton-administrationen ignorerede massedrab i Rwanda (den 7. april 2014)
Teksten er et interview med to Rwanda-eksperter, der fortæller, hvordan kilderne viser, at den amerikanske regering ignorerede folkedrabet i 1994.

Kildetekst 34: Bill Clintons tale til folkedrabets overlevende, holdt i Kigali Lufthavn (den 25. marts 1998)

Kapitel 8: Den politiske og økonomiske udvikling
Kildetekst 35: Præsident Paul Kagames tale til nationen (2014)

Kildetekst 36: At være satiretegner i Rwanda (2016)
Interview med den rwandiske satiretegner Ndarama Assoumani om forholdene for professionen i Rwanda.

Kildetekst 37: Hvor i verden er graden af frihed gået tilbage? (2018)
Freedom House er en amerikansk organisation stiftet i 1941. Den undersøger med stor grundighed graden af demokrati og frihedsrettigheder i verdens lande. Teksten viser en tabel fra 2018 over de lande, der er gået mest tilbage i frihedsrettigheder, hvor Rwanda er et af de lande, der er angivet med en negativ udvikling. Det skal endda ses ud fra det lidet flatterende udgangspunkt for Rwanda, hvor det i forvejen stod skidt til med demokrati og frihedsrettigheder.
Freedom Houses rapporter og undersøgelser er meget anerkendte og bruges fra stater til alle, der er interesseret i demokrati og menneskelig frihed.

Kapitel 9: Juridisk og militært efterspil samt de internationale konsekvenser
Kildetekst 38: Præsident Paul Kagames tale i FN (den 12. april 2019)
Paul Kagames tale i FN den 12. april 2019 i anledning af den internationale reflektionsdag over folkedrabet i 1994. 

Kildetekst 39: Retten til beskyttelse af civilbefolkningen (Responsibility to Protect (R2P)) (2005)

Kildetekst 40: Rwanda – aldrig igen? Kronik af danske ministre (2014)
Kronik af daværende udenrigsminister Martin Lidegaard og daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen. Bragt i Kristeligt Dagblad den 4. april 2014.

Kildetekst 41: Øjvind dækkede folkemordet i Rwanda: Medierne har intet lært (2019)

Kapitel 10: Forsoning 
Kildetekst 42: Den rwandiske forsoningskomité (NURC)
NURC blev nedsat i 1999 af det rwandiske parlament med det formål at fremme national enhed og forsoning. Teksten beskriver dels baggrunden og dels komitéens arbejdsområder.

Kildetekst 43: Forsoningskomiteens udlægning af tiden efter folkedrabet og behovet for national forsoning

Kildetekst 44: Uddrag fra tegneserie/undervisningsmateriale om folkedrabet og tiden efter

Kildetekst 45: I hjertet er vi stadig hututer og tutsier (2009)

Kildetekst 46: Glem din fortid som hutu eller tutsi (2007)
Artikel fra Kristeligt Dagblad om forbuddet mod at tale om, hvem der er hutuer og tutsier.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk