Tekst 3: Uddrag af leksikonartikel om Afrika
I 1893 kunne man læse følgende beskrivelse af de oprindelige afrikanere boende i mellem- og sydlige Afrika (altså også dem, der boede i Rwanda) i det danske leksikon Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon. Først gengives kilden oversat til nutidigt dansk, hvor der er angivet forklarende ord i kursiv og parentes på vanskelige ord. Dernæst gengives den i sin oprindelige form.
Kilde: Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon 1893 gengivet i Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie. Gyldendal 2010, s. 171-172.
Mellem- og Sydafrika er hjemstavn (bosted) for negerracen, de sortes race, og det er kun (i) denne del af Afrika, der med rette kan betegnes som 'det mørke fastland', et navn, der lige så godt peger hen på befolkningen, som på det slør ('ukendte område'), hvori disse egne indtil for kort tid siden har været og til dels og endnu er hyldet ('regnes for')
[…]
Mellem- og Sydafrika står derimod endnu i det hele på samme barbariske (uvidende) standpunkt (niveau) som for årtusinder siden. Iblandt negerfolkenene har ikke et (en) eneste formået at frembringe en selvstændig kultur, og negrene må derfor i intellektuel henseende stilles under indianerne, der, endnu mere afskårne (udelukket) fra samkvem (det at være sammen med) med andre folk, kunne fremvise så højtstående kulturfolk som Aztekerne i Mejiko og Incaerne i Peru.
[…]
Negrenes karakter ligner i (på) mange punkter barnets. De er i det hele stemningsmennesker, hos hvem fantasien er overvejede (overvejende). Et grundtræk i deres temperament er derfor overgiven munterhed, som ofte ved pludselig indvirkende årsager kan slå over i sin modsætning. Fra deres utøjlede fantasi udspringer også deres pyntesyge og forfængelighed (overdreven opfattelse af egen person), der altid giver sig udslag, såvel som deres tilbøjelighed til larmende skuespil og danse (dans). I denne stemning er de i stand til at forglemme (glemme) alle sorger og lidelser og at forsone sig med det hårdeste lod (den hårdeste skæbne). Negeren er ligesom barnet og øjeblikkets menneske, han lever så at sige kun for den dag i dag og bekymrer sig hverken om fremtiden eller fortiden. Negerens i det hele ringe åndelige energi har en vis godmodighed, ja blidhed til følge, men lige så godmodig han er over for sin ven, ligeså hensynsløs og grusom er hans færd (vej) over for hans fjende, om end indianerens raffinerede grusomhed er ham fremmed. Negerens liv bevæger sig i stadige modsætninger; letfærdig, tom lystighed veksler med fortvivlelse, overspændte forhåbninger med dødelig angst, letsindig ødselhed (udskejelser) med den smudsigste gerrighed (grimmeste griskhed).
Men hensyn til sine åndelige evner ligner negeren også barnet, hans efterligningsevne er stor, men hvor det kommer an på selvstændig tænken, står han kun på et lavt trin. Et negerbarn er i de første år af sin udvikling det hvide barn overlegent, men på et vist tidspunkt står det stille og bliver på det samme standpunkt (niveau) hele livet igennem. Negrene lærer let fremmede sprog, men sansen for tal er kun ringe, dog viser de i handelssamkvem stor snuhed og list (kløgt). Negeren lader sig vel afrette (opdrage) […]
Her kommer den oprindelige tekst:
Mellem- og Sydafrika er Hjemstavn for Negerracen, de sortes Race, og det er kun denne Del af Afrika, der med rette kan betegnes som 'det mørke Fastland', et Navn, der lige saa godt peger hen paa Befolkningen, som paa det Slør hvori disse Egne indtil for kort Tid siden har været og til Dels endnu ere hyldede.
[…]
Mellem- og Sydafrika staa derimod endnu i det hele paa samme barbariske Standpunkt som for Aartusinder siden. Iblandt Negerfolkene har ikke et eneste formaaet at frembringe en selvstændig Kultur, og Negrene maa derfor i intellektuel Henseende stilles under Indianerne, der, endnu mere afskaarne fra Samkvem med andre Folk, kunne fremvise saa højtstaaende Kulturfolk som Aztecerne i Mejiko og Incaerne i Peru.
[…]
Negrenes Karakter ligner i mange Punkter Barnets. De ere i det hele Stemningsmennesker, hos hvem Fantasien er overvejede. Et Grundtræk i deres Temperament er derfor overgiven Munterhed, som ofte ved pludselig indvirkende Aarsager kan slaa over i sin Modsætning. Fra deres utøjlede Fantasi udspringer ogsaa deres Pyntesyge og Forfængelighed, der altid giver sig Udslag, saavel som deres Tilbøjelighed til larmende Skuespil og Danse. I Denne Stemmning ere de i Stand til at forglemme alle Sorger og Lidelser og at forsone sig med den Negeren er ligesom Barnet et Øjeblikkets Menneske, han lever saa at sige kun for den Dag i Dag og bekymrer sig hverken om Fremtiden eller Fortiden. Negerens i det hele ringe aandelige Energi har en vis Godmodighed, ja Blidhed til Følge, men lige saa godmodig han er over for sin Ven, lige saa hensynsløs og grusom er hans Færd over for hans Fjende, om end Indianerens raffinerede Grusomhed er ham fremmed. Negerens Liv bevæger sig i stadige Modsætninger; letfærdig, tom Lystighed veksler med Fortvivlelse, overspændte Forhaabninger med dødelig Angest, letsindig Ødselhed med den smudsigste Gerrighed.
Men Hensyn til sine aandelige Evner ligner Negeren ogsaa Barnet, hans Efterligningsevne er stor, men hvor det kommer an paa selvstændig Tænken, staar han kun paa et lavt Trin. Et Negerbarn er i de første Aar af sin Udvikling det hvide Barn overlegent, men paa et vist Tidspunkt staar det stille og bliver paa det samme Standpunkt hele Livet igennem. Negrene lære let fremmede Sprog, men Sansen for Tal er kun ringe, dog vise de i Handelssamkvem stor Snuhed og List. Negeren lader sig vel afrette […]
