Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie

Kildetekster til Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie

Kapitel 2: Før 1700: samfundets strukturer og tyendets plads

Tekst 1: Eriks Sjællandske lov (omkring 1250)

Tekst 2: Luthers hustavle fra Den Lille Katekismus (1532)

Tekst 3: Det hellige ægteskabs ordensregler (1557)

Kapitel 3: 1700-tallet: lydighedens og landboreformernes århundrede

Tekst 4: Sandhed til Gudfrygtighed (1737)

Tekst 5: Fritagelse fra soldatertjeneste (1788)
I henhold til forordningen af 20. juni 1788 var der en hel del tilfælde, der kunne give fritagelse for soldatertjeneste. Kildeteksten er uddrag af ’Forordning om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark’ fra 20. juni 1788. Linket dækker hele forordningen på danmarkshistorien.dk. Du skal bruge paragraf 24-34.

Tekst 6: En sognefogeds instrukser (1791)
Efter indførelsen af politiforordningen af 1791 fik sognefogederne nye pligter i lokalsamfundene. Følgende kilde er uddrag af embedsbogen for sognefogeden fra Hundstrup på Fyn, gårdmanden Hans Jensen. Bogen indeholder instrukser til de nye regler. Sproget er moderniseret.

Tekst 7: Tyendet på herregårde fik ingen glæde af bondefrigørelsen: Prygl med stok var lovligt (2017)
Historiker Dorte Kook Lyngholm fra Dansk Center for Herregårdsforskning har gravet i sager, hvor tjenestefolks ulydighed i 1800-tallet endte ved herredsretterne. Hendes forskningsprojekt 'Ulighed for Retten' viser, at herremændene næsten altid fik ret. Det har hun skrevet om i denne artikel i Kristeligt Dagblad.

Til toppen

Kapitel 4: Sædelighed og usædelighed

Tekst 8: Sagen mod Inger Christensdatter (1705)

Tekst 9: Karen Jørgensdatter-sagen om dølgsmål (1764)

Tekst 10: Syv avisartikler om fødsler i dølgsmål og barnemord (1859-1893)

Tekst 11: De saakaldte uægte Børn (1902)

Tekst 12: De mange Barnemord (1900)

Tekst 13: Pastor Uffe Birkedal: De mange Barnemord (1904)
Pastor Uffe Birkedal (1852-1931) var forfatter og den første præst i det fri kirkesamfund (stiftet 1900). Han blev påvirket af kirkesamfundets medstifter Mary Westenholz (1857-1947), som under pseudonymet Bertel Wrad skrev om ægteskab, kvindesag og nationale spørgsmål. Westenholz var medlem af foreningen Dansk Kvindesamfund og  deltog desuden aktivt i kampen for kvinders deltagelse i politik. I 1900-tallets første år holdt Pastor Birkedal en lang række foredrag om uægte børn, barnemord og de tugthusstraffe, som kvinder - primært tjenestepiger – derefter måtte udstå. Problemet blev taget op flere gange i Tjenestepigernes Blad (stiftet 1900). I 1904 skrev Pastor Birkedal nedenstående opråb i bladet Kvinden og Samfundet (stiftet af Dansk Kvindesamfund 1871) hvori kan tilskynder borgerskabets kvinder til at organi­sere dannelsen af en for­ening med formålet at forebygge barnemord. Den efterfølgende debat ledte til stiftelsen af to foreninger:  'Foreningen til  hjælp for ulykkelig stillede Mødre' (1905) og 'Komitéen til Hjælp for Enligtstillede nødlidende Kvinder med Børn' (1906). I 1924 smeltede de to foreninger sammen til 'Mødrehjælpen'.

Kapitel 5: 1800-tallet: brud og kontinuitet

Tekst 14: Fem skudsmålsbøger

Tekst 15: Randers Amts Landhusholdnings Forslag til Forandringer i Tyendeloven (1874)

Tekst 16: Tyendesagen (1874)

Tekst 17: Tidsskrift for Landøkonomi (1876)

Tekst 18: En Pige Elev fra Jens Beks Højskole

Tekst 19: Højskolen og det sociale Spørgsmål (1909)

Til toppen

Kapitel 6: Migration: udvandring og indvandring fra og til tyendetilværelsen

Tekst 20: Flugten til Amerika (1835)

Tekst 21: Den tiltagende Udvandring (1884)

Tekst 22: De Flygtende Polakker (1895)

Tekst 23: Svensk Tyende i Danmark (1900)

Tekst 24: Hvad Klasse af Folk de Danske er (1904)

Tekst 25: Polakkerne (1908)

Kapitel 7: Tjenestepigerne

Tekst 26: Husmødre og Tjenestepiger (1900)

Tekst 27: Fra Landet til Byen (1901)

Tekst 28: Hvorfor vil Tjenestepigerne ikke organisere sig? (1902)

Tekst 29: Træk af en Tjenestepiges Oplevelser (1905)

Tekst 30: Til Kvinderne! (1908)

Tekst 31: Nymodens Husassistenter og gamle Tjenestepiger (1915)

Til toppen

Kapitel 8: Landarbejderne

Tekst 32: Om Arbejds- og Lønforhold paa Landet (1873)

Tekst 33: Landarbejderens Gavn (1874)

Tekst 34: Dødeligheden i Arbejderklassen (1883)

Tekst 35: Et Spørgsmaal (1890)

Tekst 36: De sidste Slaver (1890)

Tekst 37: En Køgedrengs erindringer (1952)

Kapitel 9: 1900-tallet: store forandringer for tyendet

Tekst 38: Tourneen der skal granske Pigekamrene – en latterlig Historie (1905)

Tekst 39: Tyendesagen: Hvad skal der gøres? (1906)

Tekst 40: Tyendes Valgret (1909)

Tekst 41: Storbonden og vort Blad (1909)

Tekst 42: Thorvald Staunings tale om Tyendeloven (1911)
Kildeteksten er et uddrag af en tale, der blev holdt i Folketinget i 1911 (spring til det sted i talen, der begynder med »Jeg foretrækker en Tyendelov, fordi de Befolkningslag ...«. Taleren er af Thorvald Stauning (1873-1942), som på dette tidspunkt var socialdemokratisk folketingsmedlem. Talen blev holdt i forlængelse af den politiske debat, der opstod i kølvandet på tyendekommissionens arbejde. Det afgørende punkt for uenigheden i folketinget var spørgsmålet om, hvorvidt der skulle udformes en særlig beskyttelseslov til tyendet, eller om tyendet skulle have fuld ligestilling med de øvrige borgere – og altså ikke have nogen særlov. I 1911 hældte Socialdemokratiet til, at der skulle udformes en beskyttelseslov, hvilket var i overensstemmelse med tyendekommissionens første mindretalsforslag, hvis fortaler var socialdemokraten og folketingsmanden Peter Sabroe.
Thorvald Stauning voksede op i et fattigt arbejderhjem i det indre København og fik kun en almindelig kommuneskoleuddannelse. Han blev udlært cigarsorterer i 1892 og var fagligt og politisk aktiv i den socialdemokratiske arbejderbevægelse fra begyndelsen af 1890’erne.
I 1906 blev han socialdemokratisk folketingsmedlem for Fakse-kredsen, og i 1910 blev han leder af socialdemokratisk forbund. I 1924 blev han Danmarks første socialdemokratiske statsminister.

Tekst 43: Jens Smørum: Vejen jeg gik (1961)

Kapitel 10: Nye tider

Tekst 44: Med kost, moppe og spand – her arbejder indvandrerne i Danmark (2016)

Tekst 45: Fremtidens arbejdsmarked er tyendes tilbagekomst (2016)
Kilden er en artikel bragt i Information, den 9. juli 2016. Dens fokus er på nutidens samfund har frembragt en 'ny tyendeklasse'. Note: Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen er forskere ved Department of Business and Politics, CBS.

Tekst 46: En rumænsk hushjælp er lige sagen for middelklassefeminister (2018)

Tekst 47: Integrationsydelsen har skabt ny fattigdom i Danmark (2019)

Tekst 48: Søren Pind: Mærkværdigt, at au pair-ordningen bliver kaldt for udnyttelse (2019)

Tekst 49: Byggeriet: Flere sager om social dumping end nogensinde før (2020)

Til toppen

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk