Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Flugten til Amerika (1835)

Digtet 'Flugten til Amerika' er skrevet af Christian Winther (1796-1876). Det blev første gang trykt i digtsamlingen Nogle Digte (1835) og senere som en selvstændig udgivelse i 1900 med illustrationer af Alfred Schmidt. Digtet er blevet en af den danske børnelitteraturs klassikere. I digtet skildres barnets forestilling om en paradisisk verden, men man kan også tolke det som en ironisk kommentar til samtidens forestilling om Amerika. 

Fra: Christian Winther: 'Flugten til Amerika', genudgivet af Lindhardt og Ringhof, 2018.

Ja, længer der er til Amerika

End til Tante Lise paa Landet;

Men for at komme didhen herfra,

Man sejle maa over Vandet.

Men hvis man saa Farten overstaar,

Fortryder man aldrig Løbet:

Man faar til Foræring en Herregaard

Og Penge ovenikøbet.

Med Sølv er Hestens Hov beskoet

Og Vognens Hjul beslaaet;

Guldet det ligger dig for din Fod,

Du bukker dig kun for at faa’et.

Konfektrosiner og Mandler der gro,

I store Duske de hænge

Paa Træerne sammen, to og to,

Og koste slet ingen Penge.

Brystsukre du som Tvebakker ser.

Som Rugbrød Chokolade,

Med Sukkerkugler det hagler og sner,

Og regner med Limonade.

Og Frihed har man endnu dertil

Fra Morgen til Aftens Ende,

Man spytter paa Gulvet, hvor man vil,

Og lader Cigarerne brænde.

Man gynger den hele udslagne Dag

I dejlige Vuggestole,

Og det kommer an paa hvers Behag,

Om han gider gaaet i Skole

Til tekst 19 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 21

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk