Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
De baltiske lande
//
Arbejdsspørgsmål

Arbejdsspørgsmål til bogen

Estland

Kapitel 2. Fra revolution til verdenskrig  1900-1917

  1. Hvorfor kunne tysk-balterne bevare magten i byerne, selvom de var i markant mindretal?
  2. Redegør for forskelle og ligheder mellem esternes forhold til russisk og tysk op til 1900.
  3. Redegør for forskellige politiske fraktioner inden for den estiske nationale bevægelse op mod 1. Verdenskrig.
  4. Hvad betyder begivenhederne i 1905 for den estiske nationale bevægelse på kort og på lidt længere sigt?

Kapitel 3. Fra verdenskrig til nationalstat 1917-1920

  1. Redegør for den estiske frihedskrig i hovedtræk.
  2. Hvordan opstod nationalstaten i Danmark - og hvordan skete det i Estland? Analyser ligheder og forskelle.

Kapitel 4. Selvstændighed 1920-1939

  1. Hvad skete der med Estlands økonomi og erhvervsliv efter selvstændigheden?
  2. Vurdér betydningen af jordreformen for esterne – både konkret og symbolsk.
  3. Analysér og vurdér nogle af de faktorer, som førte frem til kuppet den 12. marts 1934.
  4. Hvorfor ændrede mange estere deres navne i 1930erne?
  5. Analysér hovedproblemerne i estisk udenrigspolitik 1920-1939.
    Hvilket problem var vigtigst? Argumentér!

Kapitel 5. Baser og besættelser 1939-1944

  1. Hvornår og hvorfor forlod tysk-balterne Estland (se også kildetekst 12)?
  2. Nævn nogle vigtige faktorer i omdannelsen af Estland fra selvstændig stat
    til sovjetrepublik.
  3. Hvilke forventninger havde esterne til de tyske erobrere i sommeren 1941, og
    hvorfor blev de modtaget med glæde.
  4. Hvorfor levede tyskerne ikke op til esternes forventninger (se også kildetekst 18).

Kapitel 6. Fra Stalins sol til Gorbatjovs glasnost 1944-1985

  1. Hvordan hang kollektiviseringen af landbruget sammen med bekæmpelsen af skovbrødrene?
  2. Hvordan forholdt man sig officielt til konflikten mellem estere og russiske indvandrere i
    Estland under sovjettiden – og hvordan reelt?
  3. Hvordan holdt esterne kontakten med vesten i sovjettiden?

Kapitel 7. Frihedskamp og genfødt nationalstat 1985-2001

  1. Hvordan var miljøkonflikten i 1986-1987 også en estisk-russisk konflikt?
  2. Redegør for forskellen mellem Den Estiske Kongres og Folkefrontens holdning til, hvordan
    estisk selvstændighed skulle genoprettes.
  3. Hvad betød de vestlige landes manglende anerkendelse af Sovjets indlemmelse af Estland?
  4. Vurdér nogle konsekvenser af, at man genoprettede Estland fra 1940 og ikke skabte en ny stat?
  5. Redegør for de vigtigste begivenheder op til frihedskrigens begyndelse.

To top

Letland

Kapitel 8. Det splittede land 1900-1915

  1. Redegør for nogle af de forhold, der adskilte Latgale i forhold til Livland og Kurland.
  2. Hvad var jaunâ strâva?
  3. Vurdér konsekvenserne (kortsigtede og langsigtede) af revolutionen i 1905 for den nationale bevægelse.

Kapitel 9. Fra verdenskrig til frihedskrig 1915-1920

  1. Nævn nogle årsager til, at bolsjevikkerne stod stærkere blandt letterne end esterne.
  2. Hvad betød freden i Brest-Litovsk for Letland?
  3. Hvad var Rüdiger von der Goltz' betydning for skabelsen af det selvstændige Letland?

Kapitel 10. Demokrati og reaktion 1920-1939

  1. Forklar betydningen af ordet saimnieks.
  2. Redegør for de vigtigste konflikter mellem de politiske partier i 1920'ernes Letland.
  3. Redegør for forskelle og ligheder mellem Pçrkonkrusts og vapserne i Estland.

Kapitel 11. Fra baseaftaler til sovjetisk besættelse 1939-1941

  1. Hvad var baggrunden for baseaftalen mellem Letland og Sovjetunionen fra oktober 1939?
  2. Hvorfor valgte Sovjet, både i Estland og Letland, respekterede intellektuelle som ledere af
    overgangsregeringerne i sommeren 1940
  3. Hvem var Kârlis Ulmanis?
  4. Redegør for, hvordan sovjetiseringen blev gennem ført i praksis.
  5. Hvorfor gennemførte kommunisterne ikke en fuld kollektivisering af jorden inden den
    tyske besættelse i sommeren 1941?

Kapitel 12. Under hagekorset 1941-1945

  1. Hvordan vurderede tyskerne letternes racemæssige værdi?
  2. Nævn nogle af de tyske myndigheder, som kæmpede om indflydelsen i bl.a. Letland.
  3. Hvorfor var der flere letter i tysk uniform end estere eller litauere?

Kapitel 13. Fra Stalin til stagnationstid 1944-1985

  1. Hvad var de såkaldte ruslandsletters funktion i sovjettidens Letland?
  2. Redegør for sovjettidens indvandring til Letland i forhold til indvandringen til Estland i samme periode.
  3. Redegør for de såkaldte »nationalkommunisters« politik samt årsagerne til deres udrensning fra 1959.
  4. Hvordan var kvindens situation i Letland i 1960'erne og 1970'erne?
  5. Hvem var Eduards Berklâvs?

Kapitel 14. Fra frihedskamp til Vike-Freiberga 1985-2001

  1. Nævn forskelle og ligheder mellem den nationale vækkelses begyndelsesfase fra 1985 i Estland og Letland.
  2. Hvem var Boriss Pugo?
  3. Hvordan var den etniske fordeling i Letland i 1991?
  4. Nævn betingelserne for den russiske troppetilbagetrækning i 1994.
  5. Sammenlign valgresultaterne i 1995 og 1998.
  6. Redegør for den lettisk-russiske krise i 1998.
  7. Karakterisér det politiske liv i Letland efter den genvunde uafhængighed.

To top 

Litauen

Kapitel 15. Fra revolution til verdenskrig 1900-1914

  1. Redegør for forskelle og ligheder mellem de nationale vækkelser i Litauen, Letland og Estland.
  2. Redegør for betydningen af trykkeforbudet 1864-1904.
  3. Hvordan skred industrialiseringen i Litauen frem inden 1. Verdenskrig? Sammenlign med Estland og Letland.
  4. Hvorfor var udvandringen fra Litauen større end fra Estland eller Letland?
  5. Hvem var Jonas Basanavièius?

Kapitel 16. Tysk besættelse og selvstændighed 1914-1920

  1. Redegør for forholdet mellem Tyskland og Litauen under 1. Verdenskrig.
  2. Redegør for de to litauiske uafhængighedserklæringer.
  3. Hvad var Taryba?

Kapitel 17. Det svære demokrati 1920-1939

  1. Redegør for Vilnius-problemet og forholdet mellem Litauen og Polen.
  2. Sammenlign jordreformen i Litauen med dem i Estland og Letland. Hvordan begrunder du forskellene?
  3. Redegør for Klaipëda-problemet og forholdet mellem Litauen og Tyskland.
  4. Analysér og vurder de vigtigste årsager til kuppet i 1926.
  5. Redegør for modsætningen mellem Voldemaras og Smetona.
  6. Diskutér de vigtigste faktorer i litauiske udenrigspolitik 1920 til 1939.

Kapitel 18. Sovjetisk og tysk besættelse 1939-1945

  1. Redegør for Molotov-Ribbentrop-pagtens og senere tysk-sovjetiske aftaler samt vurdér deres
    konsekvenser for Litauen.
  2. Hvad fik Litauen ud af baseaftalen med Sovjet fra oktober 1939?
  3. Hvem var Antanas Smetona?
  4. Redegør for forsøgene på at genskabe Litauens selvstændighed i sommeren 1941.
  5. Hvad var tyskernes planer med Litauen og litauerne?
  6. Redegør for modstanden mod tyskerne 1941-1944.

Kapitel 19. Fra partisaner til perestrojka 1944-1985

  1. Redegør for den væbnede modstand mod sovjetmagten fra 1944, herunder forskelle og ligheder i forhold til
    den tilsvarende kamp i Estland og Letland.
  2. Redegør for den institutionelle nationalisme i Litauen under sovjettiden og vurder dens konsekvenser.
  3. Nævn de vigtigste årsager til, at indvandringen af russisktalende aldrig blev så stor i Litauen som i
    Estland og Letland?
  4. Redegør for den ikke-voldelige modstand mod sovjetmagten i Litauen, herunder forskelle og ligheder i
    forhold til Estland og Letland.

Kapitel 20. Mod centraleuropæisk identitet 1985-2001

  1. Overvej hvorfor Litauen blev det baltiske land, der først brød de formelle bånd til Sovjetunionen.
  2. Overvej hvorfor det litauiske kommunistparti er det eneste baltiske kommunistparti, der har haft vælgermæssig succes også efter systemskiftet.
  3. Hvad har Island gjort for Litauen og de andre baltiske lande?

To top

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk