Tværfagligt samarbejde om krigen i 1864
Dette afsnit er tiltænk lærerne som inspiration til tværfagligt samarbejde. Et samarbejde inden for f.eks. FF-forløbene, SRP og Dansk-Historie-opgaven (DHO).
Gå til: Dansk-Historie | Samfundsfag-Historie | Matematik-Historie
Dansk-Historie
I Dansk og Historie er det oplagt at samarbejde om krigen 1864 i et tværfagligt forløb eller i forbindelse med Dansk-Historie-opgaven. I Historie kan man gennemgå baggrunden for og forløbet af krigen med særlig vægt på den voksende nationalisme, som kan danne baggrund for analyser af fædrelandssange og romaner i dansk. Et oplagt valg vil være romanen Tine af Herman Bang. Kapitel 2 i romanen – hvor budskabet om rømningen af Dannevirke bliver bekendt for selskabet, der er forsamlet ved baronen – skaber en god kobling til Historie. Koblingen til folkestemningen ifm. rømningen og ånden fra 1848 står stærkt i dette kapitel. General de Meza bliver bl.a. nævnt som en af heltene fra treårskrigen, mens stemningen endnu er høj og tilbagetoget endnu ikke kendt blandt deltagerne ved baronens selskab.
Romanen, som er skrevet under det moderne gennembrud, giver god mulighed for at sammenholde denne litterære periode med romantikken (der bl.a. blomstrede under treårskrigen), da Herman Bang med det moderne gennembruds rationelle tænkning udstiller romantikkens idyllisering af og blåøjede tro på nationen. Tine regnes samtidig for et af hovedværkerne i det moderne gennembrud, da værket var med til at ændre forståelsen af Danmark som nation og samtidens opfattelse af krigen.
Overgangen mellem romantikken og det moderne gennembrud kan med fordel underbygges ved at lade eleverne arbejde med nogle af fædrelandssangene, som f.eks. Den gang jeg drog afsted og Der er et yndigt land. Førstnævnte udtrykker håb og optimisme, hvilket står i skærende kontrast til beskrivelserne i særligt anden halvdel af romanen.
Ønsker man at give eleverne mulighed for at arbejde med den filmiske tilgang til konflikten, kan man med fordel udvælge dele af Ole Bornedals tv-serie 1864. Disse dele kan i historie danne baggrund for diskussion af historiebrug og kildekritikken generelt. Ved at tage udgangspunkt i rømningen af Dannevirke kan eleverne også koble deres fremlæggelse til den soldat, de vælger at følge gennem krigen (jf. Krigen i 1868, kapitel 5-6), eftersom stort set hele den danske hær deltog i denne.
Herman Bangs fremstilling af kampene ved Dybbøl og den håbløse situation, som den danske hær befandt sig i, kan være en anden kobling mellem fagene.
Ligeledes kan filmatiseringen af Tine (fra 1964) med fordel inddrages til en forståelse af de uddrag af romanen, som der arbejdes med. Herunder følger et par forslag til problemformuleringer, som kan danne udgangspunkt for en Dansk-Historie-opgave:
Problemformulering 1
Der ønskes en redegørelse for baggrunden for de slesvigske krige samt krigenes forløb med vægt på krigen i 1864. Herunder en redegørelse for den rolle som din udvalgte soldat og hans regiment kom til at spille i forbindelse med krigen.
Der ønskes en analyse og fortolkning af uddraget fra Herman Bangs roman Tine med fokus på fortælleren samt på individets oplevelse af nederlaget i 1864. Analysen kan suppleres med en analyse og fortolkning af en af de udvalgte fædrelandssange med fokus på tekstens fremstilling af nationalismen og nationalsymboler.
Med udgangspunkt i ovenstående analyser og redegørelser ønskes en vurdering af, hvorfor det danske kongerige endte med at tabe kampen om hertugdømmerne. Vurder herunder hvorledes de litterære kilder bidrager til en forståelse af krigens baggrund og befolkningens syn på forløbet af krigen.
Problemformulering 2
Der ønskes en redegørelse af baggrunden for de slesvigske krige samt krigenes forløb med vægt på krigen i 1864. Herunder en redegørelse for den rolle, som din udvalgte soldat og hans regiment kom til at spille i forbindelse med krigen.
Der ønskes en analyse af uddraget fra Ole Bornedals tv-serie 1864, hvor du karakteriserer fremstillingen af krigen, herunder brugen af filmiske virkemidler samt fakta- og fiktionskoder.
Med udgangspunkt i ovenstående analyser og redegørelser ønskes en vurdering af, hvorfor det danske kongerige endte med at tabe kampen om hertugdømmerne. Vurder herunder, hvorledes Bornedals tv-serie bidrager til en forståelse af krigen.
Samfundsfag-Historie
I samfundsfag og historie er det oplagt med et samarbejde om krigen 1864 i et tværfagligt forløb eller i udarbejdelse af en SRP. I samfundsfag er der krav til aktualitet og inddragelse af begreber og teorier. Den nuværende krig i Ukraine er i denne forbindelse en koblingsmulighed mellem de to fag. Omdrejningspunktet kan være de mange fællestræk, der er ved de to konflikter.
Sovjetunionens opløsning medførte, at der i de nye selvstændige lande, som opstod ved opløsningen, befandt sig nationale mindretal med et brændende ønske om at blive genforenet med moderlandet. I Ukraine befandt sig store russiske mindretal på Krim og i provinserne Donetsk og Luhansk. Disse har ligesom slesvig-holstenerne gjort oprør. Hvor slesvig-holstenerne var støttet af Preussen, Østrig og Det Tyske Forbund er oprørsgrupperne i Ukraine støttet af Rusland.
I Danmark satsede vi på, at bl.a. stormagterne England og Frankrig ville skride ind og yde os støtte mod fjenden fra syd. I Ukraine har man lænet sig op ad, at Vesten ville yde støtte imod den russiske aggression. En støtte som man i rigt omfang har modtaget i form af militært isenkram og sanktioner.
Direkte militær indgriben i Ukraine vil – ligesom i den danske tilfælde – nok ikke finde sted. Ukrainerne er derfor, ligesom danskerne var det, tvunget til selv at udkæmpe krigen. Her skiller vandene sig dog.
Ukraine har – i modsætning til Danmark under krigen i 1864 – vist at kunne yde et kraftigt forsvar uden dog for alvor at kunne generobre de områder, som Rusland har besat. Er tiden inde til at få forhandlet en fred? Kan denne fred evt. bygge på erfaringerne med folkeafstemninger, som det skete i Danmark og Slesvig i 1920? Ruslands præsident, Vladimir Putin, har taget ideen til sig og arrangeret ’folkeafstemninger’ i de besatte provinser. Valgresultaterne er dog ikke anerkendt af andre end Rusland.
Med Donald Trump som præsident i USA er den amerikanske ønske om at støtte ukrainernes kamp blev minimeret. Det kan ende i en smertefuld fred for Ukraine, som det var for den danske stat efter nederlaget.
Alle disse forskellige problemstillinger kan danne grundlag for et samarbejde mellem fagene. De internationale teorier som realismen og idealismen kan anvendes på de to konflikter, og man kan rejse spørgsmålet om, hvorvidt den internationale orden har ændret sig.
Begreber som multipolær, bipolær, unipolær og folkeretten kan komme i spil. FN’s muligheder for at håndhæve folkeretten om ukrænkeligheden af et lands suverænitet er meget begrænset, da et af de permanente medlemmer af sikkerhedsområdet, Rusland, er involveret og kan lægge veto mod et hvert forsøg på at gribe ind. Anarkiet synes at herske i Ukraine ligesom i hertugdømmerne og Danmark i 1864, hvor det er den stærkestes ret, der hersker. En opgaveformulering kan lyde således:
Problemformulering
Der ønskes en sammenlignende redegørelse af baggrunden for henholdsvis krigen i Ukraine og Danmarks krig i 1864.
Der ønskes en analyse af, hvorfor Rusland har invaderet Ukraine. Inddrag i denne forbindelse artiklen fra Information, ’Her er centrale uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine’ og teorier om international politik.
Der ønskes en diskussion af, om det internationale samfund har ændret karakter siden 1864 set i lyset af krigen i Ukraine. Herunder ønskes en vurdering af mulige løsninger på konflikten i Ukraine.
Matematik-Historie
I Matematik og Historie kan der samarbejdes om et tværfagligt forløb eller udarbejdelse af en SRP.
Det danske nederlag i 1864 bliver ofte forklaret ud fra våbnenes beskaffenhed, hvor preusserne havde bagladergeværer og riflede kanoner. Bombardementet af Dybbøl-stillingen beskrives ofte som en meget ulige kamp, hvor de danske artillerister hovedsageligt var udstyret med glatløbede kanoner mod preussernes riflede artilleri. Skudlængden og træfsikkerheden på de riflede kanoner var de glatløbede langt overlegne. Afstanden til fjendens artilleri gjorde det derfor ofte svært for danskerne at svare igen på ilden, og de måtte derfor se apatisk til, mens granaterne regnede ned over dem.
I et samarbejde mellem de to fag kan man i Historie have fokus på kampen om Dybbøl eller Fredericia. I matematik kan der arbejdes med matematisk modellering og simulering af de to kanontypers projektilbaner ved brug af numeriske metoder – f.eks. Eulers metode. Disse simuleringer muliggør en sammenligning af de nævnte projektilbaner og kan dermed bidrage til at belyse skudlængden. I den matematiske sammenligning af projektilbanerne kan man, afhængigt af fagligt niveau, inddrage teori om andengradspolynomier (B-niveau) eller vektorfunktioner (A-niveau) udover de numeriske metoder.
Disse undersøgelser kan kobles til den konkrete kamp og indgå i en vurdering af denne teknologiske overlegenheds betydning for udfaldet af kampen. I dette link er der en anvisning af beregninger af Fredericias kanoner, der med fordel kan anvendes til de nedenstående opgaveformuleringer.
En opgaveformulering kan lyde således:
Problemformulering 1
Der ønskes en redegørelse for kampene ved Dybbøl i 1864 frem til nederlaget den 18. april med særlig fokus på artilleriets betydning.
Redegør for differentialligninger og opstil et system af differentialligninger, som kan beskrive det skrå kast med luftmodstand.
Foretag en sammenlignende undersøgelse af danskernes glatløbede kanoner mod preussernes riflede kanoner. Herunder en matematisk modellering og simulering af projektilbanerne med inddragelse af numeriske metoder, f.eks. Eulers metode, med henblik på at estimere skudlængden.
Vurder afslutningsvis artilleriets betydning for slagets udfald samt modellens anvendelighed til at belyse dette.
Problemformulering 2
Der ønskes en redegørelse for kampene ved Dybbøl i 1864 frem til nederlaget d. 18. april med særlig fokus på artilleriets betydning.
Redegør for Galileis teori om projektilers baner, herunder den maksimale skudvidde.
Foretag en matematisk modellering af projektilernes baner med inddragelse af andengradspolynomiets egenskaber med henblik på at bestemme den maksimale skudvidde.
Foretag med udgangspunkt i ovenstående en sammenlignende undersøgelse af danskernes glatløbede kanoner mod preussernes riflede kanoner.
Vurder afslutningsvis artilleriets betydning for slagets udfald samt modellens anvendelighed til at belyse dette.
