Kildetekster til Krigen i 1864
Her finder du kildeteksterne, der hører til bogen Krigen i 1864 – optakt, forløb, konsekvenser og din soldat.
Gå til kilderne for:
Kapitel 1 | kapitel 2 | kapitel 3 | kapitel 4 | kapitel 5 | kapitel 8 | kapitel 9 | kapitel 11 | kapitel 12 | kapitel 14 | kapitel 15 | kapitel 16 | kapitel 17 | kapitel 18 | kapitel 19 | kapitel 20 | kapitel 21 | kapitel 22 | kapitel 23
Der er ingen kildetekster til kapitel 6, 7, 10 og 13.
Der er ekstramateriale til disse kapitler:
Til kapitel 3: 'Første slesvigske krig' kan du her finde et uddybende forløb over krigen.
Til kapitel 5: 'Find din egen soldat' hører også en række links (flere af dem er også nævnt i bogen), som du kan finde i oversigten her samt en vejledning til brug af de forskellige databaser nævnt i linkene. Du finder også vejledningen 'Find familiemedlemmer født mellem 1826 og 1842'.
Til kapitel 6: 'Følg din soldat gennem krigen i 1864' hører en række links, som du kan finde i oversigten her, samt en uddybende kildeliste til regimenter, artilleri, militær m.m., som du kan finde her. Til kapitlet findes også en vejledning over, hvordan du søger i fægtningsrapporterne om, hvilke slag de valgte soldater har deltaget i.
Til kapitel 13: 'Ventetiden' finder du her en artikel med forskellige kilder til dragon Niels Kjeldsen og diskussionen om, hvorvidt han var en helt i krigen eller er blevet genstand for mytedannelse.
Kapitel 1: Danmark – et lidet, fattigt land
Tekst 1: Poul Martin Møller: Glæde over Danmark, 1823
Tekst 2: Kapitulationen efter bombningen af København, 7. september 1807
Da kronprins Frederik afviste de engelske krav om at tilslutte sig en engelsk alliance og udlevere flåden til England, var reaktionen et hurtigt engelsk angreb, som kulminerede med Københavns bombardement den 2.-5. september 1807. Ca. 6.000 granater og brandraketter ramte byen med mange dræbte og sårede som resultat, og derfor betegnes bombardementet som verdens første terrorbombardement, da civilbefolkningen var målet for bombningerne.
Kapitulationsbetingelser, som efterfølgende blev forhandlet på plads, indebar, at England overtog den danske flåde. Danmark tilsluttede sig herefter Napoleons krig mod England, da den franske kejser var den eneste, der støttede op om det danske territoriums integritet.
Tekst 3: Fredstraktat imellem Danmark og Sverige sluttet i Kiel den 14. januar 1814
Den 14. januar 1814 blev der indgået en fredstraktat mellem Danmark og Sverige i Kiel. Sammen med en fredsaftale, der blev indgået samme dag med England, dannede de tilsammen de traktater, der afsluttede Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene 1807-1814. I fredstraktatens 28 paragraffer blev betingelserne for freden fastlagt, som bl.a. omfattede afståelsen af Norge til Sverige.
Tekst 4: Frederik 4.'s åbne brev om Norges afståelse til Sverige, 18. januar 1814
Som afslutning på Danmarks engagement i Napoleonskrigene 1807-1814 blev Norge afstået til Sverige ved fredstraktaten i Kiel den 14. januar 1814. Herefter udsendte den danske konge, Frederik 6., et åbent brev til befolkningen i Danmark og Norge om fredstraktatens bestemmelser. Dette var han forpligtet til ifølge fredstraktaten, ligesom han skulle opfordre til, at overdragelsen af Norge foregik i ro og orden.
Kapitel 2: Slesvig – stridens kerne
Tekst 5: N.F.S. Grundtvig: Langt høiere Bjerge, 1820
Tekst 6: Dankvart Dreyer: Vikingehøj på Brandsø (maleri), efter 1842
Tekst 7: Fædrelandets Extrablad, 7. december 1839
Fædrelandet var en nationalliberal avis, der udkom 1834-1882. Avisen var i 1830'erne og 1840'erne den førende oppositionsavis i debatten om en fri forfatning. Bag avisen var en række markante nationalliberale som Orla Lehmann og D.G. Monrad, og sammen gjorde de Fædrelandet til den toneangivende nationalliberale meningsdanner. Oplaget var ganske vist småt, men læserne udgjorde eliten i det danske samfund. Fra sin første artikel kæmpede Fædrelandet for, at borgerne skulle deltage i statens politiske forhold og altså afviklingen af enevælden.
Kilden er et extrablad (en særudgivelse) fra 1839, som blev udsendt ved kroningen af Christian 8. (1786-1848). Der var forhåbninger om, at den nye konge ville indføre en fri forfatning, hvilket han dog ikke gjorde.
Extrabladet blev skrevet og udgivet i en tid, hvor der herskede censur i Danmark. Avisen skulle, før den blev udgivet, kontrolleres af politiet, og hvis der var problemer, udkom avisen ikke. Derfor kunne Fædrelandet ikke formulere sig frit, men måtte vælge en balancegang, hvor man ikke fornærmede kongen eller den daværende forfatning.
Tekst 8: Tale af Orla Lehmann om Danmark til Ejderen, 1842
Den unge fremadstormende nationalliberale politiker, Orla Lehmann (1810-1870), blev modtaget som en sand frihedshelt, da han blev løsladt fra fængslet efter tre måneders afsoning, som han var idømt for at have talt kritisk mod enevælden i sin Falster-tale i 1841.
Ved mindefesten for stænderinstitutionens indførelse den 28. maj 1842 på Skydebanen i København holdt han en tale, hvor han var fortaler for, at Holsten skulle udskilles fra den danske helstat, mens Slesvig derimod skulle være dansk. Herunder kom han med sloganet Danmark indtil Ejderen (floden der danner grænsen mellem Slesvig og Holsten).
Baggrunden for Lehmann og de nationalliberales synspunkt var, at hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var medlem af Det Tyske Forbund, som arbejdede mod en stærkere tilknytning imellem forbundsstaterne. Derfor frygtede de nationalliberale, at Danmark, igennem Holsten skulle blive trukket ind i Det Tyske Forbund, hvorefter Danmark ville miste sin nationale selvstændighed.
De nationalliberales Ejderpolitik blev i 1848 knyttet sammen med sammes krav om en fri forfatning og afskaffelsen af enevælden, og som sådan blev det dermed en af årsagerne til udbruddet af første slesvigske krig (1848-1850/51) samt en bagvedliggende grund til 1864-krigen.
Tekst 9: Om Hertugdømmet Slesvigs Folkepræg og Statsret, afhandling (i uddrag), 1832
En af de første, der kastede sig over undertrykkelsen af det danske sprog, var Christian Paulsen, der var født i Flensborg ud af en velstående, men tysktalende købmandsfamilie, der var tilhængere af helstatspolitiken.
Kilden er et uddrag af hans universitetsafhandling fra 1832, Om Hertugdømmet Slesvigs Folkepræg og Statsret tillige med et Blik paa hele den danske Stat (oprindeligt skrevet på tysk med titlen Über Volksthümlichkeit und Staatsrecht des Herzogthums Schleswig).
Tekst 10: Uddrag af debatten i den slesvigske stænderforsamling mellem W. Beseler og Peter Hiort Lorentzen, 17. oktober 1842
Den danske købmand Peter Hiort Lorentzen fra Haderslev slog ikke blot sit navn fast som bannerfører for de dansksindede i Slesvig, men også som en folkehelt blandt danske nationalliberale.
Efter i protest at have trukket sig fra den slesvigske stænderforsamling i 1839, blev han atter valgt til stænderforsamlingen i 1841 af en kreds af dansksindede i Sønderborg. Kort tid efter forsamlingens åbning i 1842 havde han et sammenstød med Wilhelm Beseler, der var valgt i Tønder. De var begge valgt til den komité, som skulle udfærdige et forslag til en takkeadresse til kongen. Komitéens forslag indeholdt udtrykket »de tydske hertugdømmers forvaltning«, hvilket gav anledning til en debat mellem Beseler og Hiort Lorenzen den 17. oktober 1842. Kilden er et uddrag af de to herrers ophedede debat.
Tekst 12: Sprogpatentet af 29. marts 1844
Sprogstridigheden i den slesvigske stænderforsamling førte til, at Christian 8. i 1844 udsendte et sprogpatent, som bestemte, at kun de medlemmer af stænderforsamlingen, der ikke kunne tale tysk, måtte tale dansk. Der er nok ingen tvivl om, at kongen håbede at stille begge parter tilfredse, men faktisk blev resultatet det modsatte.
Tekst 13: Matthäus Friedrich Chemnitz: Schleswig-Holstein, meerumschlungen, 1844 (på tysk)
Kapitel 3: Første slesvigske krig (1848-1851)
Tekst 14: Resolution fra Casinomødet, 20. marts 1848
Tekst 15: Frederik 7.'s svar på resolutionen, 21. marts 1848
Tekst 16: Fredstraktat mellem Danmark og Preussen/Det Tyske Forbund, 2. juli 1850
Tekst 17: Kongelig Erklæring angaaende Rigets forfatningsmæssige Ordning, 28. januar 1852
Tekst 18: London-traktaten, 8. maj 1852
Kapitel 4: Optakten til anden slesvigske krig
Tekst 19: Sprogreskripterne, 1851
Tekst 20: Helstatsforfatningen (fællesforfatningen), 2. oktober 1855
Tekst 21: Martskundgørelsen, 30. marts 1863
Tekst 22: Novemberforfatningen af 1863 (i uddrag)
Tekst 23: Tilkendegivelse fra Haderslev kommunalbestyrelsen til Christian 9., 25. november 1863
Kapitel 5: Find din egen soldat
Tekst 24: Den grundlovgivende forsamlings debat om almindelig værnepligt, 18.-20. december 1848
Kapitel 8: Krigen begyndte ved Dannevirke – i vores soldaters fodspor
Tekst 25: Krigsministeriets instruks til general de Meza, 13. januar 1863
Tekst 26: Rapport fra det 6. fæstningskompagni over træfningen ved Mysunde, 2. februar 1864
Tekst 27: Leder fra Fædrelandet om tilbagetrækningen fra Dannevirke-stillingen, 6. februar 1864
Tekst 28: D.G. Monrads tale i Folketinget om tilbagetrækningen fra Dannevirke, 1864
Kapitel 9: Tilbagetrækningen og Slaget ved Sankemark
Tekst 29: Marchen fra Dannevirke til Flensborg, løjtnant V. Bokkenheusers erindringer, 1889
Tekst 30: Slaget ved Sankelmark, kaptajn Carl Th. Sørensens erindringer, 1891
Tekst 31: Statsråd på Amalienborg, 26. februar 1864
Tekst 32: General de Mezas skrivelse til krigsminister Lundbye, 20. februar 1864
Kapitel 12: Røven af 4. division og general baglæns
Tekst 33: 4. divisions grænseforsvar ved Kolding, rapport fra juni 1863
Tekst 34: Generalløjtnant Cai Hegermann-Lindencrone om general Lundig og forsvaret af grænsen samt fæstningen Fredericia, erindringer, 1874
Tekst 35: Kaptajn Darre indberetning om forsvaret af Kolding, 1888
Tekst 36: Regimentets forflyttelse fra Vejle, erindringer fra menig Jacob Thei Wilhelm Ørvad, 1910
Tekst 37: Lærer H. Rosendals erindringer fra Vejle i 1864, 1905
Tekst 38: souschef Carl Albert Frederich Thomsens rapport om 4. division ved Vejle og tilbagetrækningen til Mors, juni 1864
Tekst 39: Sekondløjtnant A.P.C. Abrahams brev om pressens opfattelse af 4. division, 26. marts 1864
Tekst 40: Da Vejle blev ramt af krigen 1864, Vejle Amts Folkeblad, 2011
Kapitel 15: Forsvaret af Fredericia
Tekst 41: H.G. Bønnelycke om flugten fra Fredericia, erindringer, 1904
Tekst 42: Underkorporal Orlef August Kielbergs erindringer om tilfangetagelsen af 20. regiments 1. kompagni 8. marts 1864, 1913
Tekst 43: Løjtnant Nørgaards dagbogsnoter om bombardementet af Fredericia, 20.-22. marts 1864
Tekst 44: General Lunding og overkommandoens strid om 8. brigade, april 1864
Tekst 45: Scene bag Fredericias volde 8. marts (træsnit), London News, 2. april 1864
Kapitel 16: Det smertelige nederlag ved Dybbøl
Tekst 46: Johan Peter Lassens erindringer om arbejdet med at vedligeholde skanserne i april 1864, ukendt årstal
Tekst 47: Dagligdagen ved Dybbøl-fronten, breve fra P.B. Feilberg, 13.-16. april 1864
Tekst 48: Telegram fra overgeneral Gerlach til Krigsministeriet (i uddrag), 17. april 1864
Tekst 49: En korporals beretning om stormen på Dybbøl 18. april, brev af 2. juni 1864
Tekst 50: Sekondløjtnant Dinesen om 8. brigades modangreb 18. april 1864, erindringer, 1884
Tekst 51: Situationen op til angrebet den 18. april, breve fra stabschef Ernst Schau, 16.-17. april 1864
Kapitel 17: London-konferencen
Tekst 52: Bismarcks instruks, 15. april 1864
Tekst 53: Bismarcks instruks til den preussiske gesandt i Wien, 18. april 1864
Tekst 54: Bismarcks instruks til den preussiske gesandt i Wien, 21. maj 1864
Tekst 55: Bismarcks telegram til den preussiske gesandt, grev Bernstoff, i London, 17. juni 1864
Tekst 56: Bismarcks udkast til forslag om afstemning i Slesvig, 17. juni 1864
Tekst 57: Farvermester Martin Bahnsens dagbog om nyheder fra London-konferencen, 17. maj 1864
Kapitel 18: Tiden efter fredsforhandlingerne
Tekst 58: Statsråd på Amalienborg om Fredericias rømning, 25. april 1864
Tekst 59: Kampen om Als 29. juni 1864, brev fra en underkorporal ved 18. infanteriregiment, 2. juli 1864
Tekst 60: Generalmajor Poul Ulrik Scharffenberg: Tanker om Alsees Indtagelse, 1. september 1864
Tekst 61: Næstkommanderende Eduart Duntfelts forsvar for panserskibet Rolf Krakes indsats 29. juni under kampene om Als, 1865
Tekst 62: Uddrag af oberstløjtnant Hans Charles Becks rapport til overkommandoen vedr. kampen ved Lundby 3. juli, 12. juli 1864
Tekst 63: Sekondløjtnant A.P.C. Abrahams om affæren ved Lundby, erindringer, 1913
Tekst 64: Uddrag af Wienertraktaten, 30. oktober 1864
Tekst 65: D.G. Monrads tale i Folketinget om fortsat kamp, november 1864
Tekst 66: C.C. Halls tale i Folketinget om ja til fredsaftalen, november 1964
Kapitel 20: Det politiske spil om aben
Tekst 67: Bent Blüdnikow og Kristian Lindberg: Pia Kjærsgaard: Jeg er dybt rystet over 1864-serien, Berlingske og Randers Amts Avis, 9. oktober 2014
Tekst 68: Ole Bornedal i opgør med Pia K: Jo, der var sigøjnere i 1864, BT, oktober 2014
Tekst 69: Massiv kritik af Bornedals storserie, Berlingske, 2014
Tekst 70: Peter Yding Brunbech: Debatindlæg – Historien på TV, TEMP – Tidsskrift for Historie, 2015
Tekst 71: Slaget i Bad Kissingen (Chapel Cemetary) 10. juli 1866 (illustration), ukendt dato
Tekst 72: Fredsaftalen i Prag, 23. august 1866
Tekst 73: Heidi Dachs: Den fransk-tyske krig ændrede Europa for altid, Kristeligt Dagblad, 3. august 2020
Kapitel 22: Dansk sikkerheds- og udenrigspolitik efter 1864
Tekst 74: Søren Nørby: Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik 1864-1885, Dansk Militærhistorie, 1. november 2013
Tekst 75: Henrik Dannemand: Danmark er kommet ud af skyggen fra 1864, Berlingske, 2014
Tekst 76: Jørgen Larsen: Et land gjorde vold på sig selv, Berlingske, 2004
Tekst 77: Statsminister Anders Foghs tale om Irak, 18. marts 2003
Kapitel 23: Mindretallene i Slesvig
Tekst 78: H.P. Hanssens protestskrivelse vedr. arrestationer af dansksindede nordslesvigere i august 1914 (i uddrag), november 1914
Tekst 79: Gårdejer Peter Sandvei fradømmes forældreretten over sønnen Jens, 1899
Tekst 80: Statsminister Niels Neergaards tale på Dybbøl, 11. juli 1920
Tekst 81: København-Bonn-erklæringerne af 29. marts 1955
Tekst 82: Statsminister Mette Frederiksens tale på Dybbøl, 15. juni 2020
