Løjtnant Nørgaards dagbogsnoter om bombardementet af Fredericia, 20.-22. marts 1864
Løjtnant Nørgaard stod med 12. batteri for forsvaret af Skanse 5 ved Fredericia under bombardementet i marts 1864. I løbet af krigen førte løjtnant Nørgaard dagbog, og hans optegnelser fra 20. til og med 22. marts 1864 er gengivet herunder. Dagbogen blev senere optrykt i Sønderjyske Årbøger og kan findes på tidsskrift.dk. Uddraget er delvist redigeret med henblik på nutidig stavning og sprog.
20. marts
I løbet af natten havde fjenden kastet 5 eller 6 batterier op i en afstand af c. 4000 alen fra fæstningen og den forskansede lejr. Ved daggry begyndte han herfra sin ild. Granater og brandgranater regnede ned over byen, hvorfra snart luerne slog i vejret, og det var så godt som umuligt at få slukket, da de brændende steder blev overøste med granater. Heldigvis såredes ikke mange inde i byen. Et af de første huse der kom i brand var Garnisonshospitalet, hvorfra man dog heldigvis fik de syge og sårede uskadt reddet. Skanserne blev ligeledes overøste, kun min skanse Nr5 blev forskånet. Jeg fik kun 2 granater, og ingen af dem sprang. Da den første var falden, gik jeg ud for at se efter den, men fandt den ikke, da jeg gik tilbage faldt den anden, ikke et skridt bag mig, lige i nærheden af hvor den anden var falden. Forresten havde jeg ingen ulempe af dem, men havde kun den ærgrelse ikke at kunne nå fjenden, jeg foretog 2 skud ud mod batteriet, men da jeg desværre ikke kunde nå dem opgav jeg det. I skanserne 2—3—4 regnede de formelig ned. I Nr.3 fik de den dag 104 granater ind i skansen, en af dem sårede 3 infanterister meget let, ellers gjorde de aldeles ingen skade. Granaterne springer først i anslaget og farten driver da i reglen stumperne ned i jorden, kommende i blød jord springer de slet ikke. I Nr.2 blev en konstabel dræbt, for resten skete der i hele lejren ingen ulykke. Lejren vedblev preusserne at beskyde til det blev mørkt, byen blev beskudt hele natten. Kl. 7 permitterede fik 2/3 af m mit mandskab fri 1/3 måtte som sædvanlig holde vagt hele natten. Der blev sagt at Kaptajn Schjønning af 13de Regiment var blevet dræbt, men det reducerede sig heldigvis til at hans hest var skudt under ham.
21. marts
Fra Kl. 3 morgen beskydes lejren igen. Byen var beskudt hele natten og bombardementet vedblev i dag. Ved middagstid hejsedes parlamentærflag1 på de fjendtlige batterier, skydningen ophørte, og en parlamentær kom ind og forlangte fæstningens overgivelse. Da der naturligvis blev givet bestemt afslag begyndte beskydningen atter og vedvarede til om aften. Skanserne havde i løbet af natten fået svært riflet skyts ud, da man ikke kunde nå de fjendtlige batterier med de gamle kanoner. Fra Nr. 4 hvor der haves 1 riflet 12 punds kanon sendtes nu det ligefor beliggende batteri 8 skud der alle sprang i brystværnet og skydeskårene på det fjendtlige værk og skabte en del forvirring så at så længe skydningen fra Nr.4 varede skød preusserne meget dårligt, men da vi ikke havde megen riflet ammunition, da det var vanskeligt at ødelægge fjendens batterier på så stor afstand og da tyskerne dog ingen skade gjorde med deres skud og da vi endelig for hvert skud fik 6-8 igen opgaves skydningen som unødvendig. Preusserne vidste nu dog at vi kunne nå dem […]
Inde i byen regnede granater og brandgranater ned ligesom den foregående dag, en granat slog hovedet over på en infanterist, rev hjertet ud af en anden, bagdelen og nyren af en 3de begge benene af en 4de og sårede en 5te, ellers var antallet af dræbte og sårede heldigvis ringe. Naturligvis flygtede alt ud af byen og husene blev tildels ladt åbne for plyndring. Dette benyttede soldater og brandfolk sig da også af. Men de gik ikke alene ind hvor der var åbent, men gjorde ligefrem indbrud, hos mig stjal de dog kun mine cigarer, tobak, regnkappe, lygte, kaffekande, sæbedåse, børste etc. desuden min oppassers tøj, de brækkede døren til min værts klædeskab og spisekammer op og tog hvad der fandtes. Hos en Kapt. Christensen i Ingeniørkorpset brød de ind og tog hans uniformer og alt hvad de kunne få, skønt hans oppasser var hjemme og protesterede. Ja hos en læge stjal de medicinen, forbindingstasker, cantinetornyster2 kort intet blev urørt. Men der var naturligvis ikke tale om at stjæle eller røve, nej, man reddede blot.—Efter parlamentærens ankomst og i anledning af at det i morgen er kongen af Preussens fødselsdag ventede vi angreb i nat, i hvilken anledning vi måtte stå ved kanonerne hele natten, efter at have stået der hele gagen.
22. marts
Dagen hengik meget rolig. Intet rørte sig. Ved daggry så man ild bag de fjendtlige skanser og det viste sig senere at det var deres barakker som preusserne havde brændt af. Stor forundring, hvad skal det sige? Men det viste sig at preusserne havde virkelig forladt stillingen, alle batterierne var forladte, det ved Treldeskoven blev sløjfet af et arbejdskommando fra Nr1. Dagen hengik aldeles roligt. En forunderlig ro, der havde noget aparte ved sig, disse 2 dages uafbrudte bombardement, opfordringen til overgivelse, og dernæst fuldstændig forsvinden. Ingen kunne fatte det.
Ordforklaringer
1 Flag der hejses når man ønsker at forhandle. Forhandleren bærer derefter typisk et hvid flag, når han bevæger sig over i fjendens lejer.
2 Taske med kasse til forbindingstoffer, instrumenter og medicin.
