Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Krigen i 1864
//
Tekst 23: Tilkendegivelse fra Haderslev kommunalbestyrelsen til Christian 9., 25. november 1863

Tilkendegivelse fra Haderslev kommunalbestyrelsen til Christian 9., 25. november 1863

Novemberforfatningen blev vedtaget den 13. november 1863, men den nye danske konge, Christian 9., var en mere traditionel tilhænger af helstaten, hvorfor han anså Novemberforfatningen som dybt problematisk og i første omgang modsatte at skrive under på den.

Et stort pres fra toneangivende danske politikere fik dog ham til at give efter, og han endte med at sætte sin underskrift på forfatningen den 18. november 1863 med virkning fra 1. januar året efter. Efter Christian 9. havde skrevet under, var der adskillige positive tilkendegivelser fra kommunalbestyrelser i kongeriget. Her er således uddrag en positiv tilkendegivelse fra Haderslev kommunalbestyrelse, der dengang var placeret i Slesvig.

Tekstuddraget er gengivet fra Grænseforeningens kildesamling, men kilden ser desværre ikke længere ud til at være online på Grænseforeningens hjemmeside.

 

[...] Deres Majestæts uforglemmelige Forgænger (Frederik 7.) kæmpede i hans femtenårige Regering mandig for at frede Rigets Rettigheder; men hvor mandig han stred, lykkedes det ham ikke at bringe Kampen til Ende. I en skjæbnesvanger Tid kaldes Deres Majestæt til Thronen, netop i et Øieblik, da, afseet fra alle ydre faretruende Forhold, høisalig Kong Frederik med Folkets udvalgte havde forberedt, men ei endnu stadfæstet en ny Forfatning, af hvilken Alle lovede sig Rigets Frelse.

Denne begyndte, men endnu ikke fuldendte Kongedaad har Deres Majestæt nu fuldbyrdet, idet Deres Majestæt har sat Deres kongelige Navn under den af Folkets Udvalgte nylig vedtagne Fællesforfatning, som, foruden at den værner om den af den høisalige Konge Folket skjænkede Frihed, kan bliv og, det haabe vi tilvisse af Deres Majestæt, ogsaa vil blive udviklet til at danne en fast og uopløselig Forbindelse mellem den danske Kronland Slesvig og det øvrige Danmark.

Dannevirke, den 25. november 1863

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk