Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Krigen i 1864
//
Tekst 54: Bismarcks instruks til den preussiske gesandt i Wien, 21. maj 1864

Bismarcks instruks til den preussiske gesandt i Wien, 21. maj 1864

Bismarck giver her instruks til den preussiske udsending i Wien med forslag til, hvad Preussen og Østrigs krav bør være på London-konferencen.

Kilde: Grænseforeningen.dk.

 

Vi foreslår kabinettet i Wien, nu på grund af Danmarks vægring, at opstille dette som et fælles krav:

Det må efter vor mening gå på begge hertugdømmerne, Holsten og Slesvig, som en helhed i deres nuværende omfang indtil Kongeåen som den naturlige konsekvens af dette princip og af, at området er i vor besiddelse. Men man må se den mulighed i øjnene, at kongeriget Danmarks område og kræfter af europæiske hensyn vil blive anset for at være for ringe, og at man ved en sikker besiddelse af den nordlige del af Slesvig skulle ønske at give det en erstatning, en styrkelse og en fastere stilling.

Som hævdet fra kompetent side er det ganske vist kun hovedstaden København og ikke landet, som ville lide under tabet af de hidtil som provinser udbyttede dele af monarkiet. Vi kan imidlertid, hvis en sådan styrkelse af Danmark bliver forlangt, betragte den som acceptabel så meget mere som derved tillige kimene til fremtidig

Som kompensation kunne hertugdømmet Lauenborg tjene, fordi det for Danmark er af ringere værdi. Ved en eventuel personalunion ville vi ikke kunne tillade Slesvigs deling, fordi hertugdømmerne kun i deres helhed ville være en tilstrækkelig modvægt mod den indflydelse, som det egentlige kongerige og hovedstaden som kongen af Danmarks residens ville udøve.

Ved en fuldstændig adskillelse falder derimod denne indflydelse bort; og man behøver derfor ikke at betragte en udskillelse af en del af Slesvig til fordel for Danmark som udelukket, selv om den ikke bliver tilbudt af os. Vort retskrav går imidlertid på hele hertugdømmet Slesvig.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk