Sprogreskripterne, 1851

Embedsmanden Theodor Regensburg indførte egenrådigt og uden rådgivning fra eksperter sprogreskripterne i 1851 på trods af, at han kun besad et overfladisk kendskab til sprogforholdene i Slesvig. Hans mål var, at Slesvig blev sammensmeltet med Danmark, og han anså sprogreformerne som et middel hertil, da det drejede sig om at rulle fortyskningen i Mellemslesvig tilbage, da området oprindeligt var gammelt dansk land.

Sprogreskripterne blev udstedt i Tønder provsti den 7. februar 1851, i Flensborg provsti samme dag, i Husum og Bredsted provsti den 8. februar og i Gottorp provsti den 4. marts. Reskripterne var, bortset fra nogle særlige bestemmelser for Tønder købstad og Læk sogn, enslydende.

Kilde: Grænseforeningen, der citerer fra Quellen zur Geschichte der deutsch-dänischen Grenzregion /Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie I. Der nationale Gegensatz 1800-1864. Flensburg 1984, s. 179-181.

a) Undervisningssproget skal i disse Districters Almue- og Borgerskoler være dansk. For den lavere Underviisning træder denne Bestemmelse i Kraft strax til indeværende Aars Sommer, for den høiere Undervisning efterhaanden, som de, der have modtaget den lavere Underviisning på dansk, komme til at deltage i samme, medens midlertidig den danske Underviisning, navnlig i Religion, forberedes og fremmes saavidt muligt. Det tydske Sprog optages blandt Underviisningsgjenstandene saaledes at dertil anvendes indtil 4 timer ugentlig.

b) Hvad Kirkesproget angaar, da skal der i bemeldte Sognes Kirker prædikes afvexlende dansk og tydsk. Kirkelige Handlinger foretages i det Sprog, som Vedkommende udtrykkelig ønske.

c) Kirkevisitatoriet (bestod i hertugdømmet af amtmand og amtsprovst. Det førte også tilsyn med fattig- og skolevæsenet) har at bringe disse Bestemmelser til Udførelse og til den Ende sørge for, at de Skolelærere, som ikke ere det danske Sprog mægtige, forflyttes eller erholde duelige Hjælpelærere, at der anskaffes fornødne Tabeller, Læsebøger, Psalmebøger, Bibler o.s.v.