Næstkommanderende Eduart Duntfelts forsvar for panserskibet Rolf Krakes indsats 29. juni under kampene om Als, 1865
Efter at Als var blevet erobret den 29. juni 1864, rejste der sig en stærk kritik mod panserskibet Rolf Krakes indsats. Skibets kaptajn, Rothe, valgte efter en kort beskydning af landgangsbådene i Alssund at forlade stillingen for at bringe flygtende hærenheder i sikkerhed. Denne handling blev af mange i samtiden kritiseret, da man mente, at hvis skibet ikke havde forladt sin position, ville fjenden ikke have kunnet overføre tilstrækkeligt med tropper og artilleri til at besejre de forsvarende danske tropper. Kaptajn Rothe blev senere ved en krigsret frikendt for anklagerne. I nedenstående forsvarer næstkommanderende på panserskibet, Eduart Duntzfelt, sin chef og skibets handlinger denne dag. Teksten er delvist redigeret med henblik på nutidig stavning og sprog.
Kilde: E. Duntzfelt (1865): Beretning om Pandserbatteriet 'Rolf Krake's Virksomhed under Felttoget 1864, navnlig med hensyn til erobringen af Als. E.E. Lose's bog og musikhandel. Kilden kan læses i sin helhed på Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner.
Vi kommer nu til Rolf deltagelse i kampen. Da vi havde lettet, stod vi straks ud mellem Arnkildsøre og Snogebækshage og da vi fik sundet åbnet og så en mængde både i den nordlige del, beskød vi disse med granater og enkelte skråsække1. Vi blev samtidigt beskudt dels af Snogebæksbatterierne og dels af batterier længere syd på. Da der ikke var flere både at se, så langt vores kanoner kunde række, og geværilden, som var det neste kendetegn, vi kunne have om hvor tropperne var, efter vort skøn havde trukket sig syd hen over Als, hvoraf vi måtte slutte, hvad vel og var rigtig, at vores tropper var borte fra kysten, og altså at fjenden havde fast fod iland med en stor styrke, gik vi tilbage til Augustenborgfjord, som vi havde ordre at forlade så sent som muligt, for at forsøge at optage forsprængte afdelinger. Da jeg i det foregående formentlig har bevist, at Rolf Krake ved at gå sundet igennem end netop hvor den i øjeblikket befinder sig, så er det klart, at når armeen trækker sig tilbage for fjenden, der nu står på Als, da kan Rolf ej længere være den til nytte i selve kampen, men må optage den anden del af ordren, som var at yde hjælp til at bjerge hvad der kunne bjerges af forsprængte tropper. Forinden jeg går videre må jeg anføre, at vi under kampen flere gange måtte stadse med ilden da det var umuligt at se noget som helst på grund af krudtrøg. Medens vi på Augustenborg Fjord var i gang med at sende fartøj i land, blev vi beskudt med rifler fra skoven og kort efter at feltskyts. Vi havde nu fuldkommen sikkerhed for at vore var trængt tilbage, og afgik derfor fjorden ud efter, stærkt beskudt af en masse kanoner, hvilken ild vi besvarede så vidt røgen tillod det for navigeringens skyld. Da vi passerede Stegvig, for at underrette om det passerede, så vi vores orlogsmænd2 endnu lå derinde; vi sendte derfor, da vi var komet nord om Als, en officer over land til Stegvig, for at underrette om det passerede og tilbyde assistance til at bringe skibene ud. Medens vi lå der, kom sluppen ”Larsens Plads”, som af chefen blev beordret til at gå til udskibningsbroen for at være klar til at modtage tropper. Da officeren kom tilbage, gik vi to gange ind i Stegvig og hentede ”Herta”, ”Willemoes” og 2 kanonbåde ud under levende beskydning fra batteriet ved Barnits og feltskyts langs kysten. Det var disse fartøjer, som vi udbragte, der tilligemed ”Larsens Plads” bragte alle tropperne fra Nordlandet og mandskaberne fra de to sprængte krigsfartøjer til Fåborg. Da der ikke var videre brug for os der, gik vi efter ordre østen om Als, holdende os nær kysten for at opdage forsprængte delinger, hvoraf vi imidlertid igen fandt, og ankrede ved Draget, som var rendezvous plads. Om eftermiddagen beordres vi at afgå til Sønderborg Red for at hindre fjenden i med så både deraf at angribe Kegenæs. Endskønt af batteriet havde været længe i ilden og en masse kanoner, ca. 30, beskød det, var der forholdsvis få træffere, og vi havde det held ikke at have en eneste død eller såret. Senere er de tanke uvilkårligt faldet os ind, at hvis vi havde haft nogle døde og sårede, uden at batteriet havde udrettet mere end vi gjorde, vil publikums dom om vores adfærd været ganske anderledes; man er engang vandt til at ville høre om døde og sårede i krig, og en stor del af vores kære landsmænd, såvel kvindelige som mandlige, var dengang temmelig blodtørstige. Her lå vi natten over, gik næste dag til Svendborg.
Ordforklaringer
1 Lille sæk med træbund, hvori der er fyldt skrå. Skråsække udskydes med en kanon og bibringer fjenden store personskader ved de spredende småstumper, skråen.
