N.F.S. Grundtvig: Langt høiere Bjerge, 1820
Forfatteren, politikeren og præsten N.F.S. Grundtvig har skrevet dette digt (som blev til en form for fædrelandssang). Digtet, der også kendes under titlen Danmarks Trøst, blev skrevet som lejlighedssang og omhandlede (som mange af Grundtvigs digte) det specielle danske, herunder landskabet, folket og fællesskabet.
Underdrivelse bruges som middel i sangen (digtet), hvor Danmarks styrke, ifølge Grundtvig, netop er, at nationen er et lille, beskedent og homogent land. Danmark havde oplevet en statsbankerot i 1813, og året efter måtte man afstå Norge, hvilket fik Grundtvig til at konstatere, at det også er en slags velstand, »Naar Faa har for meget og Færre for lidt«. Som sådan udtrykker digtet den voksende nationale identitetsforståelse, der er kendetegnende for den nationalromantiske periode.
Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord
Man har, end hvor Bjerg kun er Bakke;
Men gjerne med Slette og Grøn-Høi i Nord
Vi Dannemænd tage til Takke;
Vi er ikke skabte til Høihed og Blæst,
Ved Jorden at blive, det tjener os bedst!
Langt kjønnere Egne, vil gjerne vi troe,
Kan Fremmede udenlands finde,
Men Dansken har hjemme, hvor Bøgene gro
Ved Strand med den favre Kjær-Minde1,
Og deiligst vi finde, ved Vugge og Grav,
Den blommede Mark i det bølgende Hav!
Langt større Bedrifter for Ære og Sold,
Maaske saa Udlænding man øve,
Omsonst dog ei Danemænd førde i Skjold,
Med Hjerterne Løve ved Løve;
Lad Ørne kun rives om Jorderigs Bold!
Vi bytte ei Banner, vi skifte ei Skjold!
Langt klogere Folk er der sagtens om Land,
End her, mellem Belte og Sunde,
Til Huus-Behov dog vi har Vid og Forstand,
Vi vil os til Guder ei grunde,
Og brænder kun Hjertet for Sandhed og Ret,
Skal Tiden nok vise: vi tænkte ei slet!
Langt høiere, ædlere, finere Sprog
Skal findes paa Fremmedes Tunge,
Om Høihed og Deilighed Dannemænd dog
Med Sandhed kan tale og sjunge;
Og træffer vort Modersmaal ei paa et Haar,
Det smelter dog mere, end Fremmedes slaaer.
Langt Mere af Malmen: saa hvid og saa rød,
Fik Andre i Bjerg og i Bytte,
Hos Danske dog findes det daglige Brød
Ei mindre i Fattig-Mands Hytte,
Og da har i Rigdom vi drevet det vidt,
Naar Faa har for meget og Færre for lidt.
Langt ædlere Konger med Landsfader-Navn
Maaskee kan engang man opdage;
Men Ætten2 i Leire og i Kjøbenhavn
Dog spørger endnu om sin Mage;
Thi prise vi Stammen af Skjold og af Dan!
Gid immer den blomstre i Fædrenes Land!
Langt høiere Ros over herskende Drot
Man hørde fra Fremmedes Tunger;
Men Spørgsmaal: Om altid det meendes saa godt,
Som her, Naar hver Dannemand sjunger!
Vor Fredrik! Han vorde som Duen saa hvid!
Hans Alder høiloves som Fredegods3 Tid!
Ordforklaringer m.m.
1 Kærminde: lille plante med blå blomster.
3 Kong Frode Fredegod: dansk sagnkonge der siges at være stamfader til alle senere konger. Blandt andet beskrevet af Saxo i Danmarks Riges Krønike fra omkring 1200.
