Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Krigen i 1864
//
Tekst 55: Bismarcks telegram til den preussiske gesandt, grev Bernstoff, i London, 17. juni 1864

Bismarcks telegram til den preussiske gesandt, grev Bernstoff, i London, 17. juni 1864

Bismarck giver i dette telegram sin chefforhandler, Bernstorff, på London-konferencen besked på at foreslå afstemning om tilhørsforhold i Slesvig og gerne i hele Slesvig.

Kilde: Grænseforeningen.dk.

 

På allerhøjeste befaling anmoder jeg Deres Velærværdighed om endnu engang, ved det næste møde ubetinget og så snart De på konferencen kan tage ordet, at fremsætte det formelle forslag om at befolkningen skal spørges. Måden det kan gøres på beror på, hvordan man bliver enig; vi ønsker forespørgslen udstrakt til den størst mulige del og, hvis det er muligt, til hele Slesvig; den zonevise udspørgen som Beust (østrigsk statsmand, repræsenterede Det tyske Forbund på London-konferencen) går ind for, er acceptabel, men således at man begynder fra syd, ikke fra nord. Vi er parate til at rømme de distrikter, der skal stemme; i dette tilfælde dog ikke til rømning af Jylland, hvortil en våbenstilstandsaftale er nødvendig. En tilsvarende rømning af Slesvig fra dansk side ville ligeledes være nødvendig. Fjernelse af de nyindsatte embedsmænd mens afstemningen finder sted med samtidig fjernelse af de danske synes passende.

Stræb efter, at man i det mindste tager afstemningsformen til efterretning. Afvises dette også formelt og definitivt af konferencen, bør De anmode om udsendelse af en international kommission, med det formål på stedet at få de informationer, som det var vores hensigt at skaffe med vort forslag om, at befolkningen skulle adspørges.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk