Sekondløjtnant A.P.C. Abrahams brev om pressens opfattelse af 4. division, 26. marts 1864
Albert Peter Carl Abrahams deltog ved 1. regiment i krigen, som blev en del af 4. division. Under selve felttoget blev han dekoreret med Ridderkorset. Han skrev i løbet af krigen en del breve til sit hjem. I dette brev udtrykker han sin frustration over den kritik, pressen rettede mod 4. division for ikke at yde tilstrækkelig modstand mod fjenden. Brevet er delvist redigeret med henblik på nutidig stavning og sprog.
Kilde: Daniels Bruun: Uddrag af Breve og Memoirer fra 1864. Fra krigens tid. Særtryk af Gads Magasin, 1913.
Høiris på Mors den 26. marts 1864
Kære fader! ja, Du har ret, jeg samler erindringer til fremtiden, såfremt gud forunder mig en fremtid; dejlige erindringer om venlige, elskværdige mennesker, der gør alt for at gøre mig livet behageligt, erindringer om mennesker, som jeg aldrig vil glemme; men også erindringer af en anden art, om rædsel og jammer, frygtelige scener, men storartede, frygtelige scener, af en tragedie, der vil prente sig fast i hukommelsen og evigt tale om menneskenes slethed og grusomhed. — Jeg har vel lov at sige det, — krig er en afskyelighed! Det er en afskyelighed at se sine brave kammerater henstrakte døde på jorden eller bæres sårede bort, og tænke på at det er et medmenneske, der har dræbt eller lemlæstet ham. Aldrig skal jeg glemme mit sidste farvel til den fortræffelige, elskværdige Hjort, da han ved Overselk1 blev båret forbi mig og kaldte på mig for at sige mig farvel, bleg og lidende lå han der, dette ildfulde, kraftige menneske, denne åbne og ærlige ven, såret ved menneskehånd. Men det må vel være guds vilje at det skal være således, — ja, det er guds vilje, ellers var det ikke, — og det bliver med guds vilje og hjælp at jeg, som jeg håber, engang kommer hjem til dig min gamle fader!
Hvad forlanger man af os, hvad vil da egentlig disse fordømte bladsmørere have at vi skal udrette herovre; det vækker almindelig harme herovre at læse de uforskammede artikler om eller mod General Hegermann-Lindencrone. Var det bedre om vi alle var ofrede på fædrelandets alter, jeg mener med os, det Nørrejydske Korps ; hvad tror de uvidende skriverkarle at denne håndfuld mennesker kan gøre den styrke der fulgte os op i Jylland andet end tilføje dem disse Myggestik, som vi har gjort, var det bedre at have indladt sig i kamp for at sætte alt på et kort? Har noget menneske antaget at vi gik op i Jylland for der at kæmpe mod fjenden, da må de have misforstået vor opgave; at vi have svækket fjenden ved at tvinge ham til at henvende en del af sin opmærksomhed på os er dog sikkert. Hvem ved desuden i København, hvor meget der ligger på Mors? — Jeg kan ikke antage at De herrer Bille eller Erik Bøgh ved det, thi deres gabmundethed havde naturligvis ikke tilladt dem at undlade at fortælle publikum og fjenden derom. — Når man bebrejder Meza, at han lod os forlade Dannevirke, er der muligvis noget berettiget deri; thi der var stedet at stå og falde, der var en stilling af politisk betydning og jeg indvender derfor intet når man vilde forlange, at ikke en mand af armeen måtte komme derfra, uden som lig, — mulig havde vi også kunnet holde den i nogen tid, men at forlange at General Hegermann skulde opofre os, for at holde nogle elendige stillinger i Jylland, som fjenden når han kun vilde, dog havde taget meget let, det er en grusomhed som kun de der sidde hjemme ved kakkelovnen og skryde kan udvise. — I det hele taget synes det mig, at disse barnagtige forestillinger om den danske kraft og uovervindelighed snart må sætte sig lidt; thi vi er jo dog ikke mere end ganske almindelige ukrigsvante tropper, der slår overfor en stor overmagt, hvoraf en del (østrigerne) er ganske udmærkede soldater; — desværre, jeg må bekende det, langt bedre soldater end vi. — Ingen fæstning er uindtagelig altså heller ikke Dybbøl eller Fredericia. — Gud ved hvad det skal blive til!
Det er de fordømte aviser, der bringer mig til at tale således; man har det næsten bedre, når man aldeles ikke ser dem. — Stakkels Konferensråd Dahl i Vejle, det har gjort mig ondt at se, at han er ført til Rendsborg.
Hils Alle ret hjerteligt fra Din hengivne Søn
Peter Abrahams.
Ordforklaringer m.m.
