Novemberforfatningen af 1863

Den danske regering fremlagde i november 1863 en forfatning, Novemberforfatningen, som endegyldigt skilte Holsten og Lauenborg ud fra det danske kongerige og til gengæld knyttede Slesvig til Danmark med en fælles forfatning (grundlov). Reelt var der tale om ren Ejder-politik, der udgjorde en direkte kollision med de aftaler, som Danmark havde indgået med bl.a. Preussen i 1851-1852 efter første slesvigske krig. Novemberforfatningen mødte kritik fra de europæiske stormagter og blev den officielle forklaring på 1864-krigen.

Her bringes forfatningen i uddrag. Den kan læses i sin helhed på lex.dk.

Vi Christian den Niende [...] gør vitterligt: Rigsraadet har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Grundlov for Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Fællesanliggender.

[...]

§ 18. Den lovgivende Magt i Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Fællesanliggender er hos Kongen og Rigsraadet i Forening.

En af Rigsraadet vedtagen og af Kongen stadfæstet Lovs Virksomhed i Kongeriget og Slesvig kan kun ved en i Loven optagen udtrykkelig Bestemmelse gjøres afhængig af en tilsvarende Lovs Vedtagelse for et andet Lovgivningsomraade eller for en enkelt Landsdel.

§ 19. Fællesanliggender ere alle Anliggender, som ikke udtrykkelig ere bestemte at skulle være særlige for Landsdelene.

Opstaar der Tvist mellem Rigsraadet og en Landsdeels Repræsentation om, hvorvidt et Anliggende er fælles eller særligt, skal Sagen først behandles i Ministerraadet. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protocollen. Denne forelægges derefter i Gehejmestatsraadet for Kongen, som afgjør Sagen. Kongens Beslutning medunderskrives af de Ministre, som ere enige i samme.

§ 20. Rigsraadet bestaar af et Folkething og et Landsthing.

Folkethinget har 130 Medlemmer, hvoraf 101 ere valgte i Kongeriget og 29 i Slesvig.

Landsthinget bestaar af 83 Medlemmer, hvoraf 52 vælges i Kongeriget, 13 i Slesvig og 18 udnævnes af Kongen.

[...]

§ 34. Kjøbenhavn er Rigsraadets Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sammenkalde det til et andet Sted i Riget.

[...]

§ 40. Rigsraadets Beslutninger udfærdiges paa Dansk. Under Forhandlingerne kunne de Medlemmer, som ville det, betjene sig af det tydske Sprog. Protocollen føres i begge Sprog.

[...]

§ 60. Rigsretten bestaar af Landsthinget og 9 af Landsdelenes høieste Dommere, hvoraf Kongerigets Høiesteret vælger 6 Medlemmer og Slesvigs Appellationsret 3, alle blandt disses egne Medlemmer. Valget skeer paa 8 Aar.

[...]

Grundlov af 18. November 1863 for Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Fælles-Anliggender.