Kaptajn Darres indberetning om forsvaret af Kolding, 1888
Kaptajn Darre skrev i 1866 og senere i 1888 til generalstaben omkring rømningen af Kolding. Han stod for forsvaret af Kolding og følte, at hans rolle ikke blev korrekt angivet i de værker, der blev skrevet om krigen 1864. Kilden et uddrag af hans indberetning fra 1888, der stemmer fint overens med beretningen fra 1866. Kilden findes i forsvarets arkivmateriale. Uddraget er delvist redigeret med henblik på nutidig stavning og sprog.
Kilde: Kaptajn Darre. 10/5-1888. Rigsarkivet.
Da jeg af Militært Tidsskrift har erfaret, at generalstaben har påbegyndt udarbejdelsen af den Dansk-tyske Krig 1864, undlader jeg ikke herved at fremsende nogle meddelelser til oplysning af en enkelt episode i denne krig, der også omtales af kaptajn Sørensen i hans værk over den 2'slesvigske krig 1864, men hans fremstilling er i enkelte punkter ikke ganske overensstemmende med de virkelige forhold, om hvilke jeg, der var øverstkommanderende på stedet, dog bedst vide besked […]
I februar 1864 besatte brigaden Neergaard Kolding, og jeg ansattes som kommandør for de fra byens sydlige udkant udstillede poster af fodfolket og havde desuden en lille afdeling i byen til længere udgående patruljer m.m. […]
Fjenden var i stærk fremrykning mod den jyske grænse og havde den 16 og 17 februar visit sig i næsten alle landsbyer, der ligger i en halvbue syd om Kolding. Den 17 om aftenen henved kl. 11 blev jeg kaldet til brigadekontoret, hvor flere af brigadens højere officerer var tilstede. Her meddelte oberst Neergaard, at brigaden vilde opgive forsvaret af Kolding og samme nat trække sig tilbage til Nørre Bjert og de nærmest bagved denne liggende Landsbyer; at et kompagni skulde efterlades i den sydlige del af Kolding til forposttjeneste og for at markere byens besættelse, og at jeg skulde vedblive at fungere som forpostkommandør for fodfolket.
Instruktionen lød på, at kompagniet skulde forsvare byen mod angreb af mindre afdelinger, men når fjenden foretog et alvorligt angreb fra syd med en overlegen styrke, og især hvis han kørte op med artilleri, hvorved byen vilde komme i fare, skulle stillingen forlades. Endelig pålagde brigadekommandøren mig på det strengeste at drage omsorg for, at forpostkompagniet, der havde stilling ved åen i byens sydlige udkant med en del af sin styrke c.l500 alen frem i terrænet ikke ved fjendens mulige overgang over Kolding Å længere vest på blev angrebet i ryggen og afskåret […]
Den 18' februar omtrent kl. 8½. morgen kom en ordonnans fra ritmester Bruhn, der den dag kommanderede forposteskadronen ved Paaby, og meldte, at en fjendtlig styrke, der bestod af alle tre våbenarter, var ankommen til Lejerskov i den anledning medgav jeg ordonnansen en skriftlig anmodning til ritmesteren om at lade mig vide, hvis han blev nødt til at trække sig tilbage, da jeg i så fald ikke kunde blive længer i Kolding. Noget senere - henved kl.10 - indløb en ny mundtlig melding fra forposteskadronen ved Paaby, hvori det ordret hed: »Det bekræfter sig at fjenden har besat Lejerskov«; endvidere meldte ordonnansen, at vore kavaleriposter var trukne tilbage fra området ved Hvilested Kro, og at fjenden sås under Fremrykning fra Gjelballe Skoven.
Ifølge disse Meldinger søgte Fjenden altså at omgår Kolding […]
Jeg forblev dog endnu i min stilling, idet jeg stolede på, at fjenden ikke kunde trænge frem til Kolding fra vest og nord, så længe vort kavaleri holdt Paaby og Harte besatte, og ved et angreb fra syd havde jeg en god stilling bag åen i byens sydlige udkant. Henved kl.11 indløb melding fra feltvagten på højderne ved Bellevue syd for Kolding, at der i det foranliggende terræn sås en af infanteri og kavaleri sammensat afdeling. Løjtnant Bøgild udsendtes i den anledning med en patrulje for at indhente nærmere underretning men forinden han var returneret, indtraf den 3 ordonnans med forespørgsel fra ritmesteren, om han måtte trække sig tilbage, da han ikke vilde kunde holde sin stilling. Forposteskadronen på højre fløj, der hidtil havde været min støtte, med hensyn til et angreb i ryggen, begyndte altså at vakle. Som følge heraf var øjeblikket nu kommet, da en anden og bedre stilling ved Kalkovnen hurtigst muligt måtte indtages, hvis jeg ikke vilde risikere at blive omgået og afskåren, hvilket jo ganske stred mod den af Oberst Neergaard givne instruktion […]
Da forpostkompagniet havde sat sig i march, ankom det til afløsning bestemte Kompagni af 21'Regiment og med disse to kompagnier indtraf jeg omtrent kl. l middag til Kalkovnen, hvor Brigadekommandøren imidlertid var kommen tilstede. På min forespørgsel, om jeg skulle tage en stilling her, svarede han: »Det er bedst, at De går tilbage og slutter Dem til brigaden«. Det var imidlertid en fejl at denne stilling ikke blev indtagen; thi her vilde de preussiske eskadroner, som ½ time efter i fuld fart rykkede frem over vejen forbi Kalkovnen for at forfølge de nylig fra Kolding afmarcherede to kompagnier, have fundet en kraftig modstand på dansk grund, og det så meget mere, som fjenden ved sin retræte fra Kalkovnen ikke vilde have haft andet terræn at manøvrere på end selve vejen, der kunne beskydes på langs fra stillingen. Ifølge nysnævnte befaling fortsatte jeg altså marchen med de to kompagnier mod Nørre-Bjert; men før jeg nåede denne by, passerede jeg forbi to af brigadens eskadroner, der holdt i kolonne på vejen og altså nu var nærmest fjenden Da jeg var i nærheden af Eltang Bæk, bag hvilken der fandtes et skovparti, fik jeg underretning om, at et sammenstød havde fundet sted mellem vore eskadroner og noget fjendtligt kavaleri; jeg tog straks en stilling bag åen i den derværende skovrand med et kompagni på hver side af vejen. Lidt efter kom vort kavaleri i stærkt trav og formeret i kolonne på selve vejen ind mod stillingen forfulgt af de preussiske eskadroner, mod hvilken der rettedes en koncentrisk ild fra skovranden, så at de med tab måtte trække sig tilbage. Jeg ventede nu et angreb af de andre våbenarter, men det udeblev. Omtrent ½ time efter fik jeg ordre til at trække mig tilbage til Gudsø, hvor mit specielle hverv endte.
København, den 10’ Maj 1888.
Darre Oberst i 1864 Kaptajn og Kompagnichef i 19' Regiment.
Til Generalstaben.