Sir John Bowring i Thailand

I 1855 var Bowring leder af en mission for den engelske regering, der havde til formål at få thaierne til at underskrive en traktat, som gav briterne en række fordele i landet (Bowringtraktaten blev underskrevet i 1855). Bowring blev personlig ven med den thailandske konge og har i sin bog »The Kingdom and People of Siam« beskrevet sine oplevelser i landet.

Efter at have ventet et kvarters tid ankom en kurer med et brev til mig og et adgangspas, som, i Kongens håndskrift, gav mig tilladelse til at passere vagterne; og jeg fik at vide, at ingen blev lukket ind uden en sådan fuld­magt. Måneskinnet lyste smukt, og på en åben plads, på en rigt udsmykket trone, sad Hans Majestæt så, iført en karmoisinrød dragt og med en hovedpynt som strålede af diamanter og andre kostbare stene, et guld­skærf og en kort dolk som var dekoreret med de prægtigste mønstre og besat med juveler. Han modtog mig med stor elskværdighed, og jeg sad overfor Hans Majestæt med kun et bord imellem os. Kongen sagde, at vores ven­skab rakte langt tilbage, og at jeg skulle være hjertelig velkommen. Hans Majestæt bød mig for egen hånd på cigarer, og der blev bragt likør, te og konfekt ind. Vi havde en venska­be­lig samtale, som varede noget tid…

Da jeg ankom til modtagelsesstedet kom Kongen mig i møde. To af Kongens små børn, som legede på et karmoisinrødt og gyldent tæppe, skreg op da jeg nærmede mig, og blev derpå båret væk. De bar tilsynelad­ende ikke andet end bredskyggede hatte, som dækkede deres hoveder. Han tog mig med til sine private gemakker, dekoreret med smukke penduler og ure, statuer af Dronning Victoria og Prins Albert, fine barometre, termometre, osv. Derpå førte han mig gennem to eller tre små værelser, hvor der var enestående eksem­plarer af kinesisk porcelænsservice og flere kostbare dekorationer. Næsten alting så ud til at være engelsk. Der var mange nye bøger på hylderne. Kongen fortalte om Siams historie og sagde at den var temmelig tilsløret og sagn­agtig, men at de mere pålidelige dele gik omkring femhundrede år tilbage i tiden; at det siamesiske alfabet blev introduceret omkring den tid. Ind til de værelser, som Hans Majestæt havde ført mig til, var der en inskription med ordene »Kongeligt Behag« skrevet på engelsk og med sanskrittegn med samme betydning. Han spurgte, om jeg havde lyst til at høre siamesisk musik. Da jeg svarede »Ja«, spillede et antal unge mennesker (jeg kunne ikke kende forskel på drengene og pigerne) nogle ret kønne og vemodsfulde me­lo­dier, og indføjede mellemspil med sange, som var mindre vilde og monotone end jeg ville have troet. Hans Majestæt viste mig der­næst til audienssalen, og førte mig af sted ved hånden hvor end vi gik, iblandt de buk­kende og skrabende adelsmænd, der kravlede af sted eller kastede sig i støvet ved hans nær­vær.           

Tekst 1 | Oversigten over kildetekster | Tekst 3