Tekst 8: München 1972
Efter terrorangrebene under OL i 1972, er sikkerheden blevet forøget. Både under olympiske lege, men også i en lang række andre tilfælde som fx. på fly, i offentlige bygninger og ved store arrangementer.
I 1972 blev de olympiske lege afholdt i Tyskland for første gang siden 1936. Dengang var nazisterne ved at komme rigtigt i gang, og Adolf Hitler håbede at kunne bruge legene til at vise sin ariske races overlegenhed på en verdensarena.
De fleste tyskere håbede, at legene i München i 1972 i det mindste på en eller anden måde kunne læge de racemæssige sår, som Hitler forårsagede. Verden svirrede stadig af politisk uro. Vietnamkrigen rasede videre, racespændinger i USA fortsatte stædigt, og uroligheder prægede Mellemøsten. Den tyske præsident, Gustav Heinemann bød velkommen til de olympiske lege som “en milesten på vejen til en ny livsform med det mål at gennemføre fredelig sameksistens mellem folkeslagene.”
Otte arabiske terrorister
Om formiddagen den 5. september, da der var seks dage tilbage af legene, slog den værste tragedie i den olympiske historie ned. Otte arabiske terrorister stormede ind i den olympiske by og angreb det lejlighedskompleks, der husede den israelske gruppe. To israelske idrætsfolk blev dræbt og ni mere blev taget som gidsler. De stillede krav om frigivelsen af over 200 palæstinensere, der sad i israelske fængsler, og desuden to navnkundige tyske terrorister.
Efter en dags forgæves forhandlinger samlede terroristerne gidslerne og begav sig til militærlufthavnen i München for at flyve tilbage til Mellemøsten. I lufthavnen åbnede tyske skarpskytter ild, dræbte tre af palæstinenserne. En rædselsvækkende skudveksling fulgte, der krævede alle ni gidslers liv og desuden en politimand og to terrorister.
Kontroversiel beslutning
Atletikkonkurrencerne blev indstillet i 24 timer. Under en sørgedag blev der afholdt en mindehøjtidelighed på det centrale stadium foran 80.000 tilskuere. I.O.C.-præsident Avery Brundage erklærede efter en kontroversiel beslutning “at legene måtte fortsætte”. Og det gjorde de med det olympiske og de nationale flag på halv.
Den meste uforglemmelige filmoptagelse fra München burde have været af den amerikanske svømmer, Mark Spitz, da han vandt sin syvende guldmedalje eller 17-årige russiske Olga Korbut, der imponerede verden på bommen. I stedet står vi tilbage med foruroligende fotografier af terrorister med skimasker og af en politimand, der står på taget af bygningskomplekset og venter på at slå til med et halvautomatisk våben. Og endelig står vi med båndet af ABC-kommentator Jim McKay, der udtaler de skæbnesvangre ord: “De er alle døde.”
Oversigten over kildetekster, 2. udgave
