Aznar og Irakkrigen
Et angreb på Saddam Husseins Irak skabte splid mellem USA og de europæiske stormagter Tyskland og Frankrig. Men også intern i EU skabte sagen uro, idet Storbritannien, Italien, Spanien, Portugal, Ungarn, Polen og Danmark valgte at støtte USA. I en fælles artikel den 30. januar 2003 i Berlingske Tidende gav de syv statsledere (Tony Blair, Silvio Berlusconi, José Maria Aznar, Jose-Manuel Durão Barroso, Peter Medgyessy, Leszek Miller og Anders Fogh Rasmussen) deres begrundelse for støtte.
Det egentlige bånd, som forener USA og Europa, er de værdier, vi står sammen om: demokrati, individuel frihed, menneskerettigheder og retssikkerhed. Disse værdier førtes over Atlanten af de mennesker, der sejlede fra Europa for at hjælpe med at skabe USA. Værdierne er i dag mere truet end nogensinde.
Angrebene den 11. september viste, hvor langt terrorister – vore fælles værdiers fjender – er rede til at gå for at ødelægge dem. De uhyrlige angreb var et anslag imod os alle. Ved at stå sammen om de fælles principper har regeringer og befolkninger i USA og Europa klart demonstreret styrken i deres overbevisning. Det transatlantiske bånd er i dag mere end nogensinde en garant for vor fælles frihed.
Vi europæere har et forhold til USA, der har modstået historiens prøvelser.
Takket være amerikansk mod, storsind og fremsynethed blev Europa befriet fra to former for tyranni, der lagde vort kontinent øde i det 20. århundrede: nazismen og kommunismen. Takket være det fortsatte samarbejde mellem Europa og USA er det lykkedes os at opretholde fred og frihed på vort kontinent.
Det transatlantiske forhold må ikke blive offer for det nuværende irakiske regimes vedvarende forsøg på at true verdens sikkerhed.
I nutidens verden er det mere end nogensinde afgørende, at vi fastholder vort fællesskab og sammenhold. Vi ved, at succes i den daglige kamp mod terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben kræver urokkelig beslutsomhed og fast internationalt sammenhold mellem alle lande, der hæger om frihed.
Det irakiske regime og dets masseødelæggelses-våben udgør en klar trussel mod sikkerheden i verden. Denne fare er blevet udtrykkeligt erkendt af FN. Vi er alle bundet af sikkerhedsrådsresolution 1441, som blev vedtaget med enstemmighed. Vi europæere har siden gentaget vor støtte til resolution 1441, vort ønske om at fortsætte i FN-sporet og vor opbakning til FNs Sikkerhedsråd i forbindelse med NATO-topmødet i Prag og Det Europæiske Råd i København.
Herved har vi sendt et klart, fast og utvetydigt budskab om, at vi ønsker at frigøre verden for den trussel, som Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben udgør. Vi må fortsat stå sammen om kravet om, at hans regime afvæbnes. Det internationale samfunds solidaritet, sammenhold og beslutsomhed er vort bedste håb for, at dette kan opnås på fredelig vis. Vor styrke ligger i vor enighed.
Kombinationen af masseødelæggelsesvåben og terrorisme er en trussel af uoverskueligt omfang. Vi bør alle være bekymret herfor. Resolution 1441 er Saddam Husseins sidste chance for at lade sig afvæbne med fredelige midler.
Han har muligheden for at undgå en større konfrontation. Desværre har FN’s våbeninspektører i denne uge bekræftet, at hans veletablerede mønster af bedrag, løgn og manglende samarbejde om FN’s Sikkerhedsråds resolutioner fortsætter.
Europa har ikke noget udestående med det irakiske folk. Irakerne er i virkeligheden de primære ofre for Iraks nuværende brutale regime. Vort mål er at opretholde fred og sikkerhed i verden ved at sikre, at dette regime giver afkald på sine masseødelæggelsesvåben. Vore regeringer har et fælles ansvar for at stå op imod denne trussel. At mislykkes hermed vil være en alvorlig undladelsessyd over for vore egne borgere og i forhold til verdenssamfundet.
Ifølge FN-Pagten påhviler det FN’s Sikkerhedsråd at opretholde fred og sikkerhed i verden. I dette øjemed må FNs Sikkerhedsråd opretholde sin troværdighed ved at sikre fuldstændig overholdelse af sine resolutioner.
Vi kan ikke tillade, at en diktator systematisk krænker disse resolutioner.
Hvis de ikke overholdes, vil Sikkerhedsrådet miste sin troværdighed, og verdensfreden vil lide skade. Vi er overbevist om, at Sikkerhedsrådet vil leve op til sit ansvar.
