Baltisk udenrigspolitik i 1920'erne
Uddrag af forsvarsaftale af 1. november 1923 mellem Estland og Letland.
Artikel 1
De Høje Aftaleparter forpligter sig til at føre fuldstændig fredspolitik, hvis mål skal være at bevare og forstærke de venskabelige forbindelser og udvikle de økonomiske forbindelser med alle folk, særlig mellem de baltiske stater og deres naboer.
Artikel 2
De to regeringer forpligter sig til at koordinere deres initiativer for fred ved konsultationer med hinanden i sådanne udenrigspolitiske spørgsmål, som er vigtige for begge parter og til at yde hinanden politisk og diplomatisk assistance vedrørende udenrigspolitikken.
Artikel 3
De Høje Aftaleparter forpligter sig til at yde assistance til hinanden, hvis en af parterne inden for dennes nuværende grænser skulle blive offer for et uprovokeret angreb.
Hvis en af de Høje Aftaleparter skulle blive offer for et uprovokeret angreb, skal den anden derfor betragte sig som værende i krig og skal stille bevæbnet assistance til rådighed.
Artikel 5
Hvis de Høje Aftaleparter uanset deres fredspolitik, blive involveret i en forsvarskrig som defineret i artikel 3, forpligter disse sig til hverken at forhandle om eller at afslutter en separatfred.
Artikel 7
Ingen af de Høje Aftaleparter må indgå et forbund med tredjeland uden den andens godkendelse. De forpligter hinanden til fra nu af at gøre den anden bekendt med tekster for aftaler, som en af dem har indgået med et eller flere tredjelande.
