Forholdene i Dansk Vestindien er haabløse? (1916)
Kildeteksten blev udarbejdet af Dansk Vestindisk Samfunds bestyrelse i forbindelse med salgstankerne. Kilden er altså udtryk for Dansk Vestindisk Samfunds holdning både til salget og til, hvordan forholdene har været på øerne i årene op til 1916.
Uddrag fra Dansk Vestindisk Samfunds Skrifter: ’Sandheden om Dansk Vestindien: Artiker, Taler og Citater’. H. Hagerups Forlag, København 1916, side 10-13.
Haabløs eller -?
Udarbejdet ved Dansk vestindisk Samfunds Bestyrelse
Meget ofte hører man den Paastand, at fortsatte Bestræbelser fra Danmarks Side paa at bringe Forholdene i Dansk-Vestindien – dels paa St. Croix, dels paa St. Thomas og St. Jan, Forholdene er nemlig meget forskellige – paa Fode vil være haabløse. Det er ligefrem bleven et Dogme. Vil man undersøge dette Dogmes Rigtighed, maa man imidlertid først og fremmest gøre sig klart, hvad og hvor meget den danske Stat har gjort for at bringe Forholdene i Dansk Vestindien i ordentlig Stand.
Da det i 1902 vedtoges, at Øerne skulde forblive ved Danmark, og da Øerne i Tiden forinden i det væsentlige havde faaet Lov at skytte sig selv, udsendtes en kongelige Kommission herfra til Vestindien for at undersøge Forholdene og gøre Indberetning om, hvad der burde gøres […]. Kommissionen rejste til Dansk-Vestindien og de omliggende Øer og indgav i August 1903 en omfangsrig Beretning, ledsaget af Aftryk af forskellige Henvendelser fra Befolkningen på Øerne m.m.
I denne Beretning paapegede Kommissionen adskillige Forhold i Dansk-Vestindien, som trængte til Forbedring og Ændring, og foreslog, at adskillige Arbejder burde foretages af Staten, ligesom Staten i Kongeriget har anlagt Jernbaner og Havne, udført og ordnet Opmaaling af Matrikulering af Landet og meget andet.
Hvad førte saa Staten ud i Livet af alt det, som Kommissionen foreslog?
Nedenfor anføres, hvad Kommissionen efter nøje Undersøgelser af Forholdene foreslog, og hvad Staten gjorde:
Kommissionen foreslog:
- Opmaaling af Øerne bl.a. som grundlag for Vandingsanlæg.
- Geologisk Undersøgelse af Øerne i produktivt Øjemed.
- Artesisk Brøndboring for ikke at være fuldstændig afhængig af Regnfaldet.
- Forbedring af Udstykningslovgivningen.
- Indførelse af Bestemmelser om Skovfredning.
- Forbedring af Fiskeriet og Fredning af Havskildpadder.
- Udstykning af Statsplantagerne i mindre Ejendomme og Jordlodder.
- Forbedring af Reglerne om Leje af Jord.
- Anlæggelse af en botanisk Forsøgsstation ved Christianssted.
- Indførelse af danske Kolonister til Landbrug og Gartneri.
- Indførelse af nye Kulturer som f.Eks. Frugtdyrkning, Mejeridrift, Majsdyrkning, og Udsendelse af en praktisk dygtig Landmand til støtte derved.
- Oprettelse af en dansk Bank til Konkurrence med den eksisterende udenlandske Bankfilial.
- Krav om Bosiddelse i nogle Aar som Betingelse for Fremmedes Adgang til Næringsdrift.
- Indførelse af Beskyttelse for Varemærker.
- Forbedring af Brandassuranceforholdene.
- Ophævelse af Differentialtolden paa Venezuela.
- Oprettelse af et eget Lotteri i Stedet for de fremmede Lotterier – til Indtægt for St. Thomæ Kommune.
- Henstilling om gensidig Toldlettelse imellem Moderlandet og Kolonierne for Raaprodukter.
- Toldlettelse i Kongeriget for Hovedproduktet paa St. Croix, Sukker, med ¾ Øre pr. Pund, saa at Sukkeret belastes med samme Afgift som det i Kongeriget producerede Roesukker.
- Afskaffelse af Pastvang imellem Øerne indbyrdes.
- Statsgaranti for Laan til Opmudring og Uddbyning af St. Thomæ Havn.
- Skibsprovianteringsgenstande bør fritages for Told.
- Forbedring af postforbindelsen imellem St. Thomas og St. Croix.
- Forbedring af Telegraf- og Telefonforbindelsen paa Øerne.
- Anlæg af Jernbaner paa St. Croix fra Christianssted til Frederikssted.
- Tilvejebringelse af en paalidelig Statistik over den store Dødelighed blandt Børn.
- En Forbedring af Reglerne om Underholdsbidrag til Børn, født udenfor Ægteskab.
- Ophævelse af Apotekernes Ret til at sælge Brændevin og Øl paa Helligdage.
- Forbedring af Hospitalsforholdene i Frederikssted.
- Indretning af et Spedalskhedshospital og –asyl.
- Offentlige Drikkevandsanlæg.
- Forbedring af Renovationsforholdene i St. Thomas og Christianssted.
- Foranstaltninger til, at Plejersker ansættes til Pasning Af Børn, hvis Mødre er paa Arbejde.
- Foranstaltninger imod Moskitofaren (Sumpfeber) blandet andet ved Udtørring af Laguner (Brakvandssøer ved Strandbredden).
- Tilskud af Statskassen til et højere Skolevæsen.
- En Reform af Fattigvæsenet.
- Skat betales saavel af udyrket som af dyrket Land.
- Overførelse til Kolonierne af de i Danmark gældende mere moderne Love.
Staten udførte:
- Intet.
- Intet.
- Intet.
- Intet.
- Intet.
- Intet.
- Intet; tværtimod solgtes Statsplantagerne under et til St. Croix Sukkerfabrik.
- Intet.
- Intet. Kolonierne har selv anlagt en Forsøgsstation.
- Intet.
- Intet.
- Staten har givet Koncession til en dansk Bank og har betinget en Afgift af Banken til den danske Statskasse, ikke til Koloniernes kasse.
- En Lov er givet.
- En Anordning er udstedt.
- Intet. Det private Forsikringsselskab Danmark har oprettet Filialer.
- Uheldige Forsøg, som ikke førte til noget.
- Koloniallotteriet oprettedes til Indtægt for Statskassen. Kolonierne er bleven befriede for Udgifter til Militæret, Guvernementet og den lutherske Kirke, og herved var Statens ”Underskud” paa Koloniernes Konto i sidste Finansaar ca. 44.000 Kr. i næstsidste Finansaar… ca. 19.000 Kr., aaltsaa finansielt betydningsløst.
- Er ikke gennemført.
- Gennemført; men saa vidt det kan ses, bliver Sukkeret boycottet i Handelen med Danmark.
- Intet.
- Gennemført og vil sandsynligvis ikke koste Staten noget.
- Delvist gennemført ved Oprettelsen af private Frilagre.
- Intet. Kolonialkasserne har gjort nogle Forsøg.
- Intet. Private paa St. Thomas og Kolonialkassen paa St. Croix har indrettet Telefonanlæg.
- Intet udover Afgivelse af en Koncession, som ikke førte til noget. Staten har intet ofret for Sagens Gennemførelse.
- En bedre Statistik fremskaffet, men næppe af Staten.
- Intet.
- Intet.
- Intet. De er forbedrede af Kolonialkassen og af Dronning Louises Forening til Børne- og Sygepleje.
- Intet. Odd-Fellow Ordene har løst Spørgsmaalet paa egen Bekostning.
- Intet.
- Intet nævneværdigt.
- Intet. Dronning Louises ovennævnte Forening har sat et Arbejde i Gang.
- Intet.
- Intet.
- Intet.
- Intet; en Skat af 6 Øre pr. Td. Land er paalagt, men er uden Betydning.
- Er kun sket i meget ringe Omfang. Der idømmes en Straf efter ganske forældede Love.
Det vil herefter staa enhver klart, at der ikke kan tales om haabløse Bestræbelser fra den danske Stats Side. Staten har ladet fem være lige i Dansk-Vestindien.
Der er ingen Grund til at være haabløs.
Den danske Stat har været daadløs, og sælger Danmark nu Øerne, vil det danske Flag fremtidig hos indfødte og fremmede i Vestindien og i U.S.A møde Skam og Foragt som et daadsløst og haabløst Folks Flag.