Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Arbejdsspørgsmål til kildeteksterne

Arbejdsspørgsmålene her på siden er bygget om bogens kildetekster. Der er udvalgt bestemte tekster til arbejdsspørgsmålene. Nogle spørgsmål går på en specifik tekst, andre peger på en samlet arbejdsindsats på et af bogens kapitler/temaer. Arbejdsspørgsmål er ment som inspiration til arbejdet og ikke som en obligatorisk øvelse.  

 

Spørgsmål til kildetekst 2: Konklusionen fra Widgery-rapporten fra april 1972 

Læs konklusionen og stil argumenterne op mod hinanden:

  • Hvor mange og hvilke argumenter er der for, at militæret handlede korrekt på dagen?
  • Hvor mange og hvilke argumenter er der for, at demonstranterne/marchdeltagerne handlede korrekt på dagen?
  • Hvorfor mener du, at at rapporten blev kritiseret efterfølgende?

 

Spørgsmål til kildetekst 3: Lord Savilles åbningstale, den 3. april 1998 (Saville-rapporten)

Kildeteksten er lord Savilles åbningstale. I 1997 lovede den nyvalgte britiske premierminister Tony Blair, at der skulle nedsættes en ny kommission om Bloody Sunday. Det var efter et langt pres især fra nationalistiske kredse i Nordirland. Lord Saville fortæller i åbningstalen om, hvad kommissionens opgaver er: 

  • Hvad siger lord Saville om den ældre Widgery-rapport (tekst 2)?
  • Hvorfor tror du, at lord Saville understreger, at hans kommission ikke skal undersøge Widgery-rapportens indhold, men lave en rapport om den samme begivenhed?
  • Hvad siger lord Saville om, hvordan hans kommissionsrapport vil være anderledes end Widgery-rapporten?
  • Hvorfor tror du, at lord Saville vælger at lægge vægt på dette aspekt?

 

Spørgsmål til kildetekst 5: Drab i 1972 truer freden i Nordirland

Teksten er endnu et eksempel på, at konflikten mellem de to sekteriske grupper fortsætter. Ifølge Belfast-aftalen fra 1998 er der sket en magtdeling mellem de to grupper, dvs. mellem de to største partier i Nordirland: DUP (Democratic Ulster Party) og Sinn  Féin (det irske nationalistiske parti):

  • Vurder, hvorvidt det udtrykker de principielle skillelinjer i Nordirland.
  • Find de argumenter, som de to parter trækker frem.

 

Spørgsmål til kildetekst 6: Bloody Sunday killings 'unjustified and unjustifiable'

Efter offentliggørelsen af Saville-rapporten sagde den daværende britiske premierminister David Cameron endelig undskyld på Storbritanniens vegne for Bloody Sunday. BBC's hjemmeside rapporterede den 15. juni 2010 om Camerons udtalelser og reaktion på rapporten:

  • Hvorfor tror I, Cameron valgte at sige undskyld efter så mange år?
  • Diskutér i klassen, hvad Camerons undskyldning har betydet for Nordirland – både for protestanter, for katolikker og for landet som helhed.

 

Spørgsmål til kildetekst 8: Contrasting lives, new aspirations (Home Rule 1912)

Home Rule havde været det største og mest uløste spørgsmål i forholdet mellem Storbritannien og den irske koloni siden midten af 1800-tallet. Spørgsmålet blev ikke løst, da det var oppe i 1890'erne, og det kom på dagsordenen igen i 1912. Emnet var kompliceret og havde mange aspekter:

  • Opstil argumenterne for Home Rule.
  • Opstil argumenter imod Home Rule.
  • Foretag en vurdering i klassen af de forskellige argumenter/synspunkter, alt efter hvilke af parterne der fører det frem.

Til toppen af siden

 

Spørgsmål til kildetekst 9: Det irske flag

James Connolly var den irske arbejderbevægelses store leder. Han havde været grundlæggeren af transportarbejderforbundet og stod bag den store transportstrejke i Dublin i 1913. Han skrev hver uge i Workers Republic om emner set ud fra en socialistisk synsvinkel. Teksten er Connollys oplæg om, hvad der skulle ske med Påskeoprøret – igen set i en socialistisk synsvinkel:

  • Hvem henvender Larkins tekst sig til i første række?
  • Sammenlign den med tekst 10 og 11 med fokus på, hvem de forskellige erklæringer henvender sig til.
  • Diskuter hvilke årsager, der kan være til, at man kommunikerer på disse måder.

 

Spørgsmål til kildetekst 14: Hvorfor blev de Valera ikke henrettet? De Valeras brev

Brevet er dukket op i forbindelse med 1916-højtidelighederne og er meget omstridt. Det ses som et bevis for de Valeras uskyld og grunden til, at han som den eneste ikke blev henrettet efter Påskeoprøret. Flere mener, at brevet er et falsum og er dukket’tilfældigt’ op. Hvad mener du?

 

Spørgsmål til kildetekst 15: Den irske uafhængighedserklæring, kildetekst 16: Brevveksling mellem den britiske premierminister og præsident de Valera og kildetekst 17: Delingslovens sammenbrud

  • Diskuter, om det var muligt for den irske delegation at opnå et bedre resultat ved forhandlingerne i London 1921. Inddrag tekst 15 og 16.
  • Spørgsmålet var årsag til den irske borgerkrig. Optager det irerne i dag?
  • Michael Collins' vurdering i tekst 17 er af mange blevet betragtet som overgivelse og opgivenhed overfor briterne i Nordirland. Vurder hans synspunkter i lyset af den historiske udvikling i Nordirland/Ulster, herunder The Troubles.

 

Spørgsmål til kildetekst 23: OECD om Irlands økonomiske udvikling

Teksten er et uddrag fra OECD's rapport fra maj 2001 og en detaljeret vurdering af den økonomiske udvikling i Irland. Den kom ca. en måned efter EU-kommissionens kritik af Irlands økonomiske politik i foråret 2001. Rapporten havde dog ikke nævneværdig betydning for det opsving, der var i gang (den keltiske tiger) og som bragte landet på førstepladsen i statistikkerne over økonomisk rigdom i EU.

  • Hvordan vurderer OECD den økonomiske udvikling i maj 2001?
  • Find tal/statistisk materiale, der beskriver den faktiske udvikling fra 2001-2008 (inden finanskrisen) og sammenlign med OECD's forventninger.

 

Spørgsmål til kildetekst 24: Irlands økonomiske situation 2009-2014, kildetekst 25: Fogh: Irland må selv foreslå en løsning, kildetekst 26: EU enig om redningspakke til Irland og kildetekst 27: Først væltede økonomien og nu falder regeringen (find tekst 27 på infomedia)

  • Beskriv den finansielle krise i Irland. Vælg hvilke faktorer, du vil trække, frem f.eks. inflation, arbejdsløshed etc.
  • Analyser de værste problemer i Irland under finanskrisen.
  • Diskuter, hvorfor den irske regering længe ikke ville have indblanding udefra, f.eks. i form af støtte fra EU og IMF.

 

Spørgsmål til kildetekst 29: Irlands økonomi stormer frem, kildetekst 30: Irish economy to grow at fastest rate in Europe, says EU og kildetekst 31: Ireland remains fastest-growing economy in Europe

  • Hvordan løste 'man' krisen i Irland? Og hvor hurtigt?
  • Vurder de midler, der blev taget i anvendelse.

Til toppen af siden

 

Spørgsmål til kapitel 9: Ligestilling og kapitel 10: Den irske velfærdstat

Den danske ambassadør i Irland udtalte i et interview i november 2016, at Irland har det mest amerikanske velfærdssystem i EU.

  • Hvad mener han med denne udtalelse?
  • Find eksempler i de to kapitlers kildetekster samt gennem jeres arbejde med Irland, der underbygger ambassadørens udsagn i teksterne.
  • Hvad taler for, at Irland har en skandinavisk velfærdsmodel?
  • Diskuter, hvor du/I mener, at det irske velfærdssystem kunne forbedres.

 

Spørgsmål til kildetekst 42: Statistik: den irske arbejdsstyrke 2005-2014 (2. kvartal)

Tabellen skal illustrere udviklingen i den irske arbejdsstyrke fra højkonjunkturens sidste år og gennem kriseårene. Læg mærke til arbejdsløsheden og beskæftigelsesgraden efter krisen. Sammenlign med denne statistik fra Central Statistisk Office.

 

Spørgsmål til kildetekst 44: Tilbage til spøgelsesbyen, kildetekst 45: Housing crisis: Ireland needs five to 10 new Ballymuns as soon as possible, kildetekst 46: Homelessness: 'I never thought it could happen to me, and so fast' og kildetekst 47: Moving back to Ireland has not felt like coming home

  • Redegør for problemerne i den irske boligsektor.
  • Analyser konsekvenserne for dele af befolkningen.
  • Hvordan vil man løse boligkrisen?

 

Spørgsmål til kildetekst 48: Ud- og indvandringer 2005-2015, kildetekst 49: Østeuropæisk invasion skaber uro i Irland, kildetekst 50: Immigration issues need more discussion, kildetekst 51: Diversity can work well for many different companies og kildetekst 52: Statistik over indvandring til Irland

  • Beskriv Irlands demografiske udvikling siden 1845.
  • Hvilke faktorer trækker folk fra Irland?
  • Hvilke faktorer trækker folk til Irland?
  • Diskuter forskelle og ligheder i indvandringen til Irland i forhold til Danmark. Find argumenter for og imod.

 

Spørgsmål til kildetekst 54: Churchills tale i det britiske underhus 1922

Teksten er en tale af den konservative politiker Winston Churchill holdt i det britiske underhus, den 16. februar, 1922. I talen gav han sit syn på Irlands og især Ulsters fremtid vedrørende grænsespørgsmålet. Churchill havde som minister for kolonierne kastet sig voldsomt ind i hele det irske spørgsmål efter 1. Verdenskrig. De konservative havde allerede før krigen støttet de unionistiske kræfter og Ulsters forbliven i den britiske union:

  • Redegør for Chuchills syn på grænsekommissionens arbejde.
  • Hvad mener han, der vil ske i fremtiden?
  • Vurder, hvad der reelt er sket siden 1925 mht. befolkningsudviklingen.

 

Spørgsmål til kildetekst 57: Orangeordenen

Forholdet mellem Orangeordenen (The Grand Orange Lodge) og den unionistiske bevægelse, hvis øverste organ er Ulster Unionist Council, beskrives i denne tekst fra Orangeordenens egen hjemmeside. Orangeordenen går tilbage til 1795, hvor den blev grundlagt i County Armagh som en kristen, protestantisk organisation. Dens opgave var på dette tidspunkt at forsvare protestantismen og dens værdier. Navnet henviser til kong William af Oranjes sejr over den katolske kong James i slutningen af 1700-tallet:

  • Redegør for Orangeordenens hovedsynspunkter.?
  • Hvilken livsform (indhold) vil Orangeordenen forsvare?
  • Vurder ordenens betydning i dagens Nordirland, bl.a. i forhold til mobilisering.

Til toppen af siden

 

Spørgsmål til kildetekst 61: Borgerrettigheder

Fra delingen til slutningen af 1960’erne tillod Storbritannien den nordirske regering i Stormont at regere stort set, som den ville. Katolikker i Nordirland syntes, at de led under stor diskrimination:

  • Hvilke krav gik folk ind for under borgerrettighedsmarcherne i første halvdel af 1960'erne?
  • Hvad kom der ud af marcherne?
  • Hvorfor blev de britiske soldater tilkaldt i 1968 (inddrag også de følgende tekster)?

 

Spørgsmål til kildetekst 68: Belfastaftalen, 1998, kildetekst 69: Principper for fred, kildetekst 72: John Humes tale ved Nobels Fredsprisfest, 1998 og kildetekst 73: David Trimbles tale ved Nobels Fredsprisfest, 1998

  • Hvori bestod det nye i Belfastaftalen?
  • Når mange taler om, at aftalen skabte fred, hvad lægger de så vægt på?
  • Diskuter forskellige tolkninger af Belfastaftalen.

 

Spørgsmål til kildetekst 70: Ungdom i Vestbelfast i 1990'erne og kildetekst 71: Ungdom i Sydbelfast i 1990'erne

Tekst 70 er et interview med en unge kvinde fra Vestbelfast i 1990’erne. Sammenlign teksten med tekst 71, som er et interview med en ung fra Sydbelfast:

  • Hvilke ligheder og forskellige er der i det, de fortæller om og har hæftet sig ved i den nordirske konflikt?
  • Kan man læse ud fra teksterne, om der er sociale og økonomiske forskelle i de to unges opvækst og liv?
  • Hvad fortæller de om deres religion?
  • Hvordan omtaler de ’de andre’, hhv. protestanter og katolikker?

 

Spørgsmål til kildetekst 77: Children of the new Northern Ireland

Teksten består af korte interviews med 10 nordirske unge. De fortæller om deres håb og drømme efter fredsaftalen og om de bedre forhold, de har fået. Men også om den betydning det har, at deres forældre har været en del af konflikten. Sammenlign teksten med kildetekster 70 og 71, der er interview med to unge fra hhv. Nord- og Sydbelfast foretaget i 1990’erne:

  • Hvilke forskelle er der i det liv, de unge i 2016 fortæller om ift. livet i 1990’erne?
  • Spiller religionerne stadig en rolle for de unge i 2016? I så fald hvordan?
  • Hvordan mærker de unge i 2016 efterdønningerne fra The Troubles?
  • Føler de unge i 2016, at de lever i et fredeligt samfund? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

Spørgsmål til kildetekst 79: Brexit: Unification of Ireland ‘could bring in €36.5bn in eight years' og kildetekst 80: Brexit får irske republikanere til at tro på fornyet frihedskamp

  •  Redegør for nogle af de problemer, Irland står overfor med Storbritanniens exit fra EU.
  • Diskuter forskellige udviklingsmuligheder for irsk enhed ved at inddrage de synspunkter, der fremføres i de to kildetekster.

 

Til toppen af siden

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk