Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Film om Kina

Nedenstående film er udvalgt og kommenteret af forfatteren Mette Holm:

 

Solens rige af Steven Spielberg. 

Filmatisering af J.G. Ballards fremragende selvbiografi af samme navn om en engelsk dreng, der bliver borte fra sine forældre under bombardement i Shanghai og bliver krigsfange i japansk krigsfangelejr.

 

Shanghai Triad af Kinas fremmeste instruktør, Zhang Yimou.

Om Shanghais underverden i første halvdel af århundredet.

 

Judou/At leve/A Qiu Goes to Court Zhang Yimous episke beretninger.

"Judou" er et moderne kinesisk drama bygget på det klassiske kinesiske drama og Liu Hengs bog "Flodbølgedalen", som også eksisterer på dansk, "At Leve" handler om en spillegal og fordrukken mand, hvis kone og børn forlader ham. Han kæmper derefter for overlevelse efter kommunisternes magtovertagelse og ernærer sig som dukkefører, "A Qiu Goes to Court" er om en kvinde, der slæber den lokale partichef for retten, men bitterligt fortryder.

Alle Zhangs film er meget smukke, levende og gribende skildringer af det at være kineser.

 

Farvel min konkubine af Chen Kaige

En drabelig, smuk og grufuld film om skæbner med udgangspunkt i akrobat- og Peking Operatraditionen i sidste halvdel af det 20. århundrede.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk