Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
1. Verdenskrig
//
Undervisningsforløb

Undervisningsforløb til 1. Verdenskrig

Her finder du som lærer syv forskellige undervisningsforløb til bogen 1. Verdenskrig.

 

Gå til:

 

Forløb 1: 1. Verdenskrig og imperialismen

De europæiske stormagters stræben efter prestige og deres kapløb om kolonier fra ca. 1870 prægede stormagternes indbyrdes forhold og havde indflydelse på de diplomatiske forbindelser og de ofte hemmelige aftaler op mod 1914.

I dette forløb lægges vægten på den stormagtspolitiske udvikling, mere specifikt på kernestofområdet kolonisering og på imperialismen som begreb og som periode.

Med dette som udgangspunkt kan man diskutere imperialismens betydning for stormagternes indbyrdes alliancer og som baggrund for, at krigen brød ud. De faglige mål kunne være centrale udviklingslinjer i Europas og verdens historie samt analyse af samspillet af mennesker, natur og samfund.

Forløbet kan med fordel koncentrere sig om kapitlerne 2-5 og kapitel 13. Desuden kan teksterne 9-10, 13, 15-23 og 68 inddrages.

Man kan også se filmen Gallipoli og diskutere forklaringer på, at det britiske imperiums tidligere kolonibefolkning meldte sig til krigen i så stort et omfang, samt hvordan kolonisoldaterne blev anvendt i krigen.

Her kan samarbejde med især sprogfagene være relevant.

 

To top

 

Forløb 2: Krigen, klasser og kvinder

Med udgangspunkt i en gennemgang af samfundsstruktur og klasseforhold i perioden 1870-1914 i kapitel 1 kan man i forløbet fokusere på såvel klassestrukturen før krigen og under krigen. 

Særligt kan man se nærmere på struktur og klasseforhold i de krigsførende landes hære, i kvindernes position, samt se nærmere på kvindens rolle og mulighed for mobilitet op til, under og efter krigen. I forholdet til emnerne 'klasser' og 'kvinder' kan kernestofområdet industrialisering inddrages. 

Det er oplagt at analysere bogens illustrationer af kvinderne (s. 14, s. 16 og s. 188-191) samt illustrationer, der afspejler klasseforhold (s. 23 og s. 25). De findes alle på internettet, hvorfra der kan suppleres med foto af kvinders fremtoning i 1920'erne. Man kan endvidere analysere samspillet mellem materielle forhold og forestillingsverden.

Læs desuden kapitlerne 6,13, 15 og 16 samt 18 og 1,9 og inddrag teksterne 1-5, 29, 34, 46-47, 50, 53-59, 62 og 72-74. Et udvalg af film, filmklip eller tv-serier kan inddrages:En lang forlovelse, My Boy Jack, Testament of Youth, Regeneration samt Intet nyt fra Vestfronten. De skildrer på forskellig vis, hvordan kvinder havde mulighed for at deltage i krigen eller være passive i civil, og man kan i forbindelse med filmene diskutere, hvordan klassesamfundet kom til udtryk under krigen i de positioner, der var mulige for såvel mænd som kvinder.

Det er muligt at arbejde sammen med især sprogfagene engelsk, tysk og fransk samt dansk og evt. samfundsfag i dette forløb.

 

To top

 

Forløb 3: 1. Verdenskrig og industrialisering

De foregående 100 års industrialisering af Europa regnes ofte som en af forudsætningerne for såvel krigens udbrud – i form af konkurrence mellem stormagterne – som at krigen fik det forfærdelige og blodige forløb, som den fik (kapitel 9-11 og 14).

Under emnet industrialisering kan man selvfølgelig også beskæftige sig med klassesamfundets opbygning (kapitel 1), den sociale mobilitet og kvinders særlige forhold.

Desuden kan man slå temaerne industrialisering og imperialisme sammen og lægge vægt på disse to temaers betydning som forudsætninger for krigens udbrud.

I et forløb, hvor man vælger at lægge vægt på industrialisering, kan man desuden læse kapitel 4, 6 og 7. Inddrag teksterne 1-2, 18, 20-21, 24, 28, 37-43 og 51-52. Især den korte serie Birdsong, der er baseret på romanen af samme navn, er velegnet til dette emne, men også filmen My Boy Jack kan inddrages.

 

To top

 

Forløb 4: 1. Verdenskrig – de stormagtspolitiske baggrunde og årsager til udbruddet

Der anføres ofte tre afgørende elementer som baggrund for verdenskrigens udbrud – industrialisering, imperialisme og nationalisme. Hen mod slutningen af 1800-tallet ændredes den europæiske magtbalance som følge af de nationale samlinger omkring 1870. I dette forløb lægges hovedvægten på de politiske forhold mellem stormagterne, hvor der kan trækkes linjer tilbage til 1800-tallets tidligere aftaler, alliancesystemer samt diplomati og andre krigsudbrud.

Kernestoffet er national identitet samt revolutioner og menneskerettigheder. Her er det oplagt at reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende ved at inddrage Bismarck-æraen. 

Da forløbet strækker sig over 100 år, kan man undervejs forklare de samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Her læses kapitel 2-6 samt evt. 17-18 og 21-22. Udvalg af teksterne 6-28 samt 63-66 og 80-85 kan inddrages. Den lidt usædvanlige fremstilling af filmen Oh! What A Lovely Warkan bruges til at vise stormagternes forskelligheder, og man kan endvidere diskutere krigsudbrud i dag på baggrund af filmen. Hvis man foretrækker en mere konventionel fremstilling, kan filmen Intet nyt fra vestfronten være god at inddrage i stedet i den gamle eller nye udgave. Også den lidt korte fremstilling i My Boy Jack lægger op til en diskussion om nationalfølelse.

Her kan samarbejde med sprogfagene engelsk, tysk og fransk samt samfundsfag være relevant.

 

To top

 

Forløb 5: 1. Verdenskrigs forløb - hvorfor varede krigen så længe?

Når man beskæftiger sig med selve verdenskrigen, kan man næsten ikke undgå på et tidspunkt at spørge, hvordan krigen kunne fortsætte år efter år med det ene stort anlagte angreb med så mange døde og sårede til følge efter det andet. Hvorfor satte de ansvarlige politikere ikke en stopper for angrebene? Hvorfor gjorde soldaterne eller civilbefolkningen ikke mere oprør, velvidende om de lange dødslister, især efter 1916 og i 1917? Hvorfor kom våbenhvilen ikke tidligere og medførte forhandlinger med mulige fredsforslag?

Som kernestof kan man diskutere national identitet og diskutere om krigen var en kamp om ideologier. Som mål kan man relatere krigen til vores egen tid, og det vil være oplagt at analysere samspillet mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden ved at inddrage kapitel 1 og se nærmere på klassesamfundet op til krigen. Desuden kan man lægge en vinkel med generationsforskelle på baggrund af kapitel 6, 13, 15-16 og 18. Man kan vælge at lave gruppe- eller projektarbejde og bl.a. sammenligne krigens forskellige slag mht. mål og midler i kapitlerne 7-12 og 17.

Inddrag teksterne 4-5, 24-28, 30-34, 36, 40-43, 46-49, 51-52 og 55-58. Se filmeneRegeneration, Gallipoli, My Boy Jack, Intet nyt fra vestfronten og Joyeux Noel. Her kan samarbejde med sprogfagene om digte, romaner og andet materiale fra og om krigen og med psykologi om kriseformer og motivation være relevant.

 

To top

 

Forløb 6: Verdenskrigen, civilbefolkningerne og politikerne

Dette forløb kan ligne forløb 5 og flere af de samme emner kan inddrages, ikke mindst gruppearbejdet om krigen, men i dette forløb ligger hovedvægten derudover på civilsamfundene, herunder på kvinders forhold under krigen og generationsforskelle, men også på politikerne over for militærets øverstbefalende. 

Man kan i det hele taget lægge vægt på spørgsmål om køn og krig med forskellige vinkler. Kernestoffet kan igen være national identitet og de faglige mål kan, ud over samspillet mellem materielle forhold og vores forestillingsverden, være samfundsmæssige forandringer og periodiseringsprincipper, f.eks. hvornår den mentale efterkrigstid begynder blandt andet for kvinder.

Læs kapitlerne 1, 6, 13-16, 18 og evt. 20. Inddrag teksterne 3-5, 29-34, 46-47, tekster fra kapitel 7-12, 50-62, 69-75 og 77 og se filmen Birdsong, En lang forlovelse,Regeneration, My Boy Jack samt uddrag fra tv-serien Testament of Youth, der begge især er gode til at diskutere generationsforskelle.

 

To top

 

Forløb 7: Krigen erindret

Minde- og erindringskulturen efter 1. Verdenskrig er speciel og særlig iøjnefaldende, hvilket blandt andet skyldes den særlige krigsførelse med de meget store tab til følge, men er også udtryk for et ændret syn på soldaterne, hvilket igen hænger sammen med samfundsændringerne i årtierne op til krigsudbruddet.

Man kan derfor arbejde med national identitet som kernestof og i høj grad med samspillet mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden. Man kan reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, samfundsmæssige forandringer samt diskutere periodiseringsprincipper. Endelig er det oplagt at tage diskussionerne op til vor egen tid og relatere dem til mindekulturen efter senere krige.

I dette forløb kan man i særlig grad lægge vægt på den historiske metode til analyse af såvel mindesmærkerne, krigskirkegårdene for de forskellige krigsførende nationer, men også fremstillingen af krigen på skrift og billedmæssigt med analyse af nyere og ældre filmiske fremstillinger.

Kapitel 1 kan give en forståelse for førkrigssamfundet og en ramme for erindringerne. Derudover kan læses kapitel 6 om krigens udbrud, uddrag af kapitel 7-12 og desuden kapitel 13, 15 og 18-20. Inddrag teksterne 3-5, 29, uddrag af tekster tilknyttet kapitel 7-12, tekst 46-47, 56, 68-77, 82 og 85.

Alle nævnte film i bogen kan selvfølgelig inddrages til analyse, men jeg vil især nævneGallipoli, Chariots of Fire og ikke mindst En lang forlovelse, der i selve fortællingen beskæftiger sig med tiden lige efter krigen. Her får man ikke det fulde udbytte af filmen, medmindre man har forståelse for krigens særlige form og forløb. Hvad var der specielt ved netop 1. Verdenskrig, der gjorde, at en sådan forvekslingshistorie kunne fortælles. 

Det vil være sprogfagene, der er mest oplagt til samarbejde om den store mængde samtidige og senere skønlitteratur samt eventuelt faget psykologi.

 

To top

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk