Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
Chile – kampen for demokrati
//
Film: Fire chilenere fortæller

Film: Fire chilenere fortæller

4 chilenere, der er af forskellige grunde er endt som danske borgere, fortæller her i en række korte film om deres opvækst og baggrund i Chile og hvordan de kom til Danmark.

Filmene findes på både spansk og dansk.

Carola Maza fortæller

Carola Maza fortæller om sin barndom i Chile, sin uddannelse og sit arbejde og hvordan hun kom til Danmark. Først som udvekslingsstudent og senere med sin danske kæreste.

 

Waldo Salomon fortæller

Waldos far var aktiv i fagforening og Waldo selv var aktiv på den politiske venstrefløj - bl.a. var han bestyrelsesmedlem i Chiles Socialistiske Ungdom. Som 21-årig i september 1973 blev han anholdt af Pinochet-styret. Han blev i 1974 dømt til 18 års fængsel. Efter pres fra FN og det internationale samfund i 1975 blev Waldo som en af mange politiske fanger løsladt og udvist af Chile for bestandig. Han fik asyl i Danmark. Han forsøgte i 1990'erne at vende tilbage og bosætte sig i Chile, men det var blevet et andet land. Så i dag bor han igen i Danmark.

 

Paula Larrain fortæller

Journalist Paula Larrain fortæller om sin families liv i og flugt fra Chile og opvæksten i Danmarks. Hendes far var officer i den chilenske flåde. Han ville ikke deltage i kuppet i 1973, blev fyret og efterfølgende forfulgt og arresteret af Pinochets folk. I 1974 flygtede Paulas familie til Danmark. Chile har altid haft en central plads i familiens hjerte, og i dag er Paulas far flyttet tilbage til Chile.

 

Juan Jorge Vega fortæller

Juan Jorge Vega fortæller om tiden før, under og efter militærkuppet i Chile 11. september 1973. Han var aktiv i det venstreorienterede parti MIR og måtte derfor flygte fra styret. I december 1973 søgte han asyl på Venezuelas ambassade i Chile. I september 1974 kom han til Danmark.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk