Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Israel 1948-2015

Kilder til Israel 1948-2015

Her finder du kildetekster til bogen Israel 1948-2015. Alle tekster (pånær tekst 1) linker til andre steder på nettet, og mange af dem er på engelsk.

 

Kilder til kapitel 1

Tekst 1: Uddrag fra Herzl: Den jødiske stat, 1896
Den østrigske jøde Theodor Herzl, der grundlagde den zionistiske bevægelse i 1897, skrev året før sit hovedværk, ”Den Jødiske Stat”. Bogen beskriver hvordan den sekulære jøde Herzl forestiller sig et jødisk hjemland, hvor han argumenterer for at forfølgelse af jøder kun vil ophøre, såfremt jøderne får deres eget hjemland.

 

Tekst 2: Balfour-deklarationen
Det første store gennembrud for zionistbevægelsen kom med Balfour-deklarationen i 1917. Midt under 1. Verdenskrig gav den britiske regering en erklæring til den zionistiske bevægelse, hvori man lovede at støtte idéen om et jødisk hjemsted i Palæstina. Denne tekst er en førstehåndskilde, altså et direkte dokument der er blevet diskuteret heftigt siden. Den originale tekst i sin helhed på engelsk er taget fra det britiske medie, ”History Learning Site”

 

Tekst 3: Churchill White Paper – den britiske erklæring om mandatet fra 1922 fra Jewish Virtual Library
Efter at briterne havde overtaget Palæstinaområdet fra Osmannerne, der nedfældede man i 1922 sine tanker og visioner for mandatet. Denne kilde kan bruges til at belyse hvordan briterne forestillede sig fremtiden skulle være for både jøder og arabere i det britiske mandat. Der er igen tale om en officiel erklæring, men den afslører mange af de problemstillinger der har fulgt med lige siden.

 

Tekst 4: Hvidbogen af 1939 fra Jewish Virtual Library
Samme år som udbruddet af 2. Verdenskrig forsøgte briterne at imødekomme den arabiske befolkning i Palæstinamandatet, da man udsendte en såkaldt Hvidbog. Denne erklæring forsøgte at dæmme op for den massive jødiske indvandring til området. Prøv at finde frem til de kvoter som briterne forestiller sig og tænk over hvilken betydning det har haft i samtiden for den zionistiske bevægelse.

 

Tekst 5: Israel og oprettelsens forbindelse til Holocaust
I de første mange år af Israels historie var man i befolkningen tæt forbundet med begivenhederne under 2. Verdenskrig i Europa. Prøv at reflektere over de problemstillinger som denne tekst belyser i forbindelse med begreberne Israel og Holocaust. Samtidig kan man også fundere over termer som folkedrab og reparationspenge.

 

Tekst 6: FN-delingsplan – resolution 181
Dette er en af de mest afgørende tekster for Israel/Palæstinakonflikten. Dette er en FN-resolution i sin helhed, som er blevet udfærdiget på baggrund af den afstemning som FN i sin generalforsamling havde foretaget i november 1947. Med vedtagelsen af delingsplanen sagde verdenssamfundet de facto ja til en jødisk stat.

 

Kilder til Kapitel 2

Tekst 7: Den israelske uafhængighedserklæring
I Israel har man ingen forfatning, men i stedet baserer staten sit fundament på den uafhængighedserklæring der blev oplæst af landets første ministerpræsident, David Ben Gurion, i maj 1948. Teksten har siden skabt debat om hvorvidt Israel både kan være en jødisk og en demokratisk stat på samme tid? 

 

Tekst 8: Den store arabiske flugt til Israel
Det palæstinensiske flygtningeproblem er en direkte konsekvens af den første krig mellem Israel og dets arabiske nabolande i 1948. Mere end 800.000 palæstinensere blev drevet på flugt og måtte bosætte sig i flygtningelejre i de omkringliggende arabiske lande. Israel modtog dog samtidig op mod 1 million jødiske flygtninge fra den arabiske verden, som journalisten Bent Blüdnikow har skrevet om i avisen Berlingske.

 

Tekst 9: Israelere støtter stadig Status Quo-aftalen
Et specielt forhold i Israel er den obligatoriske værnepligt for både mænd og kvinder. Mange religiøse jøder er dog undtaget, hvilket daterer sig helt tilbage til den såkaldte Status Quo-aftale fra 1947. Israels første ministerpræsident aftalte med religiøse ledere, at unge religiøse jøder kunne fritages for denne værnepligt, mod at studere de hellige jødiske tekster.  Denne artikel er fra det israelske website Ynetnews, som også udgiver den trykte avis Yedioth Ahronoth. Artiklen fra 2012 taler om hvordan mange israelere stadig anser Status Quo-aftalen som en nødvendighed.

 

Tekst 10: Eichmann bliver taget til fange, interview med tidligere Mossad-chef Rafi Eitan fra DR's radioarkiv
Den verdenskendte israelske efterretningstjeneste Mossad blev for alvor kendt da det lykkedes at fange den tidligere top-nazist Adolf Eichmann i 1960'erne. I dette klip fra Danmarks Radios store arkiv fortæller den tidligere chef for bevægelsen, Rafi Eitan, om hvordan den utrolige aktion fandt sted i Argentina og om hvilken betydning det havde for det israelske samfund.

 

Kilder til Kapitel 3 

Tekst 11: Suez-krigen fra DRs radioarkiv fra 1956
Den første krig mellem Israel og Egypten siden 1948 fandt sted i midten af 1950'erne. I dette klip fra Danmarks Radios arkiver fortæller John Danstrup om krigens betydning, både for Israel og Egypten, men også for de øvrige involverede parter Frankrig og Storbritannien. Klippet giver et unikt øjebliksbillede fra dengang hvor begivenhederne faktisk fandt sted

 

Tekst 12: Israels store sejr i Seksdageskrigen, baggrundsartikel fra Historienet.dk
Israels store sejr i Seksdageskrigen i 1967, er stadig noget der diskuteres og analysereres her mange år senere. Det er et afgørende brud i Mellemøstens moderne historie og denne oversigtartikel fra den danske hjemmeside historienet giver et glimrende overblik over begivenhederne.

 

Tekst 13: 40 år efter Seksdageskrigen, betragtninger og konklusioner
I 2007 gjorde man i Berlingske Tidende status over de fyrre år der var gået siden Israels sejr i Seksdageskrigen  1967. Denne artikel af journalist Louise Stigsgaard forsøger samtidig at se på den afgørende udvikling med bosættelser som var en direkte konsekvens af begivenhederne i 1967.

 

Tekst 14: FN-Resolution 242
En afgørende kilde i Israel/Palæstina-konflikten. Resolution 242 har skabt splid og debat lige siden den blev udfærdiget i 1967 af FN. Israel og palæstinenserne har fortolket teksten forskelligt lige siden, mens det kun var Israel der anerkendte teksten i 1967. Først i 1988 anerkendte PLO teksten.

 

Tekst 15: Khartoum-resolutionen
Den arabiske liga udarbejdede en resolution med tre berømte afvisninger af resolution 242 i byen Khartoum. Det var den arabiske verdens svar efter det svidende nederlag man havde lidt til Israel i 1967. Teksten er taget fra Jewish Virtual Library, en amerikanske hjemmeside.

 

Kilder til Kapitel 4 

Tekst 16: Camp-David Aftalerne
Efter hårde forhandlinger i september 1978, der lykkedes det den amerikanske præsident Jimmy Carter at skabe et gennembrud i den fastlåste situation mellem Israel og dets arabiske naboer. Egypten var det første arabiske land der erklærede fred med Israel. Fredsaftalen mellem Israel og Egypten i sin fulde længde, kan i dag findes på den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carters hjemmeside.

 

Tekst 17: Forholdet mellem Israel og Egypten, analyseret efter 26 års ’kold fred’
Smilene stivnede hurtigt efter freden mellem Israel og Egypten. Det endte med en såkaldt ”kold fred”, hvor parterne aldrig rigtig har omfavnet hinanden. Forskeren Hanne Kirstine Adriansen fra DIIS forsøger i 2005 at forklare hvad der gik galt. Kilden er kapitel 7, Forholdet mellem Israel og Egypten, fra bogen ”Mellemøsten”, DIIS redigeret af Hanne Kirstine Adriansen og Helle Malmvig.

 

Kilder til Kapitel 5 

Tekst 18: Dansker tilbageholdt i Israel Radioavisen, 14. juli 1989
Det vakte stor opsigt i Danmark i slutningen af 1980erne, da en dansker pludselig blev indblandet i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Prøv at forklar hvad Ulla Lyngby havde af indflydelse på begivenhederne mellem Israel og PFLP. Klippet er fra Danmarks Radios arkiver og er et indslag fra Radioavisen med journalist Hanne Foighel. Ulla Lyngby vender hjem til Danmark efter fangenskab i Israel, fra DRs radioavis.

 

Tekst 19: Hamas-charter
Bevægelsen Hamas har spillet en betydelig rolle for både palæstinensere og israelere siden slutningen af 1980erne. Organisationen er stemplet som terrorbevægelse i Israel og Vesten, mens man selv anser sig for en frihedsbevægelse. Teksten er det originale Hamas-charter, som så dagens lys under den første intifada i 1988.

 

Tekst 20: PLO-charter
Den første palæstinensiske modstand mod israelerne kom med fødslen af PLO. Tidligere havde palæstinenserne lagt deres skæbne i de arabiske landes hænder, men nu tog man sagen i egen hånd. Teksten er det originale PLO-charter, som blev udfærdiget i 1964 (og dermed uden ændringen om anerkendelse af Israel i 1988). Charteret kan findes på The Avalon Projects hjemmeside.



Kilder til Kapitel 6 

Tekst 21: Oslo-aftalerne
Israel og PLO indgik en rammeaftale for fred i starten af 1990'erne, kaldet Oslo-aftalerne. Teksten var et resultat af flere års hårdt arbejde fra ”almindelige” israelere og palæstinensere der havde mødtes på græsrodsniveau under hemmelige forhandlinger i Oslo. Blandt israelerne var dansk-israeleren Ron Pundak. Først senere i forløbet var det statslederne der blev indblandet.  

 

Tekst 22: Israel og PLO underskriver fredsaftale, fra DR's radioavis: 4. maj 1994
Fra Danmarks Radios store arkiv kan man høre fra Radioavisen hvordan det blev rapporteret at Israel og PLO underskrev endnu en fredsaftale i maj 1994, på et tidspunkt hvor begge parter, regionen og resten af verden havde en forhåbning om at freden var nær mellem Israel og palæstinenserne.

 

Tekst 23: Håndskrevet aftale fra Ohlmert satser alt
I en artikel offentliggjort af det israelske website Times of Israel i 2013, der i de senere år har manifesteret sig som et markant nyhedsmedie udelukkende tilgængeligt på internettet, afsløres det hvordan Ehud Ohlmert var tæt på en fredsaftale med Arafat i 2008. Dette er de seneste direkte forhandlinger mellem en israelsk leder og en palæstinensisk leder.

 

Tekst 24: Baggrundsartikel om det seneste valg i Israel i 2015
Israelsk politik har betydning for både landet selv, resten af landene i Mellemøsten og såmænd også for resten af kloden. I Danmark følger medierne også en israelsk valgkamp tæt og det er vel kun vores eget valg, valget i USA og valg i store europæiske lande der bliver fulgt tættere. Ved det seneste israelske valg i marts 2015, skrev Berlingske Tidende allerede i december 2014 en stor artikel om hvad valget ville omhandle, ved Mellemøstkorrespondent Allan Sørensen.

 

Kilder til Kapitel 7 

Tekst 25: FN resolution 194
Kort efter den første krig udbrød mellem Israel og dets arabiske naboer udstedte FN en resolution om det palæstinensiske flygtningespørgsmål i 1948. Det palæstinensiske flygtningespørgsmål har lige siden været en central del af konflikten mellem Israel og palæstinenserne og er den dag i dag stadig en stor knast på vej mod en mulig fredsaftale. 

 

Tekst 26: Sorte September og OL i München
I 1972 skulle de Olympiske Lege afholdes i den sydtyske by München. Begivenheden er siden husket for mordet på ni israelske atleter efter en terroraktion fra den palæstinensiske gruppe Sorte September. Fyrre år efter begivenhederne skriver Politiken via Ritzaus Bureau, hvordan man stadig mindes ofrene.

 

Tekst 27: FN resolution 446 (bosættelser)
Allerede i 1979 udgav FN en resolution der gav udtryk for verdenssamfundets stigende utilfredshed med de israelske bosættelser i de besatte områder. Dette skete to år efter Menachem Begin og partiet Likuds valgsejr, hvorefter bosættelsesbyggeriet virkelig tog fart.

 

Tekst 28: Debat mellem Martin Krasnik og Michael Irving Jensen om Israel/Palæstina-konflikten
I forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas i sommeren 2014, der blev udviklingen, baggrunden og konsekvenserne diskuteret heftigt verden rundt. Også i Danmark fulgte medierne begivenhederne tæt og i dette klip har nyhedsprogrammet Deadline, på Danmarks Radio, inviteret Mellemøstforsker Michael Irving Jensen i studiet til en debat med studievært Martin Krasnik om organisationen Hamas.

 

Tekst 29: Om jødiske bosættelser
Mellemøstkorrespondent for TV2, Steffen Jensen, har fra sit hjem i Jerusalem fulgt udviklingen i Mellemøsten fra nærmeste hold i mere end 25 år. I de senere år har han også lanceret si egen hjemmeside, der både indeholder kommentarer på den seneste udvikling, men også større baggrundsartikler. Netop en stor baggrundsartikel kan man finde om de kontroversielle israelske/jødiske bosættelser.

 

Tekst 30: Artikel om bosættelser i Information
Mange artikler er blevet skrevet om en af de afgørende knaster der stadig skiller parterne i Israel/Palæstina-konflikten, de israelske bosættelser på Vestbredden. I en stor artikel fra 2009, der redegør journalist Jørgen Flindt Petersen i avisen Information for mange af de tanker og overvejelser der har fulgt udviklingen bag bosættelserne.

 

Kilder til Kapitel 8 

Tekst 31: Artikel om forholdet mellem Israel og USA
Den ubetingede støtte til Israel fra landets tætteste allierede, USA, blev også testet i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas i sommeren 2014. Flere iagttagere pegede dog på at personlig distance mellem landenes ledere ikke behøver at influere på det tætte bånd mellem de to nationer. I en artikel på Danmarks Radios hjemmeside har journalist Jakob Busk Olsen skrevet om denne udvikling.

 

Tekst 32: Irans Atomprogram
Læs mere om Irans omstridte atomprogram, som har været et omtalt emne i Mellemøsten, USA og Israel i flere årtier. Udviklingen går stærkt i denne konflikt, hvor Iran i flere årtier har forsøgt at fremme deres ret til et atomprogram til fredelig brug. Skeptikere, heriblandt Israel, hævder at man vil bruge atomprogrammet til at udvikle nukleare våben. En samlet oversigt om emnet kan findes på New York Times hjemmeside.

 

Tekst 33: Obama forsvarer aftalen med Iran
Efter mange års sanktioner mod Iran, så har USA og vesten i de senere år forsøgt at nå til enighed med Iran om sidstnævntes atomprogram. På Danmarks Radios hjemmeside kan man i denne artikel læse om hvordan USA’s præsident, Barack Obama, forsvarer den aftale som skulle være meget nært forestående mellem Iran og Vesten. Obama har selv været en af bannerførerne for udviklingen.

 

Tekst 34: Obama og det dårlige forhold til Israel
I en større kommentar fra 2012 redegør denne bogs forfatter for hvorfor Israel stadig har stærkt brug for USA, men hvor USA samtidig ikke anser Israel som den vigtigste allierede. Artiklen er trykt hos magasinet RÆSON, der trykker kommentarer, analyser og interviews om dansk og international politik.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk