Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
Chile – kampen for demokrati
//
Tidslinje, Chile

En oversigt om de vigtigste begivenheder i Chiles historie

1520 Ferdinand Magellan første europæer til at få Chiles kyster i sigte.

1535-1537 Diego de Almagro leder første spanske ekspedition til Chile.

1540 Pedro de Valdivia erobrer Chile.

1541 12. februar: Valdivia grundlægger Santiago.

1553-1558 Araucanianerne gør oprør mod det spanske styre.

1557 Mapuche-oprørslederen Lautaro bliver nedkæmpet.

1560’erne Alonso de Ercilla y Zúñiga skriver det episke digt: La Araucana.

1603 Den første hærlignende enhed eller milits dannes i Chile.

1609 Pave Paul V erklærer krig mod araucanianerne.

1643 På trods af, at krigen mod araucanianerne fortsætter, hjælper indianere de spanske styrker med en invasion af Sydchile (Brouwer Expedition).

1647 Jordskælv skaber store ødelæggelser i Santiago.

1730 Jordskælv skaber store ødelæggelser i Santiago og det centrale Chile.

1759-1796 De bourbonske reformer giver Chile store uafhængighed af Vicekongedømmet Peru.

1791 Guvernør Ambrosio O’Higgins y Ballenary forbyder encomiendas og tvungen arbejdskraft.

1810 18. september: Criollos-ledere i Santiago erklærer uafhængighed af Spanien.

1814-1817 Borgerkrig mellem chilenere og spanske loyale styrker: La Reconquista.

1814 2.oktober: La Reconquista ender med, at spanske styrker fra Peru generobrer Chile efter slaget ved Rancagua.

1817 12. februar: Tropper ledet af Bernardo O’Higgins Riquelme, Chiles grundlægger, og general José de San Martín besejrer de spanske styrker efter slaget ved Chacabuco.

1817 O’Higgins bliver udnævnt til øverste chef i Chile.

1818 5. april: Chile får formel uafhængighed efter San Martín besejrer den sidste store spanske styrke i slaget ved Maipú.

1818 August: Første provisoriske grundlov godkendes.

1818-1830 Perioden med borgerkrig slutter.

1830-1861 Perioden hvor De Konservative styrer landet.

1830-1837 Portalian Stat påbegyndes med forretningsmanden Diego Portales Palazuelos i spidsen for det politiske styre.

1833 Ny grundlov vedtages.

1836-1839 Chiles første krig med Peru-Bolivia Konføderationen.

1839 Januar: Chile vinder krigen mod konføderationen efter at have besejret den peruvianske flåde ved Casma og den bolivianske hær ved Yungay.

1861-1891 Perioden hvor De Liberale styrer landet.

1879-1883 Chiles anden krig mod Bolivia og Peru. Stillehavskrigen.

1883 Chile sejrer og underskriver traktaten i Ancón.

1891 Borgerkrig i Chile mellem præsident José Manuel Balmaceda Fernández og Kongressen. Kongressen vinder.

1891-1925 Perioden med Den Parlamentariske Republik.

1925 Chiles anden grundlov vedtages.

1945 Gabriela Mistral får Nobelprisen i litteratur.

1970 4. september: Unidad Popular og Salvador Allende Gossens vinder præsidentvalget.

1971 Pablo Neruda får Nobelprisen i litteratur.

1973 11. september: Militærkup ledet af general Augusto Pinochet Ugarte fjerner Allende-regeringen. Allende dør.

1973-1990 Perioden med militærstyre under general Pinochet.

1980 Ny militærdesignet grundlov vedtages ved folkeafstemning.

1988 Folkeafstemning om Pinochet. La Concertacion til magten.

1990 Overgang til demokrati begynder med valget af præsident Patricio Aylwin Azócar.

1994 11. marts: Aylwin efterfølges som præsident af Eduardo Frei Ruiz-Tagle.

2000 11. marts: Eduardo Frei Ruiz-Tagle efterfølges som præsident af Ricardo Lagos.

2006 11. marts: Ricardo Lagos efterfølges som præsident af Chiles første kvindelige præsident: Michelle Bachelet.

2010 Første konservative præsident i Chile i 52 år: Sebastian Piñera fra Renovación Nacional.

To top

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk