Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Arbejdsspørgsmål

Før du går i gang med at læse bogen

Arbejdsspørgsmål til:
kapitel 1 | kapitel 2 | kapitel 3 | kapitel 4 | kapitel 5 | kapitel 6 | kapitel 7 | kapitel 8 | kapitel 9 | kapitel 10 | kapitel 11 | kapitel 12

Hurtigskrivning:

Hvad ved du om tyendet (altså tjenestefolk på landet og i byerne) i Danmark?

Ved du noget om, hvem tyendet i Danmark var, hvad deres arbejde bestod af, hvilke arbejdsvilkår de levede under i hhv. 1700-, 1800- og 1900-tallet? Og hvis ja, hvor har du så din viden fra (f.eks. film, tv-serier, bøger, familiehistorier m.m.)?

Måske du har hørt eller set noget, der handler om tyendet i andre lande end Danmark (f.eks. Sverige, England)? Måske har du set film, tv-serier, bøger, eller hørt familiehistorier?

Hvor tror du, tyendet er 'blevet af' i moderne tid – hvem (eller hvad) udfører de jobs, som tyender traditionelt tog sig af?

NB: Gem din tekst så du kan tage den frem i slutningen af forløbet.

 

 

Kapitel 4: Sædelighed og usædelighed

 

  1. Hvad dækkede ordet ‘sædelighed’ over i 1700- og 1800-tallet?

 

  1. Hvem havde ‘det øverste ansvar’ for familiens sædelighed? Hvorfor?

 

  1. Hvordan defineres ‘hor’?

 

  1. Angiv, hvordan straffen for hor sig ændredes fra 1536 til Danske Lov i 1683.

 

  1. Hvordan defineres ‘lejermål’?

 

  1. Angiv, hvordan førægteskabelig sex blev defineret i hhv. Middelalderen, 1617 og Danske Lov i 1683.

 

  1. Hvordan ændredes lovgivningen omkring lejermål i hhv. 1734 og 1759?

 

  1. Redegør for, hvordan man blev straffet for lejermål ifølge Danske Lov, 1683 og indtil 1734. Husk at skelne mellem, om kvinden var ‘berygtet’ eller ‘uberygtet’.

 

  1. Hvad var ‘kvalificeret lejermål’, og hvordan blev det straffet?

 

Diskussion

 

Teksten siger: “Det er muligt, at kvinder, f.eks. Tjenestepiger, brugte sex som en slags ‘ægteskabsstrategi’, forstået på den måde, at de tilbød en mand sex og så satsede på, at han kvitterede med ægteskab.“ Diskuter:

 

  • Hvilke konsekvenser en sådan strategi kunne have for hhv. kvinden og manden, hvis de blev gift?
  • Hvilke konsekvenser en sådan strategi kunne have for hhv. Kvinden og manden, hvis han ikke ville gifte sig med hende?
  • Hvordan “målte” man ære hos hhv. mænd og kvinder? Er der lignende ‘kønnede’ æresbegreber i nutiden?

 

 

 

Forestillingen om den manipulerende kvinde

 

  1. Læs Ludvig Holberg citatet fra 1716 (på s. xx) samt uddraget af Christian 6.’s Forordning angaaende Besvrangelse af 5. marts 1734 (på s. xx). Diskuter, hvad de to citater fortæller os om 1700-tallets syn på mænds og kvinders seksualitet. Inddrag evt. billedet af Adam og Eva på s. xx.

 

  1. Perspektiver til nutiden: Diskuter, om der områder i nutidens syn på de to køn, hvor der er “rester” af 1700-tallets syn på hhv. mænds og kvinders seksualitet?

 

 

 

Tjenestepigen og herremanden

 

  1. Som det nævnes i teksten, så skyldte et tyende, Ifølge Danske Lov (1683), sin husbond absolut lydighed, og ifølge Politiforordningen af 1791 var det strafbart, med fængsel, for tyende at svare igen, også når de blev straffet. Sex nævnes ikke. Men kravet om lydighed og underkastelse havde også konsekvenser i form af seksuel udnyttelse. Diskuter, om der er eksempler i nutiden, hvor en ulige magtbalance kobles til seksuelle overgreb.

 

  1. Redegør for, hvad forordningen af 5. marts 1734 fastsatte af lovgivning omkring sex mellem husbond og tjenestepiger? Inddrag citatet af juristen Lauritz Nørregaard (på s. xx).

 

  1. Diskuter, om lovgivningen var baseret på klasse og/eller køn?

 

  1. Sammenlign den danske lovgivning med den svenske (s. xx). Hvilken lovgivning går mest oplagt i tråd med, hvad du i øvrigt ved om perioden? (Inddrag evt. billedet af Adam og Eva (s. xx) , afsnittet om Martin Luthers trestandslære i kapitel 2 samt boksen om det patriarkalske samfund s. xx). Uddyb din besvarelse.

 

Uægte børn i 1700-tallet + Uægte børn i 1800-tallet

 

  1. Redegør for, hvad begreberne “ægte” og “uægte” børn betød. Hvilke konsekvenser havde det havde for et barn at være “uægte”?

 

  1. Hvilke muligheder havde man som kvinde, hvis man fik et uægte barn i 1700- og 1800-tallet? Inddrag evt. Frants Henningsens maleri fra 1888, ‘Forladt, dog af af venner i nøden,’ på s. xx.

 

  1. Hvilke muligheder havde man, som mand, hvis man fik et uægte barn? Inddrag evt. træfigur opstillingen “Herredsretten” af den svenske kunstner ‘Döderhultarn’ på s. xx.

 

  1. Hvorfor findes der ingen opgørelse over, hvor mange herremænd, der fik børn med tjenestepiger?

 

  1. Analyser Theodor Sørensens statistik over dødeligheden blandt hhv. ægte og uægte børn (1820-1849). Hvad kan man udlede af tallene?

 

Fødsler i dølgsmål og barnemord i 1700-tallet

 

  1. Præcisér, hvad begreberne ‘at føde i dølgsmål’ og ‘barnemord’ indbefattede i 1700-tallet, og hvordan kvinder blev straffet for det.

 

Fødsler i dølgsmål og barnemord i 1800-tallet

 

  1. Redegør for, hvordan lovgivningen og strafudmålingen for at føde i dølgsmål og for barnemord ændredes i 1800-tallet.

 

  1. Tag udgangspunkt i Ane Cathrine Andersdatter (1861) (s. xx) og  Johanne Lotte Andersen (1870) (s. xx). Hvordan blev de 3 kvinder straffet? Var straffen passende, set ift. den lovgivning, der var på det tidspunkt, forbrydelsen fandt sted?

 

  1. Diskuter, hvad formålet var med straffene.

 

Kildearbejde, 7 avisartikler om fødsler i dølgsmaal og barnemord (1859-1893) (his2rie.dk)

 

Læs kildetekst 10: 7 avisartikler om fødsler i dølgsmaal og barnemord (1859-1893) (his2rie.dk). Analyser artiklerne med fokus på f.eks: Hvad artiklerne lægger vægt på: er der fokus på forbrydelsens uhyrligheder? Kvindens ulykkelige situation? Mandens ansvar?

 

Kildearbejde, De mange Barnemord (1900) (his2rie.dk)

 

Læs kildetekst 12: De mange Barnemord (1900) (his2rie.dk). Hvordan afviger denne artikel fra artiklerne i kildetekst 10: 7 avisartikler om fødsler i dølgsmaal og barnemord (1859-1893) (his2rie.dk)? Tyder artiklen på, at der er sket en holdningsændring? Inddrag evt. kilderne i boksen ‘1900-tallet: En gradvis ændring i synet på uægte børn og barnemord’ på s. xx.

 

Suppler evt. med kildetekst 13: Pastor Uffe Birkedal: De mange Barnemord (1904) (his2rie.dk). Analyser kilden med fokus på at afklare, om modviljen mod at ændre vilkårene for unge, ugifte kvinder, skyldes moral, køn eller klasse.

 

 

Kapitel 5: 1800-tallet: Brud og kontinuitet for tyendet

 

Land og by

 

  1. Undersøg den demografiske udvikling i Danmark fra 1800 - 1900.

 

Kausalforklaring er et andet ord for ”årsag og virkning”, som kan bruges til at undersøge og forstå fortiden og de mekanismer, der ligger i historien. Diskutér kausalforklaringer til den demografiske forskydning fra land til by, der sker op gennem 1800-tallet i Danmark. Inddrag tabellerne på s. xx.

 

  1. Gen-læs afsnittet på s. xx med præsten Johan Paludans skrift fra 1801 med titlen Undersøgelse af Aarsagerne til Tjenestefolkets moralske Fordærvelse. Hvad kan årsagen være til, at den almindelige opfattelse i begyndelsen af 1800-tallet var, at tyendet var “mere fordærvede” end tidligere?

 

  1. Hvordan var fordelingen af hhv. mandligt og kvindeligt tyende i byerne og på landet i 1850’erne, og hvad var årsagen?

 

 

Bønder, den øvrige landbefolkning og tyendet

 

  1. Redegør kort for den udvikling, der fandt sted i bondestanden i løbet af 1800-tallet. Hvad var årsagen til udviklingen?

 

Kildearbejde, En pige elev fra Jens Beks højskole  (1895) og Højskolen og det sociale Spørgsmaal (1909)

 

Sammenligning af 2 kilder:

 

Kildetekst 18: En pige elev fra Jens Beks højskole  (1895) (his2rie.dk)

Kildetekst 19: Højskolen og det sociale Spørgsmaal (1909) (his2rie.dk)

 

 

Analyser og sammenlign de to kilder. Begge har som mål at forbedre tyendets vilkår, men de har ikke helt samme ideer omkring, hvad en forbedring af vilkårene i realiteten indebærer. Ønsker de at bevare det patriarkalske ideal, hvor tyendet betragtes som “en del af familien” (men dog underlagt herskabet)? Eller ønsker de, at tyendeforholdet skal være et kontraktbaseret lønarbejde? Undersøg desuden de to kilders diskurs og retorik omkring hhv. husbonder og tyende og hvordan de argumenterer (f.eks. ud fra morale/religion/ideologi).

 

 

  1. Redegør for højskolebevægelsen bidrag til bondestandens udvikling, og kommenter på, hvordan tyendet forholdt sig til højskolerne.

 

  1. Hvilke konsekvenser havde bondestandens ændrede status for husmændene - og dermed tyendet?

 

  1. Oprids hvordan forholdene var på de fattiggårde, der blev oprettet i midten af 1800-tallet. Diskuter, om der er elementer af 1800-tallets syn på fattigdom, der stadig er gældende i dag?

 

 

Demokratiet og tyendet

 

 

De syv F’er

 

I dag har alle over 18 år stemmeret – eller? Undersøg hvilke grupper, der ikke har stemmeret i dag og lav en liste. Sammenlign med listen med de syv F’er fra 1849 – er der sammenfald? Hvis ja, hvilke?

 

Tyendeloven (1854)

 

  1. En af hovedideerne bag tyendeloven var, at det traditionelle, patriarkalske forhold, hvor tyendet ideelt set skulle være “en del af familien”, og hvor husbonden havde råde- og strafferet over sit tyende, skulle afvikles til fordel for nye, moderne kontraktansættelser, hvor det var lovgivningen, der fastsatte ansættelsernes retningslinjer. Men kan det ses det i den endelige lovgivning? Nævn 5 elementer ved tyendeloven, der peger tilbage til det patriarkalske ideal - og 5 elementer, der peger frem mod mere moderne kontraktansættelser. Vurdér herefter, om du synes, “hovedideen” bag tyendeloven lykkedes?

 

  1. 74 af tyendelovens paragraffer omhandler tyendets pligter, og 4 paragraffer omhandler tyendets rettigheder. Læs faktaboksen på s. xx. Gennemgå de 4 rettigheder og diskuter, om I synes, det er tilstrækkeligt - ud fra nutidens syn. Diskuter derefter, om I mener, de 4 rettigheder har været tilstrækkelige i samtiden.

 

  1. Diskuter, hvad det betyder for et menneske, at et andet menneske har råderet over én på alle tidspunkter af døgnet, og at man ikke må forlade huset uden først at have fået tilladelse. Sæt jeres diskussion i perspektiv ved at inddrage de to syn på tyende, der var i spil: 1) at tyende skulle betragtes som “en del af familien” 2) at tyende skulle være et kontraktbaseret lønarbejde. Mener I, at tyendeloven lægger op til det ene? Det andet? Ingen af delene? Underbyg jeres argumenter.

 

Hustugt

 

  1. Hvilken udvikling i lovgivningen omkring revselse var der mellem 1791-1854?

 

  1. Tyendeloven af 1854 afskaffede ikke revselsesretten, men lovens § 27 indskrænkede den til, at det kun var tilladt at slå på kvindeligt tyende under 16 år og mandligt tyende under 18 år. Diskuter, hvilke tanker der kan have ligget bag denne beslutning. Er det bedre, synes I, at slå børn end at slå voksne? Hvilket menneskesyn ligger mon bag?

 

  1. Lovgivningen omkring afstraffelse af tyende i den nye tyendelov fra 1854 (se s. xx) var den samme som i Danske Lov fra 1683 (se lovteksten på s. xx). Hvorfor mon loven “genbrugte” en så meget ældre lovgivning lige omkring afstraffelse af (det unge) tyende?

 

Skudsmålsbogen

 

  1. Redegør kort for, hvad en skudsmålsbog var. Inddrag evt. Kildetekst 14: Fem skudsmålsbøger (1835-1890) (his2rie.dk), hvori der er en transskribering af den indledende tekst til en skudsmålsbog samt indholdet af selve skudsmålene i de 5 bøger.

 

  1. Hvordan var det en fordel for husbonde/madmoder, at tyendet skulle fremvise deres skudsmålsbog ved ansættelse? Hvordan var det en fordel for husbonde/madmoder (indtil 1876), at skulle skrive et skudsmål i bogen ved tyendets opsigelse?

 

  1. Genlæs boksen ‘Tjenestepigernes Blad’ på s. xx. Diskuter, med udgangspunkt i kilden ’Frue kontra Pige’ (1901) (his2rie.dk), hvilke muligheder hhv. herskab og tyende havde for at spørge ind til hinanden. Ville det give mening at man havde indført en ‘Skudsmålsbog’ for herskabet, hvor tyendet kunne skrive deres anbefaling (skudsmål) omkring husbonden og fruen? Hvilken modstand forestiller du dig, at et sådant forslag ville møde? Hvorfor?

 

Kreativ opgave

 

I par skal I opbygge en karakter (et tyende) (alternativt kan læreren gøre det på forhånd og dele dem ud).

 

 

F.eks:

Det er 1837. Hans Olesen, fra landsbyen Farsø, er 16 år. Han er husmandssøn, og på grund af en fattig barndom er han underudviklet og ikke stærk. En ulykke på en tidligere plads har betydet, at han går dårligt. På grund af arbejdet har han  har haft svært ved at følge med i landsbyskolen, og han kan kun læse en lille smule. Han har været i tjeneste 3 steder, første gang da han var 13. Alle de steder, han har været i tjeneste, har han sovet i et uopvarmet karlekammer med 2 voksne karle i én seng, og han har ikke fået tilstrækkeligt at spise. Karlekamrene har alle ligget i stalden. Det sidste sted, han var i tjeneste, sov han over sig en morgen, og nåede ikke ud til hestene i tide, hvilket han blev straffet fysisk for af husbond. Ellers har han altid prøvet at dukke sig og ikke gøre noget forkert. Det er 1. juni, skiftedag, og nu søger Hans en stilling et nyt sted.

 

Når alle par har opbygget deres karakter, skal I “være”deres husbond/madmoder.

 

Skriv et skudsmål til Hans, som han skal have med videre og vise til sin (potentielt) nye husbond ved ansættelsessamtalen. Hvad vil I skrive? Hvorfor?

 

Brug evt. ord som:

Positive: skikkelig, flink, rask, dygtig, flittig, ordentlig, sømmelig, lydig, omhyggelig, god

Negative: uvorn, vranten, træg, uvillig, slet, usædelig, uforsigtig, skødesløs, ulydig, tvær

 

Nu skal halvdelen af parrene “være” husbond/madmoder, og den anden halvdel skal “være” tyende. Det er skiftedag, og tyendet søger stillinger andre steder. Tyende-parrene skal nu gå til et husbond/madmoder par og fremvise deres skudsmål. Husbond/madmoder skal afgøre, om de vil ansætte det nye tyende.

 

Alle par “skifter karakter”, og der tages en runde mere, hvor tyendet går til husbond/madmoder med deres skudsmålsbog.

 

Opsamling: Hvordan gik det? Hvad betød det for “tyendeparrene” at skulle gå til en ny, potentiel arbejdsgiver med et dårligt/godt skudsmål? Hvem blev ansat?

 

Forestil jer, at der også fandtes ‘Skudsmålsbøger’, hvor tyende skrev skudsmål om deres husbond/madmoder.

 

Hvis I har tid: Prøv at skrive tyendets skudsmål om husbond/madmoder, og tag en ny runde. Hvem vil tyendet gerne ansættes af?

 

 

 

Tyendeloven debatteres oppefra

 

  1. Redegør kort for, hvilke problemer, Randers Amts Landhusholdningsselskab påpegede i forholdet mellem husbond og tyende i 1875. Supplér evt. med kildetekst 15: Randers Amts Landhusholdnings forslag til forandringer i Tyendeloven (1874) (his2rie.dk).

 

  1. Sagen blev taget op i Rigsdagen, hvor den skabte modstridende reaktioner. Oprids de holdninger som hhv. Christian Jagd (Højre) og Christen Berg (Venstre) udtrykte i Rigsdagen.

 

  1. Genlæs citatet fra Christen Bergs artikel i Frederiksborg Amts Avis (s. xx). Hvad mener han, når han siger, at der ikke er nogen grund til at stille tyendet under andre retsbetingelser end andre?

 

 

Kildearbejde, Randers Amts Landhusholdnings forslag til forandringer i Tyendeloven (1874) (his2rie.dk)

 

Læs kildetekst 15: Randers Amts Landhusholdnings forslag til forandringer i Tyendeloven (1874) (his2rie.dk).  Lav en liste over de 3 mest væsentlige problemer, husbonderne har med tyendet (ifølge kilden).

 

Gennemgå de fire forslag til, hvornår husbond bør kunne straffe tyendet med en bøde. Er der nogle af forslagene der (i din, moderne optik) virker rimelige? Urimelige? Uddyb dit svar!

 

I de første linjer i forslaget, står der, at tyendeforholdet “er et rent Kontraktsforhold,” altså at det, at være tyende, er et lønarbejde med klare kontrakter og aftaler. Dog kan man argumentere, at forslaget måske også peger tilbage til det patriarkalske ideal, hvor tyendet betragtes som “en del af familien” (men dog underlagt husbonden, der har både råde- og strafferet over tyendet)? Hvad, i kilden, peger mod, at tyendetjenesten er et kontraktbaseret lønarbejde? Hvad peger mod, at tyendetjenesten er et patriarkalsk forhold?

 

‘Tyendesagen’ i 1874 afstedkom en debat omkring tyendeforholdet. Du kan supplere din analyse med at inddrage andre indslag i debatten, f.eks. kildetekst 16: Tyendesagen (1874) på his2rie.dk og kildetekst 17: Tidsskrift for Landøkonomi (1876) på his2rie.dk.

 

Arbejderbevægelsen og tyendet

 

  1. Oprids, hvem den tidlige arbejderbevægelse indbefattede. Hvorfor var det netop denne gruppe?

 

  1. Redegør for, hvad begrebet “agitation” indebærer og diskuter, hvorfor det var arbejderbevægelsens foretrukne kommunikationsform. Hvilke fordele er der ved agitation? Er der ulemper?

 

  1. Redegør for, hvordan både kvinder og  tyende fik en plads i arbejderbevægelsen.

 

  1. Hvad var avisernes rolle i 1800-tallet?  Diskuter, hvilke fordele og ulemper der var ved de partipolitiske aviser. For højre aviserne? For de socialdemokratiske aviser?

 

 

Kapitel 6: Migration: Udvandring og indvandring fra og til tyendetilværelsen

 

Flugten til Amerika

 

  1. Tyendeloven af 1854 afskaffede ikke revselsesretten, men lovens § 27 indskrænkede den til, at det kun var tilladt at slå på kvindeligt tyende under 16 år og mandligt tyende under 18 år. I 1846 var det også blevet ulovligt for befalingsmænd i hæren at revse de menige soldater. Læs uddraget af August Rasmussens erindringer på s. xx. Han og Ane Rasmussen emigrerede til Amerika i 1856. Hvordan stemmer hans erindringer om brug af vold overens med ovenstående lovændringer?

 

  1. Diskuter hvilke muligheder der var for et tyende som August Rasmussen i Amerika. Inddrag kildetekst 24: Hvad Klasse af Folk de Danske er (1904) (his2rie.dk). Hvordan beskriver August Rasmussen de danske udvandrere? Hvordan beskriver han de danske herremænd og præsters respons på, at de fattige danskere emigrerer? Diskuter, hvorfor de reagerer således?

 

Udvandrerne, episode 2 (1971)

 

Se anden episode af den svenske TV serie “Udvandrerne” (1971). Serien kan købes på dvd, og ligger desuden på Netflix og på Filmstriben. (Et afsnit varer 50 min). Serien er baseret på Vilhelm Mobergs roman “Udvandrerne” (1950) og handlingen foregår i Sverige i midten af 1800-tallet. Analyser f.eks. hvordan bønder og tyendes forhold i Sverige beskrives. Diskuter:

 

  1. Før du ser episoden: Tænk over titlen på episoden: “En bonde bukker for sidste gang”. Hvad forventer du, at der vil ske?

 

  1. Hvordan portrætteres bonden Karl Oskar Nilssons livsvilkår? Hvordan portrætteres karlen Roberts livsvilkår?

 

  1. Hvordan portrætteres bonden Aron, som karlen Robert er i tjeneste hos?

 

  1. Er det muligt for familien Nilsson at arbejde sig til bedre vilkår i Sverige? Hvorfor? Hvorfor ikke?

 

  1. Hvilke forestillinger gør Karl Oskar og hans bror, karlen Robert, sig om, hvilke muligheder, der er i Amerika?

 

  1. Hvordan portrætteres hhv. provst Brusander og lensmanden Lönnegren, og hvilken magt har de i lokalsamfundet?

 

  1. Hvordan portrætteres kvinden Ulrika. Hvilken “synd” har hun begået, og hvordan påvirker det hendes status og muligheder i lokalsamfundet?

 

  1. Hvilken rolle spiller kristendommen i lokalsamfundet?

 

  1. Hvordan reagerer provsten på Karl Oskars beslutning om at emigrere?  (32:12-34:10)

 

  1. Noter 3-5 overordnede årsager til, at fattigfolket i afsnittet vælger at emigrere.

 

Kildearbejde, kildetekst 20: Flugten til Amerika (1835) (his2rie.dk)

 

Analyser kildetekst 20: Flugten til Amerika (1835) (his2rie.dk). Hvordan beskrives Amerika? Diskuter, om digtet er ironisk, og i så fald: hvordan kommer det til udtryk?

 

Kildearbejde, kildetekst 21: Den tiltagende Udvandring (1884) (his2rie.dk)

 

Analyser kildetekst 21: Den tiltagende Udvandring (1884) (his2rie.dk). Hvordan forholder forfatteren sig til, hvilke muligheder der var i Amerika?

 

Fremmed tyendearbejdskraft i Danmark: Svenskere og polakker

 

1.      I par eller små grupper: Oprids årsager til:

Hvorfor danskere emigrerede til Amerika

Hvorfor svenskere emigrerede til Amerika

Hvorfor svenskere emigrerede til Danmark

Hvorfor polakker emigrerede til Danmark

 

  1. Diskuter, hvorfor det var en fordel for danske arbejdsgivere at ansætte f.eks. svenskere eller polakker i stedet for danskere i landbruget, f.eks på Lolland.

 

  1. Diskuter, hvorfor det primært var polske kvinder, der blev ansat i roeindustrien. Inddrag citatet på s. xx.

 

 

Kildearbejde, kildetekst 23: Svensk Tyende i Danmark (1900) (his2rie.dk)

 

  1. Analyser kildetekst 23: Svensk Tyende i Danmark (1900) (his2rie.dk) med fokus på, hvilket syn, artiklen har på de svenske tjenestepigers vilkår i Danmark og på, hvilke farer der er for de svenske piger. Er det væsentligt, at artiklen er baseret på en svensk undersøgelse, foretaget af Gertrud Adelborg?

 

 

Kildearbejde, kildetekst 22: De flygtende polakker (1895) (his2rie.dk)

 

Analyser kildetekst 22: De flygtende polakker (1895) (his2rie.dk). Hvordan karakteriseres de polske arbejdere? Diskuter, hvilken forskel det gør, om denne type reportager trykkes i et højreblad eller et socialistisk blad. Diskuter desuden, hvordan den “københavnske læges” indlæg bruges.

 

 

Kapitel 7: Tjenestepigerne

 

Kildearbejde: Fanny Tuxen (1886)

 

  1. Læs uddraget af Fanny Tuxen: “Raad til den unge Tjenestepige” (boks, s. XX) og diskuter, hvilke pligter og rettigheder, I mener, tjenestepigen har, ud fra denne kilde?

 

  1. I introduktionsteksten til kilden “Raad til den unge Tjenestepige”(s. XX) står der, at Fanny Tuxens syn på tjenestepiger peger tilbage til middelalderens stændersamfund. Hvad menes der med det? Gå evt. tilbage og læs (eller genlæs) afsnittet “stændersamfundet” (s. XX) og boksen “det patriarkalske samfund” (s. xx). Hav fokus på, hvilke muligheder man som tjenestepige havde inden for stændersamfundets og det patriarkalske samfunds struktur.

 

Kreativ opgave

 

I par: Tegn en tjenestepige på et stykke papir (tag udgangspunkt i en af de billeder af tjenestepiger, der er i bogen). Omkring tegningen skal I finde og skrive 5 citater fra kilden der understreger, hvorfor hun skal være lydig mod sit herskab.

 

 

Tjenestepigedebatterne

 

Diskussion

 

I “Tjenestepigedebatten” i slutningen af 1800-tallet indgår en artikel, der citeres på s. xx. I den beskriver en tjenestepige en juleaften, der for tjenestepigen er meget trist. I modsvaret, fra en husmoder, Julie Rovsing, står der bl.a.:

 

“...det hører jo dog til en svunden Tid (om den nogensinde har været), at der blev ’set ned’ paa Tjenestepigerne – dette med ’at blive set ned paa’ finder overhovedet mere Sted i Pigernes Fantasi end i Virkeligheden”. Hun skriver videre: “– jo mere virkelig Dannelse, jo mindre ’seen ned’ paa andre.”

 

Læs de to uddrag højt og diskuter de to påstande ud fra, hvad du ved om samfundsstrukturen i 1800-tallet. Blev der set ned på tjenestepiger? Eller ikke? Hvorfor mon de to kvinder ser det så forskelligt?

 

 

De 3 spor

 

  1. Der er 3 væsentlige spor i “tjenestepigespørgsmålet”: spørgsmålet om det patriarkalske ideal, om dygtighed og om klasse. Læs kildetekst 26: Husmødre og Tjenestepiger (1900)  (his2rie.dk). Udled herefter, hvilke holdninger Marie Christensen har til de tre spor.

 

De tre spor:

 

1. Det patriarkalske ideal. Skal tyendetjenesten føres tilbage til det oprindelige, patriarkalske ideal, hvor en tjenestepige betragtes som et familiemedlem? Eller skal det gøres til et reguleret erhverv, hvor arbejdsbetingelser ikke afhængere af husbondens velvijle?

2. Dygtighed. Skal tjenestepiger uddannes, evt. på tjenestepigeskoler?

3. Klasse. Skal der gøres op med klassestrukturen, der sætter herskabet højere i hierarkiet end tyendet (og f.eks. fabriksarbejdere over tjenestepiger)?

 

  1. Kig på satiretegningen (s. XX) fra udgivelsen “Vore Tjenestepiger” (1900). Afslører billedet nogle (evt. implicitte) holdninger omkring de ovenstående spor?

 

De prostituerede tjenestepiger

 

Kildearbejde, Fra landet til byen (1894)

 

  1. Læs kilden “Fra Landet til København” (1894) (i bogen, s. XX). I følge kilden er der problemer forbundet med, at piger rejser fra landet til byen, i særdeleshed påpeges det, at mange tjenestepiger ender i prostitution. Gennemgå kilden grundigt og diskuter, om afsenderen mener, det er pigernes (og evt. deres forældres) egen skyld - eller om det skyldes de dårlige forhold i tyendetjenesten? Kan det være begge dele?

 

Kildearbejde, Fra Landet til Byen (1901) (his2rie.dk)

 

  1. Læs kildetekst 27: Fra Landet til Byen (1901) (his2rie.dk). I kilden forholder Marie Christensen sig til, at mange piger fra landet søger til byerne. Udpeg 4 forhold, som Christensen mener, der er årsag til, at så mange piger fra landet søger til byerne.

 

  1. Mener Christensen, at det er husbøndernes skyld eller pigernes skyld, at så mange piger søger til byerne?

 

 

 

Den legaliserede prostitution

 

  1. Redegør kort for, hvorfor man besluttede sig for at regulere prostitutionen i 1866 og 1874.

 

  1. Som der står i teksten (s. XX) forklarede den københavnske distriktslæge Vilhelm von Rosen i 1864, at:

 

»[…] der i Samfundet ulmer visse Lidenskaber og onde Instinkter, som man ikke kan faae Bugt med, og som, naar de ikke skaffes Luft paa en eller anden Maade, med Magt vil bryde igjennem; men Prostitution er netop en saadan Sikkerhedsventil for Sædeligheden.«

 

Sæt ovenstående citat af Vilhelm Rosen op mod kilden “Fra Landet til København” (1894) (s. XX) og diskuter, ud fra de to,  hvilket syn der karakteriserede samfundets syn på prostitution i slutningen af 1800-tallet. Blev prostitution betragtet som en fordel eller en ulempe? For hvem?

 

  1. Inddrag billedet af den amerikanske plakat fra 1943, der advarer mod syfilis og gonnoré (s. XX). I billedteksten står der, at plakaten advarer soldater mod kønssygdommene. Men har plakaten egentlig også til hensigt at advare kvinder? Når I er nået til en konklusion, så diskuter, om der kan trækkes paralleller til synet på prostitution i 1800-tallet.

 

  1. Træk tråde op til nutidens debatter om prostitution (lav evt. En hurtig googlesøgning). Har det ændret sig? Hvis ja, hvordan?

 

 

Tjenestepigerne og fagbevægelsen

 

Københavns Tjenestepigeforening

  1. Hvilke udfordringer stod Marie Christensen over for ved dannelsen af tjenestepigeforeningen?

 

  1. Gennemlæs punkterne på tjenestepigeforeningens første arbejdsprogram (s. XX). Kig igen på de “3 spor”, der var i tjenestepigedebatten:

 

  1. Det patriarkalske ideal. Skal tyendetjenesten føres tilbage til det oprindelige, patriarkalske ideal, hvor en tjenestepige betragtes som et familiemedlem? Eller skal det gøres til et reguleret erhverv, hvor arbejdsbetingelser ikke afhængere af husbondens velvijle?
  2. Dygtighed. Skal tjenestepiger uddannes, evt. på tjenestepigeskoler?
  3. Klasse. Skal der gøres op med klassestrukturen, der sætter herskabet højere i hierarkiet end tyendet? (og f.eks. fabriksarbejdere over tjenestepiger)

 

Diskuter, hvordan Marie Christensen og tjenestepigeforeningen, gennem arbejdsprogrammets punkter, i praksis forholder sig til de “3 spor”?

 

Satiretegningen fra “Vore Tjenestepiger” (1900)

 

Kig på satiretegningen fra udgivelsen “Vore Tjenestepiger” (1900) (s. XX)

 

  1. Diskuter, hvorfor denne satiretegning blev betragtet som “sjov” i 1900?

 

  1. Diskuter, hvorfor der i billedteksten er referencer til “Maalet er Fuldt” (1872)?

 

  1. Hvem mener du, modtagerne af tegningen er?

 

  1. Er satiretegningen sjov i dag? Hvorfor/Hvorfor ikke?

 

 

Christian Krohg: “Albertine i politilægens venteværelse” (1887)

 

I 1886 skrev den norske maler og forfatter Christian Krohg romanen “Albertine”. Romanen handler om en ung, fattig kvinde, der efter en voldtægt ender i prostitution i Oslo. Romanen ender med, at hendes voldtægtsmand indkalder hende til de offentlige prostitueredes læge, hvor hun bliver tvangsundersøgt for kønssygdomme, og Albertine ender i byens hårde prostitutionskvarter. Allerede dagen efter at Christian Krohgs roman “Albertine” udkom, blev den beskyldt for at være usædelig, og blev beslaglagt og senere forbudt. Efterfølgende malede Krogh maleriet “Albertine i politilægens venteværelse” (1887) (se s. XX). Flere udstillingssteder nægtede at udstille maleriet, så Krohg lejede selv et sted, hvor billedet kunne udstilles, og tusindvis af besøgende kom for at se det. Christian Krohgs maleri måler 2,11 x 3,26 meter. Det er Albertine, der i baggrunden er ved at blive ført ind til lægen.

 

  1. Lav en analyse af maleriet.
  2. Diskuter hvad Krohgs budskab med maleriet er.
  3. Diskuter, med udgangspunkt i dit kendskab til datidens seksualmoral, hvorfor maleriet blev betragtet som “usædeligt”. Inddrag synet på kvinder og klasse.
  4. Uddyb din tolkning af maleriet ved at analysere følgende uddrag fra romanen “Albertine” (1886). Handlingen i uddraget finder sted inde hos politilægen, altså bag den dør, Albertine er på ind ad i maleriet. Hos politilægen fik de prostituerede underlivsundersøgelser:

 

“Hun mistede pusten og snappede efter vejret, mens hendes knæ skælvede mod hinanden. Der, lige foran hende, på den anden side af det store, fængselsgule bord midt i værelset – der stod den jo – den forfærdelige stol, hendes evige skræk, den uafbrudte angst, men som hun havde glemt igen et øjeblik, der ude under de offentlige fruentimmers frække øjne. Der stod den, høj og fæl, mindst en meter højere end bordet, med en halvrund indskæring i den brunslidte, læderbetrukne sæde og en lav, skrå ryg, der stod den, mens den viste sin uhyggelige profil, og foran den lille trappe, som førte op til sædet, stod en ung herre som hun ofte havde set ved musikken ved musikken på Karl Johan [Oslos hovedgade] – med sort overskæg og mørke øjne og rettede på sine briller mens han ventede på hende.

….. ”Vil de gå op på det øverste trin og sætte dem på sædet der-” og med et lille smæld lod han hånden falde fladt ned på læderbetrækket. Hun blev stående endnu et sekund, så greb hjælpeløsheden hende helt, og igen gik benene mekanisk afsted og bar hende opover trinene. Man da hun var kommet op på det øverste trin vendte hun sig hurtigt om og idet hun dumpede ned i sædet med knæene presset mod hinanden, greb hun med begge hænder om dem og glattede kjolen godt ned og lægge og ankler. ….

Og mens hun lå der med hånden for øjnene, tilbagelænet oppe i den høje stol, med læggene og fødderne hængende ned fra kanten af sædet, næsten bevidstløs af skam, følte hun sit tøj blive foldet op om hofterne og lagt henover brystet. Og der blev koldt omkring de sammenpressede knæ, og på hvert af dem lagde sig en varm hånd som tog fat og ville presse dem fra hinanden. …. ”Tror du at det er for sjovs skyld at vi står her da, tøs?””

 

Tjenestepigernes Blad

 

Kildearbejde, Vort Formaal (1901)

  1. Læs artiklen “Vort Formaal (1901)” fra Tjenestepigernes Blad (s. XX). Lav en liste med 6 punkter der beskriver, hvad Marie Christensen vil opnå.
  2. De 6 punkter, du har nedskrevet, er alle ting, som ikke var der i forvejen. Diskuter, hvilke muligheder og begrænsninger der var for tjenestepiger - inden tjenestepigeforeningen blev stiftet.

 

Kildearbejde, Frue kontra Pige (1901)

  1. Læs artiklen “Frue kontra Pige (1901)” (s. XX) fra Tjenestepigernes Blad. Diskuter, hvad dialogen mellem frue og tjenestepige fortæller om forholdet mellem de to klasser.
  2. Diskuter hvilke konsekvenser Skudsmålsbogen havde for tjenestepiger. Hvorfor tror du ikke, der var en lignende Skudsmålsbog for fruer? Hvilke konsekvenser ville det have?
  3. Hvorfor tror du, denne artikel er blevet bragt i bladet?

 

Kreativ opgave:

Prøv at omskrive mødet mellem fruen og tjenestepigen set fra fruens synspunkt. Hvordan tror du, det ville blive skrevet? Kommenter på begrebet tendens og hvordan det kommer til udtryk.

 

Tjenestepigernes arbejdsdage, 1902

 

  1. I boksen på s. XX er der en opgørelse over 200 tjenestepigers arbejdstider mm. Men opgørelsen er ikke repræsentativ for hele tjenestepigestanden. Diskuter, hvad der menes med det?
  2. Hvilke grunde kan der være til, at kun 200 ud af 10.000 blanketter kom tilbage i udfyldt stand?

 

 

Kildearbejde, Hvorfor vil Tjenestepigerne ikke organisere sig? (1902) (his2rie.dk)

 

Læs kildetekst 28: Hvorfor vil tjenestepigerne ikke organisere sig? (1902) (his2rie.dk). I denne artikel råber skribenten Martine Laursen sine med-tjenestepiger op i forsøget på at få dem til at melde sig ind i tjenestepigeforeningen.

 

Forslag til fokuspunkter i analysen:

 

 

  1. Hvilke årsager angiver Martine Laursen at der er til, at tjenestepigerne ikke melder sig ind i tjenestepigeforeningen?

 

  1. Hvordan bruger Martine Laursen “mændene” i sin argumentation? Inddrag evt. billedet af “Den uorganiserede arbejder/den organiserede arbejder”, fra “Arbejderen” 8. august 1909 (s. XX).

 

  1. Lav en lille diskursanalyse med de to antagonistiske nodalpunkter “organiserede tjenestepiger” og “ikke-organiserede tjenestepiger”. Hvad karakteriserer Laursens diskurs omkring de to grupper?

 

  1. Er kilden tendentiøs? Hvis ja, på hvilken måde? (Forhold dig til, hvad tjenestepigebladets formål var (se evt. kilden “Vort Formaal” i boks s. XX) og underbyg med eksempler fra artiklen)

 

Kildearbejde, Nymodens Husassistenter og gamle Tjenestepiger (1915) (his2rie.dk)

 

Læs kildetekst 31: Nymodens Husassistenter og gamle Tjenestepiger (1915) (his2rie.dk). Denne artikel forholder sig kritisk over for Tjenestepigeforeningen og de tjenestepiger, der meldte sig ind.

 

Forslag til fokuspunkter i analysen:

 

  1. Skribenten Inger Torrild skriver om Tjenestepigeforeningens første år, at “Fruerne rystede og ansaa denne Forenings Existens for ensbetydende med, at det gode Forhold for evig var bandlyst mellem Herskab og Tjenerskab.” Hvorfor tror du, foreningen skabte denne følelse hos fruerne?

 

  1. Hvordan karakteriserer Torrild de tjenestepiger, der meldte sig ind i foreningen? Underbyg med citater.

 

  1. Hvordan argumenterer Torrild for, at det er en dårlig idé, at tjenestepiger organiserer sig? Underbyg med citater.

 

  1. Hvordan karakteriserer Inger Torrild et “godt forhold” mellem frue og tjenestepige? Er det et patriarkalsk forhold, hvor pigen er en “del af familien” -  eller er tyendetjenesten et reguleret erhverv, hvor arbejdsbetingelser ikke afhænger af husbondens velvilje?

 

  1. Mener skribenten, at det er hårdest at være frue? Eller tjenestepige? Hvorfor?

 

  1. Hvordan forholder kilden sig til, hvad forholdet “bør være” mellem “krav” og “pligt”? Hvad bør en tjenestepige kræve? Hvad har hun pligt til?

 

  1. Er kilden tendentiøs? Hvis ja, på hvilken måde? (Forhold dig til, hvilken politisk hældning avisen National Tidende  havde, og underbyg med eksempler fra artiklen)

 

 

Den første fagskole for tjenestepiger

 

  1. Redegør kort for, hvad det indebærer at være hhv. “faglært” og “ikke faglært”.

 

  1. Lynskrivnig: Brug 5 min. på at notere, hvad du tænker, der kunne være af fordele ved at være faglært tjenestepige - i forhold til at være ufaglært.

 

  1. Find sammen i par eller små grupper og del jeres tanker med hinanden. Bliv enige om, hvilke fordele, I primært kan se for tjenestepigerne omkring århundredskiftet kunne have ved at blive uddannede inden for deres fag. Nedskriv 5 pointer. Diskuter jeres pointer med et andet par/lille gruppe. Er I enige?

 

Opgaven kan udbygges med følgende kreative skriveopgave:

 

Kreativ skriveopgave

 

  1. Skriv nu en artikel til “Tjenestepigernes Blad”, hvor I argumenterer for, at der bør oprettes en fagskole til tjenestepiger.

 

  1. Del jeres artikel med et andet par/lille gruppe og giv hinanden feedback. Har det andet par indraget 5 relevante pointer? Er deres argumentation i tråd med den, Marie Christensen og Tjenestepigebladet førte?

 

  1. I kan nu, eventuelt, skrive en “mod-artikel” fra en frue. Hun skal argumentere imod jeres første artikel. Her kan I søge inspiration i kildetekst 31: Nymodens Husassistenter og gamle Tjenestepiger (1915) (his2rie.dk) og gentage processen (lynskrivning - gruppesnak - 5 relevante pointer og feedback).

 

 

Tjenestepigerne i skønlitteraturen

 

Kreativ skriveopgave:

 

Der er ikke skrevet meget litteratur hvor hovedpersonen er tjenestepige. Individuelt eller i par, skal I skrive en kort novelle, der foregår omkring år 1900. Hovedpersonen skal være tjenestepige. Indledningsvist skal I læse kildetekst 29: Træk af en Tjenestepiges Oplevelser (1905) (his2rie.dk), som I kan bruge som inspiration. Brug desuden den viden, I har oparbejdet omkring tjenestepigernes livs- og arbejdsvilkår. Det kan eksempelvis være opgørelsen over tjenestepigernes arbejdsdage (s. XX) og/eller kilden “ ’Frue kontra Pige , 1901 (s. XX), men det kan også være med udgangspunkt i f.eks. Fanny Tuxen “ “Raad til den unge Tjenestepige” (boks, s. XX).

 

Kapitel 8: Landarbejderne

Billedanalyse

Undersøg billedet I Høst af L.A. Ring på s. XX. Lever billedet op til din viden om og forståelse af hvad en landarbejder er? Understreger billedet det, du allerede vidste – eller er det med til at udfordre det? Brug evt. analysemodellen herhttp://www.his2rie.dk/metode-og-redskaber/billedanalyse/

 

Kildearbejde: En landarbejderkontrakt anno 1898

Læs kildeuddraget af en landarbejderkontrakt i boksen på s. XX. Hvilke pligter og rettigheder havde landarbejderen ifølge denne kontrakt? Diskutér hvilke konsekvenser det ville have for landarbejderen at bryde kontrakten ift. hans/hendes eksistensgrundlag (fx bolig, penge, overlevelsesmuligheder).

 

Et af de problemer, som tyendet stod med,  var at de var ufaglært arbejdskraft. Det er svært at drage en lige parallel til nutiden, men hvis man kigger på ungejobs i dag, så er der tale om ufaglært arbejdskraft. I modsætning til landarbejderen, er der flere regler og rettigheder for ufaglærte i dag. Læs evt. om rettigheder og regler herhttps://www.jobpatruljen.dk/regler/relger-og-love/ (samlet og udgivet af en række fagforeninger, bl.a. 3F og FOA). Hvilke forskelle og ligheder er der med en kontrakt for en ufaglært arbejdstager i dag og landarbejderens kontrakt?

Landarbejderne og fagbevægelsen

 

Tyendeforbundet

Kildearbejde: Tyendeforbundets formål

Carl Westergaard grundlagde Tyendeforbundet, altså landarbejdernes fagforbund, i 1907 og ved samme lejlighed stiftede han Tyendebladet. Overvej hvorfor det var nødvendigt for fagforeningen med et selvstændigt blad?

 

Læs kildeuddraget ”Og hvad gaar vort Arbejde da ud paa?” på s. XX, som opsummerer Westergaards formål med Tyendeforbundet. Analysér teksten: Hvad skal, ifølge kilden, afskaffes? Og hvad skal indføres? Diskutér hvad den underliggende grund til disse mål har været (fx økonomisk uretfærdighed, følelse af ydmygelse m.v.). Kan det afgøres, hvad der vejede tungest?

 

Kildearbejde: Interview med socialdemokraten Marius Olsen

 

Begrebsafklaring:

  • Definér begrebet organisering. Hvad det vil sige ”at organisere” i en faglig sammenhæng?
  • Definér begrebet agitation. Overvej betydningen af begrebet før og nu, og diskutér hvilke ladninger det har haft for forskellige grupper.

 

Læs herefter interviewet med Marius Olsen fra 1944. Hvordan fik han og de andre organisatorer kontakt til landarbejderne? Redegør for de midler, der blev taget i brug da han var med til at organisere landarbejderne i perioden da Tyendeforbundet skulle oprettes. Hvilke udfordringer har der været ved at samle og organisere landarbejderne. Sammenlign evt. med den tidlige organisering af tjenestepigerne?

Splittelse og samling

 

Kildearbejde: Kritik af fremmed arbejdskraft

Analysér kilden på s. XX hvor Carl Westergaard rejser kritik af arbejdsgivernes brug af fremmed arbejdskraft. Hvad er budskabet? Og hvilke argumenter tages i brug?

 

Foretag en søgning på nettet og find et nutidigt eksempel på kritik af fremmed arbejdskraft. Sammenlign budskab og argumentation fra en aktuel sag med Westergaards indlæg fra 1908. Hvilke forskelle er der? Og hvilke ligheder?

 

Landarbejderne i skønlitteraturen

Landarbejdernes forhold fik relativt meget plads i skønlitteraturens folkelige gennembrud omkring århundredeskiftet. Her fylder de mere end tjenestepigerne. Overvej mulige årsager til, at det forholder sig sådan?

 

En af de store udfordringer ved at bruge skønlitteratur i en historiefaglig sammenhæng er, at skønlitteraturen jo bevæger sig i fiktionens verden. Diskutér på hvilke måder et skønlitterært værk trods alt kan bidrage til vores viden om og forståelse af fortiden?

 

Diskutér begrebet ”agitationslitteratur” og overvej, hvordan det har kunnet bruges af forskellige grupper. Hvad har det betydet i et arbejderklasseperspektiv? Og hvad har det betydet i et middelklasse/overklasseperspektiv?

 

Den litteratur, der udkom i starten af 1900-tallet, var med til at skabe en bredere debat om tyendet og deres forhold. Sammenlign med i dag: Er der litteratur (eller andre kulturformer som fx film, teater, satire, udstillinger), der på samme måde vil forandre noget i samfundet? Og, hvis ja, i hvor høj grad vurderer du, at det kan lade sig gøre? Overvej ligheder og forskelle i mulighederne for at opnå forandring gennem kultur dengang og nu? Giv mindst to eksempler på kulturindslag, der har skabt en eller anden form for forandring, som fx en debat eller en bevægelse.

 

Kreativ opgave (gruppearbejde)

I 2017 indgik HBO Nordic en aftale med instruktøren Per Fly om at lave en TV-serie om Pelle Erobreren. Aftalen blev senere sløjfet.

 

Gå i mindre grupper og forestil jer, at I er programansvarlige på HBO Nordic. Diskutér fordele og ulemper ved at filmatisere en roman, der handler om tyendet og deres kamp mod retfærdighed. Ting, i skal have med i overvejelserne, er:

 

  • Relevans for et nutidigt publikum (kan den tiltrække seere herhjemme?)
  • Relevans for andre end et dansk publikum (kan den tiltrække seere udlandet?)
  • Hvad er seriens potentielle styrker og svagheder?
  • Hvordan ser det ud med det øvrige udbud af historiske serier og deres popularitet før og nu?
  • I skal afslutningsvis træffe en afgørelse i gruppen: Skal serien produceres eller ej? Hvorfor, hvorfor ikke? Del jeres beslutning og jeres tungeste argumenter med resten af klassen.

 

Kapitel 9: 1900-tallet: Store forandringer for tyendet

Redegør kortfattet for den demografiske situation i Danmark i starten af 1900-tallet. Hvordan skal tyendet placeres i den situation?

 

Tyendekommissionen

Begrebsafklaring: Definér begrebet ”kommission” som i ”at nedsætte en kommission”.

 

Hvad var formålet med at nedsætte en tyendekommission?

 

Lav en tidslinje over tyendekommissionen og placér vigtige aktører på tidslinjen: Hvornår kommer de ind i billedet og hvad er deres rolle?

 

Tyendekommissionens arbejde blev udmøntet i en betænkning bestående af en fælles anbefaling og en række modstridende mindretalsforslag. Redegør kortfattet for disse og diskutér mulige årsager til, at kommissionen ikke kunne blive enig?

 

Karle- og pigekamre

Kildearbejde: ”I Karlekamret”

Tyendets usle boligforhold var et tilbagevendende tema i tyendets kampagner. Læs de fire kildeuddrag på s. XX og sammenlign dem.

  • Hvilke beskrivelser går igen?
  • Hvad lægges der vægt på?
  • Hvilket billedsprog anvendes der?
  • Hvad er budskabet og formålet med teksterne?

 

Döderhultarn

Der findes ikke mange retvisende visuelle fremstillinger af tyendet, og nærmest slet ikke fra før fotografiets tid. Den svenske kunstner Axel Petersson gjorde en dyd ud af at skildre præcis hvad han så, og da han voksede op på landet i Småland så han mange landarbejdere. Hans figurer giver dermed et sjældent indblik i landarbejderes liv og hverdag. Udvælg to figurer, eller grupper af figurer, og foretag en analyse. Tag evt. udgangspunkt i denne modelhttp://www.his2rie.dk/metode-og-redskaber/billedanalyse/ og tilpas den til Pettersons medie, træfiguren.

  • Hvad fortæller figurerne os om livet på landet?
  • Kan man betragte figurerne som historiske kilder? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Kan man udsætte figurerne for historisk kildekritik, og i så fald: Hvad er resultatet?
  • Foretag en søgning på SMK open https://open.smk.dk/art?q=*&page=0 og find billeder af tjenestefolk, tjenestepiger og landarbejdere. Udvælg to værker.
  • Hvem har produceret og ”konsumeret” disse værker, da de blev skabt? Hvad var formålet med dem?
  • Stil det samme spørgsmål som ovenfor til de to værker: Kan man betragte maleriet/trykket som historisk kilde? Hvorfor/hvorfor ikke?
  •     Sammenlign værkerne med Axel Peterssons figurer. Med dit kendskab til tyendets historie, hvilken kilde illustrerer så bedst historien?
  • Diskutér begrebet agitation i denne sammenhæng.

Tyendets Grundlovsdag

 

Historiebrug: Grundlovsdag 1915 

Grundlovsændringen i 1915 betød, at kvinder og tyende fik stemmeret. Kvindernes stemmeret blev fejret af Dansk Kvindesamfund, og kvinders og tyendes stemmeret blev fejret af arbejderbevægelsen, men kun én af disse sejre er for alvor gået over i historien.

  • Gå på nettet og søg på Grundlovsdag 1915. Tag de første fem opslag. Hvad kommer der frem? Hvem står bag de forskellige opslag?
  • Foretag en billedsøgning og kig på de første femten billeder, der dukker op. Hvilken af de to grupper er der flest billeder af? Diskutér mulige årsager hertil.
  • På baggrund af søgningerne ovenfor: Hvordan er historien om kvinders stemmeret blevet brugt? Giv mindst to eksempler samt overvejelser om, hvorfor historien er blevet brugt på disse måder.
  • Hvordan er historien om tyendet blevet brugt? Her er det værd at huske, at en af formerne for historiebrug er ”ikke-brug” (glemsel). Overvej to mulige årsager til de former for brug, du finder.
  • Læs evt. mere om forskellige former for historiebrug her https://emu.dk/stx/historie/historiebrug/historiebrug-fortiden-er-ikke-doed-den-er-ikke-engang-fortid-endnu

 

Tyendelovens endeligt: Medhjælperloven (1921)

Som nævnt var karle- og pigekamrene et tilbagevendende punkt i tyendets sag, hvilket Medhjælperloven af 1921 afspejler. Men afspejles den nye lov så i praksis?

1.      Redegør kort for hvad står der i Medhjælperloven om landarbejdere og husassistenters rettigheder ift. bolig?

2.      Foretag en billedsøgning i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA)https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderbevaegelsens-arkiv/

3.      Søg på ”karlekammer” og ”pigekammer”.

4.      Find de billeder, som den socialdemokratiske ungdomsforening DSU brugte i en oplysningskampagne om landarbejdere og husassistenter i 1933.

5.      Sammenlign Medhjælperlovens bestemmelser om bolig med billederne fra ABA.

6.      Sammenlign billederne med de beskrivelser af karle- og pigekamre, der gives udtryk for på s. XX.

7.      Vurdér: Hvor er der størst sammenfald? Mellem Medhjælperloven af 1921 og billederne fra 1933? Eller mellem beskrivelserne fra starten af 1900-tallet og billederne fra 1933?

8.      Diskutér mulige årsager hertil.

Kapitel 10: Nye tider

Øvelse: Brud og kontinuitet

Når et samfund fjerner noget gammelt og erstatter det med noget nyt taler man historiefagligt om et brud. Men selvom der forekommer et brud med noget gammelt, er der ofte nogle strukturer der overlever. Det kaldes kontinuitet. Tyendelovens afskaffelse er et eksempel på et brud. Men selvom tyendeloven forsvandt (og at tyendet som begreb forsvandt), så bestod de funktioner, de varetog, et godt stykke tid. Måske er der spor af de gamle strukturer, som omgav tyendet, endnu i dag. Undersøg brud og kontinuitet i de følgende tematikker:

➔    Landbrugsarbejde: Den grønne sektor (hvem varetager disse jobs?)

➔    Husholdning: Rengøringsbranchen og au pairer (hvem varetager disse jobs?)

➔    Migration (er billig arbejdskraft udefra en faktor på arbejdsmarkedet?)

➔    Det kønsopdelte arbejdsmarked (på hvilke måder er køn en faktor på arbejdsmarkedet?)

➔    Fattigdom (på hvilke måder er fattigdom en faktor på arbejdsmarkedet?)

➔    Rettigheder (har alle arbejdstagere samme rettigheder?)

➔    Organisering (hvordan ser det ud i dag?)

➔    Solidaritet (findes det i dag – og i så fald hvor, hvordan og hvorfor?)

 

Overvej derudover om det er muligt – og rimeligt – at trække en linje fra tyendets variant af landarbejde og husholdningsarbejde til nutidige forhold?

  • Tegn en tidslinje for mindst to af punkterne ovenfor. Tidslinjen skal slutte i nutiden og trækkes så langt tilbage i tiden som det er muligt.
  • Diskutér hvor på tidslinjen der kan ses brud med det gamle og hvor der evt. er kontinuitet. Find eksempler og kom med argumentér der støtter såvel for som imod!

 

To og to: Overvej afslutningsvis på hvilke måder punkterne ovenfor hænger sammen?

  • Tegn et diagram der illustrerer sammenhængen.
  • Er der nogle af punkterne ovenfor, der havner udenfor sammenhængen? Forklar hvorfor.

 

Kreativ skriveøvelse

Læs artiklen ”Tyende nu om dage” af Bent Vinn Nielsen fra Information 17. maj 2013

https://www.information.dk/kultur/2013/05/tyende-dage

  • Forestil dig, at du er Carl Westergaard eller Marie Christensen. Du befinder dig i 1907, midt under tyendekommissionens arbejde. Tyende har endnu ikke fået stemmeret, og tyendeloven er langt fra afskaffet. Der er dumpet en kuvert fra fremtiden ind ad brevsprækken. I kuverten er der et udklip fra en for dem ukendt avis: En Hr. Nielsen skriver (måske lettere satirisk) om tyendet anno 2013, som er hans egen tid.
  • Hvordan opfatter du artiklen? Hvordan reagerer du på den?
  • Formulér et kortfattet svar i form af et brev til Nielsen. Husk, at du ikke kender noget til det der er sket mellem 1907 og 2013. Du har kun den aktuelle viden om tingenes tilstand fra 1907! Du ved intet om, hvor der vil være brud eller hvor der vil være kontinuitet fra din tid til Nielsens tid.

Efterbehandling

Hvis du skrev en tekst, inden du gik i gang med forløbet om tyendet, så find den frem og læs, hvad du skrev.

Skriv ned (max. 1 side):

    1. Hvad har du lært om tyendet?
    2. Fik du svar på nogle af de spørgsmål, som du havde inden forløbet?
    3. Nævn tre punkter, som du har fundet særligt interessante.
    4. Er der nogle forhold omkring tyendet, du godt kunne tænke dig at udforske nærmere? Skriv dine idéer ned i punktform. Du kan evt. bruge dem når du skal skrive SRP.

 

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk