Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Udrensninger

Uddrag fra Jørgen Wurtz Sørensen: Det socialistiske Cuba. Økonomi og politik. Historisk Revy, 1982.

 

I kampen for at nå disse meget ambitiøse mål (den bedste høst ef­ter revolutionen havde været på 6,1 millioner tons) forstærkedes den ideologiske påvirkning af arbejderklassen med betoningen af »det nye socialistiske menneskes« forpligtelser overfor revolutio­nen. Samtidig skærpedes kursen overfor enkeltpersoner og grupper, der ikke var enige i Castros linje. Et resultat af denne indskrænk­ning i retten til kritik og diskussion var f.eks. lukningen af det teoretiske tidsskrift »Cuba Socialista« i 1967. I »Cuba Socialista« havde alle vigtige diskussioner om socialismens politiske økonomi været ført, men Castro mente nu, at kritik og diskussion havde en negativ virkning på produktionen. Samtidig fik forfattere og bil­ledkunstnere mindre frit spillerum end det havde været tilfældet i revolutionens første år.

 

I begyndelsen af 1968 fængsledes desuden en gruppe fra det ’gamle’ kommunistiske parti med den hjemvendte Anibal Escalante i spidsen. De ni tidligere medlemmer af PSP blev beskyldt for fraktionsarbejde i PCC samt for at drive undergravende virksomhed for at hindre en gennemførelse af den nye økonomiske politik og for at forsøge at få Sovjetunionen og andre socialistiske lande til at lægge pres på Cuba for at få Castro til at opgive »guevarismen«. Hverken Sovjet eller andre østeuropæiske lande forsøgte dog på noget tids­punkt at lægge pres på Cuba, idet leverancerne og den gunstige kre­ditgivning trods Castros ofte særdeles kritiske vurdering af den økonomiske politik i Østeuropa. Udrensningen af denne »microfac­cìon« betød dog ikke et brud mellem de ’gamle’ og de ’nye’ kommu­nister, idet størstedelen af PCC’s medlemmer, som kom fra PSP, for­ forblev loyale overfor Castro, heriblandt Carlos Rafael Rodriquez, Laza­ro Pena og Blas Roca.

 

Det blev således stadig mere klart, at det for det revolutionære regime alene gjaldt om at opfylde planmålene for sukkerproduktio­nen. Under disse bestræbelser, hvor centraliseringen af planlæg­ningen blev et karakteristisk træk, skete der en betydelig svæk­kelse af fagforeningernes rolle. Disse havde været opfattet som klassekamporganisationer, og da man anså socialismen for indført på Cuba, forsvandt fagbevægelsens vigtigste mission under den of­fensiv, man var igang med. I stedet for fagforeningerne opbyggedes i stedet »avantgardeorganisationer«, der ud fra deres eksempel skul­le styrke bevidstheden om det »socialistiske menneskes« uegennyt­tige arbejde for revolutionen. Fagforeningerne mistede derfor i ti­den efter 1966 næsten fuldstændig deres rolle som center for dis­kussioner af arbejdsvilkår og økonomiske planer.

 

[…]

 

Et mere direkte angreb på den befolkningsgruppe, som ikke deltog i produktionen fandt sted i 1971 ved vedtagelsen af »la ley con­tra la vagancìa« (loven mod de arbejdssky), der blev diskuteret af hele befolkningen ved møder arrangeret af CDR-komiteerne. I­følge denne lov blev det ulovligt ikke at have noget arbejde el­ler være under uddannelse, d.v.s. ikke at deltage i produktionen og således leve af andres arbejde. Hertil kom, at det blev straf­bart at være væk fra sit arbejde tre gange uden lovlig grund. Lov­en gjaldt mænd mellem 17 og 60 år, og straffen for overtrædelse var som hårdeste straf anbringelse i en genopdragelseslejr og el­lers placering i et arbejdsfællesskab under masseorganisationer­nes opsyn. Loven medførte, at mere end 100.000 unge mænd meldte sig til myndighederne som stående uden arbejde; et antal, som vi­ser problemets betydelige omfang. Loven kan betegnes som et sidste udtryk for den idealistiske linje, idet den helt klart havde til formål at forhindre, at sortbørshajernes lette indtægter skulle svække arbejdsdisciplinen hos den arbejdende befolkning. Lovens straffebestemmelser kom imidlertid kun i meget ringe udstrækning i anvendelse, idet sortbørsproblemet under 1970-erne store prouktionsfremgange med derfor følgende stigende vareudbud blev væ­sentligt formindsket, uden dog på noget tidspunkt helt at forsvin­de. Hertil kom at den generelle demokratisering af det politiske system bidrog til en forstærket deltagelse fra befolkningens si­de i den revolutionære proces.

 

Tekst 14 | Oversigten over kildetekster | Tekst 16

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk