Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Det socialistiske Cuba. Økonomi og politik

Bogen giver et billede af de fremskridt og tilbageslag, der skete i årene 1959 og frem til 1980.

Uddrag fra Jørgen Wurtz Sørensen: Det socialistiske Cuba. Økonomi og politik. Historisk Revy, 1982.

Jørgen Wurtz Sørensen er historiker.

 

Som det er blevet nævnt ovenfor udgjorde samhandelen med COMECON­-landene i 1979 78% af Cubas totale udenrigshandel, heraf alene 67% med Sovjetunionen. Af femårsplanen for 1981 til 1985 frem­gik det endvidere at dette samarbejde skulle øges, hvilket også de i 1980 indgåede handelsaftaler med de socialistiske lande ty­der på. Således blev det i oktober 1980 meddelt, at samhandelen mellem Cuba og Sovjetunionen i perioden 1981 til 1985 ville sti­ge til 30.000 millioner rubler d.v.s en stigning på 50% i forhold til tidsrummet 1976 til 1980. Samtidig kunne det i 1978 kon­stateres, at sukker udgjorde over 80% af den samlede cubanske eks­port, mens den næstmest eksporterede vare var nikkel med 6%.  Disse forhold har naturligt fået mange til at drage paralleller til tiden før revolutionen, hvor Cubas samhandel med USA var ca. 75% af den totale udenrigshandel og sukkeret udgjorde om­trent samme andel af eksporten som i slutningen af 1970’erne. Denne parallel har fået mange vestlige forskere til at tale om Cubas »nye afhængighed« og en fortsættelse af den monokultur, som den revolutionære bevægelse kæmpede så hårdt imod.

 

Diskussionen omkring den cubanske sukkersektors rolle i udviklings­processen er derfor vigtig for nærmere at kunne bestemme i hvil­ket omfang, det er lykkedes Cuba at bryde med sin underudvikling. Derfor er det også væsentligt at sammenligne sukkerproduktionens samfundsmæssige stilling før og efter revolutionen. Som det er omtalt ovenfor var de cubanske sukkerplantager før revolutionen næsten fuldstændigt domineret af amerikanske kapitalinteresser, således at en væsentlig del af overskuddet fra produktionen ikke forblev i det cubanske samfund, men overførtes til USA eller an­dre steder, hvor profitten var større. Dette betød at størstede­len af indtægterne fra sukkereksporten ikke gik ind i det økono­miske kredsløb på Cuba, og således ikke bidrog til udvikling af andre sektorer i samfundet, f.eks industrisektoren. Tværtimod var industrisektoren hæmmet af konkurrencen fra de amerikanske fabrikker, der i realiteten umuliggjorde en selvstændig cubansk industrialisering. Denne situation er imidlertid grundlæggende ble­vet ændret efter revolutionen, hvor hele sukkerproduktionen blev nationaliseret, hvorved indtægterne fra sukkereksporten forblev på Cuba og derfor direkte kunne indgå i udviklingen af industrisektoren, hvilket til stadighed har været det vigtigste mål for den revolutionære regering. Indtægterne fra sukkereksporten til Sovjetunionen og de øvrige socialistiske lande har således været et betalingsmiddel for produkter, der kunne bidrage til den socia­listiske industrialisering, f.eks olie, maskindele, hjælp til op­førelse af fabriksanlæg, teknologi og teknisk bistand. Det er således værd at notere, at Cuba i 1970’erne er begyndt at producere industrivarer, som i 1960’erne stort set blev importeret som færdigvarer, f.eks. TV-apparater, køleskabe, landbrugsmaskiner o.s.v., endda i et omfang så det i sidste halvdel af 1970’erne var muligt at eksportere maskiner, selv om det var i et begrænset omfang set i relation til den samlede eksport. Sukkereksporten har såle­des på en række områder bidraget til udviklingen af en industrisektor, der kunne producere varer som tidligere måtte importeres.

 

Gennem aftalerne med de socialistiske lande har Cubas traditio­nelle eksportprodukter sukker og nikkel og i mindre grad tobak og citrusfrugter kunnet fungere som løftestang for en bredere industrialisering. Fordelen ved dette samarbejde har dog primært ligget i den omstændighed, at priserne på disse råvarer ikke har været underkastet de voldsomme prissvingningerne, der karak­teriserer verdensmarkedet. De faste priser og det for Cubas gene­relt gunstige prisniveau har således bidraget til en mere effek­tiv planøkonomi. Som det også har været fremført er Cuba imidler­tid fortsat i en vis grad afhængig af verdensmarkedet, idet knap 20% af den samlede cubanske sukkerproduktion fortsat må afsættes på verdensmarkedet, hvor de voldsomme pris svingninger i 1970’erne har påvirket planøkonomien. Således må de store prisforhøjelser omkring 1973/74 ses som en af årsagerne til den meget betydelige vækst frem til 1975, mens omvendt det pludselige prisfald fra 1975/76 havde negative konsekvenser for gennemførelsen af den første femårsplan.

 

Tekst 13 | Oversigten over kildetekster | Tekst 15

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk