Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
Dansk Vestindien
//
Arbejdsspørgsmål kapitel 4

Arbejdsspørgsmål til kapitel 4

Raceteorier retfærdiggør slaveri

  1. Opsummér de raceteorier, der opstod i løbet af 1700- og 1800-tallet.
    1. Hvilke særlige egenskaber blev tillagt afrikanere ifølge raceteorierne?
    2. På hvilken måde var de nye raceteorier en fordel for kolonimagter som Danmark?
    3. Hvordan legitimerede man racismen ud fra et religiøst synspunkt?
    4. Hvilken legitimation bruger J.R. Haagensen, når han skriver om afrikanere, at »de er destinerede til trældom«?
  2. Hvad er kernen i oplysningstiden?
    1. Hvilke tanker i oplysningstiden medførte et nyt syn på slaveri?
    2. Diskutér, hvordan Montesquieu bruger satire til at sætte spørgsmålstegn ved den kristne moral.
    3. Forklar hvilken logisk slutning, Adam Smith gør om slavers interesse i at arbejde for slaveejeren og de økonomiske konsekvenser, det har.
  3. Hvilke tanker gjorde Paul Isert sig om slaveri? Tag udgangspunkt i kilderne (der ligger flere uddrag af Paul Iserts breve fra 1787: kildetekst 17: Paul Isert om oprøret på slaveskibet Christiansborg (1787), kildetekst 16: Paul Isert om et slavemarked på St. Croix (1787) samt kildetekst 23: Paul Iserts oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787)).
  4. Diskutér, hvilke forskelle og ligheder der er mellem Montesquieu, Smith og Iserts argumentation imod slaveri.
  5. Kommenter J.R. Haagensens betragtninger om slavegjorte afrikaneres levetid.
  6. Begrebet ’racisme’ som vi forstår det i dag, stammer fra midten af 1900-tallet. Er det anakronistisk (dvs. ude af trit med historiens kronologi) at tale om racisme i 1700- og 1800-tallet?
    1. Fandtes racistisk praksis ikke, før det sproglige begreb ’racisme’ opstod?

Sorte kvinder og hvide mænd

  1. På hvilken måde blev den stærke seksualisering af afrikanere udnyttet af eurocaribiske slaveejere?
  2. Hvorfor var slavegjorte kvinder særligt udsatte?
  3. Hvad var mon årsagen til, at det i slutningen af 1700-tallet blev besluttet, at faderens navn ikke skulle opgives ved fødslen af et mulatbarn?
  4. Diskutér, hvorfor forhold mellem eurocaribiske kvinder og afrocaribiske mænd blev anset for at være langt mindre acceptabelt end forhold mellem eurocaribiske mænd og afrocaribiske kvinder.
  5. Peter von Scholten levede i mange år sammen med en frikulørt kvinde, Anna Heegaard. Alligevel mente han, at visse forhold mellem hvide mænd og sorte kvinder var nedbrydende for den afrocaribiske befolkning. Hvori består problematikken, ifølge von Scholten, i eksemplet fra plantagen Enfieldgreen?
  6. I 2005 udgav forfatteren Jørgen Leth den selvbiografiske bog Det uperfekte menneske. Leth var konsul i Haiti fra 1999, og i bogen er der en passage, der beskriver et seksuelt forhold som Leth havde til sin afrocaribiske kokkepiges 17-årige datter. Passagen vakte en del debat i Danmark. Dagbladet Politiken kaldte f.eks. Leth for en »liderbasse« og krævede, at han blev frataget sit embede som konsul, mens andre mente, at der var tale om et nypuritansk korstog mod sanseligheden. Debatten kan findes i artikler på nettet. Undersøg diskursen i en række artikler med forskellig holdning til sagen: Hvordan argumenteres der i de to lejre? Hvordan inddrages og bruges historien – herunder kolonialismen/køn/klasse/etnicitet – som argumentation?
  7. Diskuter i grupper, hvordan ’den kulturelle norm’ om kærlighedsforhold mellem folk af forskellig herkomst og hudfarve er i dag. Overvej, om der skelnes mellem forhold mellem hvide mænd/sorte kvinder og mellem sorte mænd/hvide kvinder. Søg på nettet efter artikler, der kan underbygge og/eller problematisere diskussionen.

Be Grateful

  1. Idéen om, at slavegjorte nærmest var heldige, fordi de var blevet fjernet fra deres afrikanske hjem til et liv i et kristent område, kan ses i kilder tilbage fra 1700-tallet. Diskutér hvilke tanker, der kan ligge til grund for idéen om, at det har været en fordel for afrikanere at være blevet bragt til Vestindien frem for at forblive i Afrika.
  2. Lawaetz’ eksempel fra bogen Emancipation er fra 1998. Kan du finde helt aktuelle eksempler, hvor det kommer til udtryk, at den afrocaribiske befolkning i US Virgin Islands bør være taknemmelig for, at deres forfædre blev flyttet fra Afrika til Caribien?

Arbejdsspørgsmål til kapitel 3 | Oversigten over arbejdsspørgsmål | Arbejdsspørgsmål til kapitel 5

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk