Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Forår i Prag
//
Tekst 35

Martyren, de fleste helst vil glemme

Jan Palach, som for mere end 30 år siden brænd­te sig selv ihjel i Prag, kritiserede sine egne, ikke de andre. Derfor duer han ikke som friheds­helt. Den unge student vendte sin desperation mod medløberiet, ikke mod de kommunistiske gang­stere. Derfor forbliver hans død ifølge artiklen politisk ukorrekt og politisk ubekvem. Teksten, der er fra januar 1999, er skrevet af Jyllands-Postens korrespondent Per Nyholm.

 

WIEN - Vinteren har lagt sit slør af is og tåge over Prag, det tusindårige Bøhmens hoved­stad. Lydløse tjekker haster gennem gyder og stræder, som indtil fornylig henlå i kommu­nis­mens mørke, men nu lyses op af reklame­skilte for hurtigmad, spillebuler og vulgære natklubber.
Vaclavske namesti, hovedstrøget på Moldaus højre bred, vrimler med ukrainere og hvide­russere, halvfulde tyskere og forvildede skan­dinaver, som tror, de besøger en af Europas smukkeste byer.
De færreste bemærker - under Hellig Vaclavs rytterstatue - de halvdøde blomsterbuketter, som forleden blev lagt på dette sted, hvor en ung mand for 30 år siden overhældte sig med benzin, satte en tændstik til og brændte ihjel.
Jan Palachs selvmord blev udlagt som den endegyldige protest mod besættelsen af et europæisk kulturland, iværksat af Sovjet­unionen og lokale forrædere.
Men der lå andet og mere i Palachs rædsels­gerning end blot en protest mod kommunis­ternes tyranni. Af den kun 21-årige students efterladte papirer fremgik, at han ville vække en moralsk nedbrudt nation til selverkendelse og til handling.

 

Et indadvendt folk
Det skulle ikke lykkes. Tjekkerne er et tungt og indadvendt folk. I 1938 lod de uden mod­stand, uagtet de var i besiddelse af en glim­rende krigsmaskine, nazisterne udslette deres demokrati og okkupere deres land, som der­efter på linje med bl.a. Danmark forsynede Hitlers tropper til Anden Verdenskrigs ud­gang. I 1948 kunne kommunisterne tage mag­ten i den genoprettede demokratiske stat, som de forvandlede til et af kontinentets hårdeste diktaturer - påny uden modstand fra befolk­ningen.
Tjekkiets store øjeblik indtraf i 1968, da parti­chef Alexander Dubcek proklamerede sit "prager-forår". Denne i det lange løb lige­gyl­dige episode endte med, at Dubcek under­tegnede de berygtede Moskva-protokoller for at kunne regere videre i endnu nogle måneder som Kremls marionet.
Det hører til europæernes - ikke blot tjek­ker­nes - illusionsmageri, at mange i de følgende år glorificerede Dubcek, hvis mål var en fun­gerende socialisme, ikke det ægte folkestyre, som den dengang foragtede digter og senere så ombejlede statschef Vaclav Havel fablede om i sin lejlighed ud til Moldau, hvis han da ikke sad indespærret i Ruzyne-fængslet.

 

En nation i ondt lune
Visse historikere fører tjekkernes passivitet tilbage til habsburgerne, som efter slaget på det Hvide Bjerg i 1620 kastede det reformerte Bøhmen ud i tre hundrede års katolsk ene­vælde. En anden forklaring kan være, at tjek­kerne har for vane ikke at rydde op i deres ofte ubehagelige historie. Ingen - bortset fra Havel og hans nærmeste - ønsker at diskutere, end­sige undskylde, den demokratiske regerings beslutning om at tildele tyskerne i Bøhmen det kollektive ansvar for nazismens uhyrlig­heder, konfiskere deres ejendomme og udvise dem en masse, inklusive de få jøder, som havde overlevet koncentrationslejrene. Efter 1989 afstod det nye demokrati fra at tage et retsopgør med kommunisternes regime. Andre centraleuropæiske lande har det med at bruge og misbruge deres historie i politisk øjemed. I Tjekkiet fejes historien ind under glemslens gulvtæpppe. I dag, næsten ti år efter kommu­nisternes undergang i et højvande af folkelig begejstring, virker Tjekkiet påny stillestående og tyst. Atmosfæren får den udefra kommende til at tænke på soldat Svejks fejhed og Kafkas konspirationer snarere end på Palachs og Ha­vels klare budskaber. Her som andetsteds er det politiske liv fyldt med løftebrud og falske forsikringer. Tjekkerne kan sige, hvad de vil, men de fleste tier og skraber til sig - gerne på naboens bekostning. Palach er glemt af alle andre end en snæver kreds af intellektuelle. Nationen, siger Havel, "er i ondt lune... præget af selviskhed, opportunisme og alt det, der på Palachs tid blev kaldt for skjult kollaboratørvirksomhed".

 

Mod medløberi
Men det er ikke blot i Prag, at Palach er glemt. Det officielle Europa mindedes ikke selvbrænderen med et ord. Vel sagtens, fordi det i toneangivende kredse opfattes som ube­kvemt, at unge mennesker tager deres liv i protest mod disse kredses indretning af sam­fundet.
Efter Palachs selvmord fulgte en tavshed, som i tankevækkende grad adskilte sig fra den op­standelse, der omgav buddhistiske munkes næsten samtidige selvbrændinger, vendt mod USAs militærintervention i Vietnam.
Der skulle gå otte pinefulde år, før end men­neskerettighedsgruppen Charta 77 trådte frem i Prag til raseri for de lokale magthavere og til spot for deres medløbere i Vesten. Der skulle gå yderligere tolv år, før end tjekkerne, inspi­reret af østtyskerne, polakkerne og ungarerne, gik på gaden for med deres klirrende nøgle­knipper at vifte kommunisterne væk.
Da er Jan Palach forlængst ude af tjekkernes og de øvrige europæeres bevidsthed. Palach duer ikke som frihedshelt. Han kritiserer sine egne, ikke de andre. Hans desperation er rettet mod medløberiet snarere end de kommu­ni­stiske gangsteres magtapparat, som netop be­står i kraft af medløberiet. Hans død kan ikke bruges politisk, da den er udtryk for en poli­tisk ukorrekt og derfor politisk ubehagelig håbløshed. Palach er moralist og ikke helt. Følgelig må han glemmes af alle, som fore­trækker det ekspeditte for det rigtige.

 

Tekst 34 | Oversigten over kildetekster | Tekst 36

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk