Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Jordreformen 1919

Den tyskbaltiske adels jord fordeles til bønderne. Den Baltiske Civillov omfatter blev den tidligere russiske lovgivning om godsernes retsstilling.

 

I. Eksproprieret jord og inventar

§1. For at skabe en statslig jordreserve eksproprieres til statens ejendom alle inden for Estlands grænser værende godser og jorder, som falder under Den Baltiske Civillovs (1864-udgaven) §597  sammen med alt det funktionsdygtige landbrugsmæssige inventar, som hører til disse uanset om det tilhører godsets ejer, bestyrer eller forpagter.

Bemærkning 1: Følgende eksproprieres ikke: 1) Godser og jorder tilhørende byerne, velgørende eller videnskabelige institutioner, amter eller kommuner; 2) jordejendom (Landstellen, Den Baltiske Civillov §597 punkt 5) hvis den ikke tilhører et riddergods; 3) kirkegårde, jord en under kirker eller klostre samt et stykke omkring disse; 4) inventar fra et gods som tilhører en forpagter, hvis den på baggrund af en forpagtningsaftale faktisk drev godset selv inden den 11. november 1918 og hvis forpagteren ikke er ejer af et riddergods; 5) inventar tilhørende bestyrere af kirkegodser eller jorder tilhørende disse.

Bemærkning 2: Hvis ejere af eksproprieret land får land til dyrkning, bliver det levende og livløse inventar, som er nødvendigt for at indrette sig i den nye husholdning, ikke omfattet af ekspropriation (…).

 

IV. Anvendelse af den statslige jordreserve

§15. Jord fra den statslige jordreserve gives til:

a) til dyrkning (arveligt) for en småbruger i henhold til særlig lovgivning; b) institutioner beskæftiget med undervisning, kommunal forvaltning, almennyttig, handelsmæssig eller industriel virksomhed til brug i længere tid, men også til landbrugsforeningers fælles drift; d) til enkeltpersoner for kortvarig forpagtning.

Bemærkning: Staten kan også beholde jorden til egen brug.

§16. Jord gives til dem, der dyrker den alene eller sammen med andre, uanset om de alene brødføder sig ved landbrug eller om det er et sideerhverv.

§17. Til arvelig brug gives der jord til dem, som lever udelukkende af landbrug, i størrelse som kan bruges med en arbejdsnorm svarende til en familie og to heste, idet man tager jordens beskaffenhed, beliggenhed og andre lokale forhold i betragtning.

§18. Til dem, der dyrker jorden som en sidebeskæftigelse eller som havebrug, gives der jord i samme udstrækning, men ikke over den i §17 udstukne norm.

§19. I nærheden af købstæder og flækker (: lille by uden købstadsrettigheder) overlades en rimelig del af jorden til købstæderne, flækkerne og disses indbyggeres fornødenheder.

§20. Rækkefølgen for modtagelse af jord til mindre jordbrugere fastsættes af amtet på baggrund af sognerådets indstilling.

§21. Disse skal først have jord: 1) borgere, som i Estlands frihedskrig har udvist personligt mod ved fronten; 2) soldater, der er blevet såret i frihedskrigen; 3) familier til soldater, der er faldet i frihedskrigen; 4) soldater, som i frihedskrigen har deltaget i stridighederne mod fjenden, idet der tages højde for handlingens varighed.

§22. Ved fordeling af nationaliseret jord, som hidtil har været forpagtet ud til mindre jordbrug, gives der forret til disse gårdes forpagtere, men staten har ret til at ommatrikulere jorde (i henhold til §§17 og 18).

§23. De eksproprierede godsers skove skal ikke fordeles, men forbliver i statens besiddelse.

 

Tekst 6 | Oversigten over kildetekster | Tekst 8

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk