Uddrag af Republikken Estlands første forfatning
Vedtaget af den grundlovgivende forsamling den 15. juni 1920.
Kapitel III
Om folket
§27. Statsmagtens højeste udøvende organ i Estland er folket selv i kraft af de stemmeberettigede borgere. Stemmeret har enhver borger, der er tyve år gammel og som uden afbrydelser har haft estisk statsborgerskab i mindst et år (…).
§29. Folket udøver sin magt ved hjælp af 1) folkeafstemning, 2) ved folkeligt lovinitiativ og 3) ved valg af Riigikogu (: det estiske parlament 1920-1934 og fra 1992).
§30. Hvis en tredjedel af Riigikogus lovligt valgte medlemmer kræver det, kan en lov ikke træde i kraft før to måneder efter dens vedtagelse. Hvis femogtyve tusind stemmeberettigede borgere i løbet af dette tidsrum kræver, at den nævnte lov skal overgives til folket for vedtagelse eller forkastelse, så afhænger ikræfttræden af resultatet af folkeafstemningen.
§31. Femogtyve tusind borgere har i kraft af det folkelige lovinitiativ ret til at kræve, at en lov vedtages, ændres eller forkastes.
Et krav af denne art overgives som et udarbejdet lovforslag til Riigikogu. Riigikogu kan vedtage forslaget som lov eller forkaste dette. I sidstnævnte tilfælde lægges forslaget ud til folkeafstemning til vedtagelse eller forkastelse. Hvis et flertal af de deltagende i folkeafstemningen, har forslaget lovkraft.
§32. Hvis folket afviser en lov, som er vedtaget af Riigikogu, eller vedtager en lov, som er forkastet af Riigikogu, udskrives der nyvalg til Riigikogu. Dette valg gennemføres senest femoghalvfjerds dage efter folkeafstemningen.
