Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Malcolm Hedding om Løvhyttefesten

Malcolm Hedding er sydafrikaner og præst. Han kom i 1986 til Jerusalem, hvor han virkede som præst ved ICEJ. Siden år 2000 har han været leder af ICEJ.

Malcolm Hedding har som en af lederskikkelserne inden for den politiske kristne zionisme ihærdigt arbejdet for, at jøder fra diasporaen skal foretage aliyah. Derudover har han gennem ICEJ understøttet jødiske bosættere i Israel, så de lettere har kunnet tilpasse sig deres nye virkelighed i Israel.

Hedding understøtter Israel i alle forhold: ingen tilbagelevering af de besatte områder, Israel har ret til at gennemføre etniske udrensninger, moskeerne skal fjernes fra Tempelbjerget, så det genindsatte jødiske folk kan bygge deres tempel der, adoption af bosættelser, penge til bosættere og penge til diasporajøder, der vil foretage aliyah.

Teksten er fra ICEJ i Danmarks hjemmeside:

http://www.icej.dk/default.asp?id=1071

 

Hilsen fra ledelsen i Israel

Kære venner!

 

Dette års kristne fejring af Løvhyttefesten er den 25. Det er i sandhed en milepæl, da den, for at sige det mildt, er et vidnesbyrd om Guds trofasthed overfor et arrangement, som har inspireret og forandret tusindvis af menneskers liv.

Hvad, der er mere vigtigt, er, at den kristne fejring af Løvhyttefesten har åbnet øjnene på millioner af kristne verden over for, hvad Guds Ord siger. Når det kommer til stykket, er det Guds Ord, og Guds Ord alene, som er evigt. Vi må inkorporere Hans Ord i vore liv og leve af det. Det fremgår helt klart af skriften (Jak.1.21).

Dette inspirerede og levende Ord har meget at sige om Israel. Det forsikrer os om, at Israels folk var udgangspunktet for forløsningen, og at det er på dette grundlag, at den afsluttes (Johs.4.22, Rom.9.1-5 og 11.25-26).

Israels vandring har aldrig været en vandring, der ene og alene drejede sig om et folk. Det har været en vandring med et formål – at velsigne verden (1.Mos.12.1-3). Denne velsignelse er først og fremmest kommet til verden gennem Jesus. Hans forløsende gerning har forandret millioner af menneskers liv gennem tiderne, og i dag er det disse forvandlede troende, som elsker Israel og beder for hende. De gør det på grund af Guds Ord, en dyb oplevelse af taknemlighed og en inderlig længsel efter endelig at se Israel blive befriet for dets fjender og få fred med sig selv og Gud.

Når vi samles i år for at fejre endnu en Løvhyttefest, lad os da ikke glemme, at vi gør det af taknemlighed for alt, hvad Gud har gjort gennem denne begivenhed, og lad os gå fremtiden i møde velvidende, at Han ikke vil svigte sit erklærede mål. Det gælder for vore liv, vore kirker og for Israel. Fra hjertet råber vi »Komme Dit Rige«.

 Som altid begærer vi jeres forbøn og værdsætter jeres økonomiske støtte.

 

Jeres i Jesus

Malcolm Hedding, Leder

Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem

 

Tekst 17 | Oversigten over kildetekster | Tekst 19

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk