Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Forår i Prag
//
Tekst 18

Den tjekkoslovakiske stats syn på centrale økonomiske spørgsmål

I pjecen ’100 spørgsmål om Tjekkoslovakiet’, der endog blev udgivet på dansk, redegør den officielle tjekko­slo­vakiske stat i 1984 for en lang række centrale spørgs­mål. Teksterne her drejer sig om synet på ejendomsret og levevilkår.

 

». . . Hvordan er det med ejendomsforholdene

i Tjekkoslovakiet?«

I tjekkoslovakisk økonomi skelner man mellem to former for so­cialistisk ejendom. Ting kan være i den socialistiske stats eje, d.v.s. de tilhører hele folket, eller er i kollektivt eje, d.v.s. de eri en form for gruppeeje.

De vigtigste produktionsmidler overgik straks i de første efterk­rigsår til det socialistiske samfunds eje. Ved et dekret, udstedt af re­publikkens præsident i oktober 1945 blev alle miner, forskellige virksom­heder, der indtog en nøglestilling, og endvidere alle erhvervsvirksomheder med mere end 500 ansatte nationaliseret I april 1948 traf parlamentet bestem­melse om anden etape af natio­naliseringen, hvor­efter industrivirksomheder med mere end 50 an­satte, entreprenørfirmaer, firmaer, der drev handel en gros eller handel med udlandet, overgik til sam­fundseje. I de efterfølgende år ophørte efterhånden alle private virksomheder.

Inden for landbruget konfiskerede staten først jord, der ejedes af udlændinge og kollaboratører. Ved en revision af førkrigstidens udstykningslov og ved en ny jordreform blev derefter de resteren­de godser ind­draget. En del af jorden blev udstykket til bøn­der, en anden del blev til statsgodser. I 1949 be­gynd­te bønderne at slutte sig sammen i kollektiv­brug med fælles produktion for øje. I begyn­delsen havde hver landkommune sit kollektivbrug, senere er disse kollektivbrug sluttet sammen i større. Pr. 1. jan. 1983 var der i Tjekkoslovakiet 1701 kollektiv­brug med et gennemsnitligt jordtil­liggende på 2572 ha og 220 stats brug med et gennemsnitligt jord­tilliggende på 6400 ha.

Ved indgangen til 80erne kom over 87% af natio­nal­indkomsten fra den statslige sektor, knap 10% fra kollektivbrug og andre ko­operative foretagender og de resterende lidt over 3 % fra privat virk­somhed.

 

»Hvordan er levestandarden i  Tjekkoslovakiet i forhold til andre lande?«

En række kendsgerninger vidner om, at leve­stan­darden i Tjekkoslovakiet er høj også i international målestok.

I Tjekkoslovakiet er der fuld beskæftigelse. Der er tilstrækkeligt med ledige stillinger og også med lære­pladser til de unge. Befolkningens købekraft påvirkes af den kendsgerning, at en række goder er gratis for borgerne. På familiers budgetter figurerer ikke udgifter til læge, hospitalsophold eller skole­penge. Borgerne betaler heller ikke bidrag til syge- og pensionsforsikring. Deres indkomst suppleres med børnepenge og andre sociale ydelser.

Dette giver sig alt sammen udslag i forbruget. Fødevareforsyningen i Tjekkoslovakiet er ganske god. Forbruget af kød, æg, mejeriprodukter og an­dre fødemidler er stort set det samme som i de in­du­strielt højtudviklede vesteuropæiske lande. Også hjemmenes udstyr med forskellige apparater øges. Mere end halvdelen af befolkningen bor i ejen­dom­me, der er blevet bygget i de sidste tredive år. Hver indbygger disponerer nu i gennemsnit over et bolig­areal på mere end 14 m2, hvad der også efter inter­na­tionale forhold er en pæn boligstandard. Ca. 9% af befolkningen har eget sommerhus eller hytte, even­tuelt egen have. Mellem en tredjedel og halv­delen af befolkningen tager i løbet af året til ud­lan­det, for størstedelens vedkommende som tu­rister.

Af disse og andre tilsvarende kendsgerninger kan man slutte, at Tjekkoslovakiet ud fra et bredere in­ter­nationalt synspunkt hører til de lande, hvor man kan tale om en meget høj grad af tilfreds­stil­lel­se af befolkningens materielle og kulturelle behov.

 

Tekst 17 | Oversigten over kildetekster | Tekst 19

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk