Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
1. Verdenskrig
//
Tekst 65

Wilsons fredsprogram, januar-september 1918

USA var trådt aktivt ind i krigen i 1917, men de fleste amerikanske tropper blev først aktive i løbet af foråret 1918. I det foregående år havde der været forskellige oplæg og forslag til fredsforhandlinger. I en tale til Kongressen den 8. januar fremlagde den amerikanske pæsident Woodrow Wilson sit forslag til de kommende fredsforhandlinger. De Fjorten Punkter og Wilsons øvrige synspunkter kom til at have stor indflydelse på fredsforhandlingerne i Versailles i foråret 1919.

 

Præsident Wilsons fredsprogram

Af et budskab til kongressen i Washington 8. januar 1918

  1. (Den åbne dørs politik):
    Når der ad ærlig vej er gennemført en fredstraktat, må der ikke træffes nogen hemmelig international overenskomst af nogen art, men diplomatiet skal altid føre sine handlinger åbent og for offentlighedens øjne.

  2. (Havenes frihed):
    Absolut frihed for skibsfarten på havene uden for de territoriale farvande, såvel i krig som i fred, undtagen når havene er helt eller delvis lukket ved international foranstaltning til gennemførelse af internationale overenskomster.

  3. (Handelsfrihed):
    Så vidt mulig fjernelse af alle økonomiske skranker; lige handelsbetingelser for alle nationer, der enes om freden og danner en sammenslutning til dens opretholdelse.

  4. (Nedrustning):
    Passende garantier gives og tages for, at de nationale rustninger bliver indskrænket til det mindstemål, der er nødvendigt for landenes sikkerhed.

  5. (Upartisk løsning af kolonispørgsmålene):
    En fri, oprigtig og absolut upartisk ordning af alle koloniale krav, en løsning, der hviler på streng overholdelse af det princip, at ved afgørelse af alle sådanne suverænitetsspørgsmål skal de pågældende befolkningers interesse have lige så stor vægt som de berettigede krav fra de stater, hvis adkomst skal afgøres.

  6. (Rusland)
    Hele det russiske område skal rømmes, og der skal tilvejebringes en sådan løsning af alle spørgsmål, der angår Rusland, at det kan få sikkerhed for den bedste og frieste samvirken med de andre nationer i verden ved at skaffe det en uhindret og utvungen lejlighed til uafhængigt at bestemme over sin egen politiske udvikling og nationale politik og sikre det en oprigtig og velment modtagelse i de frie nationers samfund under dets selvvalgte institutioner; ja, mere end en velment modtagelse, også bistand af enhver art, som det måtte trænge til og selv måtte ønske. 
    Den behandling, der i de kommende måneder vil blive Rusland til del fra dets søsternationers side, vil blive prøvestenen på deres gode vilje, deres forståelse af Ruslands nød som adskilt fra deres egne interesser og på deres klogskab og uegennyttige sympati.

  7. (Belgiens genrejsning):
    Hele verden vil være enig om, at Belgien skal rømmes og genrejse uden noget forsøg på at begrænse den suverænitet, det nyder sammen med alle andre frie nationer. Ingen anden enkelt handling vil som denne tjene til at genoprette tilliden blandt nationerne til de love, som de selv har indsat og bestemt til at lede ordningen af deres indbyrdes forhold. Uden denne helbredelsesakt vil folkerettens hele bygning og kraft for bestandig være svækket.

  8. (Frankrig rømmes, uretten fra 1871 gøres god igen)
    Hele det franske landområde skal frigives, og de dele, hvor fjenden er trængt ind, genrejses, og den uret, der i 1871 blev tilføjet Frankrig af Preussen med hensyn til Elsass-Lothringen, og som i næsten 50 år har gjort verdens fred usikker, skal gøres god igen, for at freden på ny kan blive gjort sikker i alles interesse.

  9. (Regulering af Italiens grænser):
    En regulering af Italiens grænser skal gennemføres efter nationalitetslinjer, der tydeligt lader sige erkende.

  10. (Nationalt selvstyre i Østrig-Ungarn):
    Østrig-Ungarns folk, hvis plads blandt nationerne vi ønsker at se garanteret og sikret, skal indrømmes den frieste mulighed for udvikling under selvstyre.

  11. (Balkanlandenes rømning, Serbiens adgang til havet):
    Rumænien, Serbien og Montenegro skal rømmes; de besatte områder genrejses; Serbien skal have fri og sikker adgang til havet; og de forskellige balkanstaters indbyrdes forhold skal ordnes ved venskabelig drøftelse efter de historisk givne retningslinier for samhørighed og nationalitet; der skal gives internationale garantier for de forskellige balkanstaters politiske og økonomiske uafhængighed.

  12. (Tyrkiets uafhængighed. Dardanellernes åbning):
    De tyrkiske dele af det nuværende osmanniske rige skal garanteres sikker suverænitet; men de andre nationaliteter, der nu står under tyrkisk herredømme, skal have garanti for utvivlsom sikkerhed for deres liv og absolut uhindret lejlighed til autonom udvikling. Dardanellerne skal til stadighed være åbne som fri passage for alle nationers skibe og handel under internationale garantier.

  13. (Polen):
    Der skal oprettes en uafhængig polsk stat, som skal omfatte de områder, der beboes af utvivlsomt polske befolkninger, og den skal have sikret fri og tryg adgang til havet, og den politiske og økonomiske uafhængighed og territoriale ukrænkelighed skal garanteres ved international overenskomst.

  14. (Folkeforbundet):
    Der skal dannes en almindelig sammenslutning af nationer i henhold til særlige pagter med det formål at give gensidige garantier for politisk uafhængighed og territorial ukrænkelighed for store så vel som for små stater.

 

(Hertil knytter Wilson bl.a. følgende bemærkninger):

 

Med hensyn til disse væsentlige foranstaltninger til at råde bod på begået uret og gennemførelse af ret, føler vi os nøje forbundne med alle regeringer og folkeslag, der har sluttet sig sammen imod imperialisterne. Vi kan ikke have forskellige interesser eller formål. Vi står ved hinandens side indtil det sidste…

Vi ønsker kun, at Tyskland skal indtage en plads som et ligeberettiget folk blandt folkene i verden – i den ny verden, som vi nu lever i – og ikke som andre folkeslags herre.

 

De fire punkter

Af et budskab til kongressen 11. februar 1918.

De principper, der skal anvendes ved fredsslutningen, er disse:

For det første, at hver enkelt del af den endelige ordning skal hvile på virkelig retfærdighed i de enkelte tilfælde og på sådanne aftaler, der mest sandsynligt vil føre til en fred, der vil være varig.

For det andet, at folk og provinser ikke skal byttes bort fra én suverænitet til en anden, som om de kun var løsøre og brikker i et spil, selv i det store spil, der nu for bestandig er bragt i vanry, om magternes ligevægt; men at for det tredje, enhver territorial ordning som følge af denne krig skal træffes i de pågældende folks interesse og til deres fordel og ikke som en del af noget, der kun er et arrangement (adjustment) eller et kompromis mellem rivaliserende staters krav; og for det fjerde, at alle vel begrundede nationale krav skal opfyldes i så udstrakt grad, som de kan opfyldes uden at indføre nye elementer til strid eller fjendskab eller gøre de gamle varige, så de sandsynligvis til given tid vil bryde Europas fred og dermed verdens.

En almindelig fred på et sådant grundlag kan være genstand for drøftelse. Indtil en sådan fred kan sikres, har vi intet andet valg end at fortsætte kampen…

 

De fem krav

Af en tale i New York 27. september 1918

  1. Når den upartiske retfærdighed skal udøves, må der ikke gøres forskel imellem nogle, som vi ønsker at udøve retfærdighed imod, og andre, som vi ikke ønsker at udøve retfærdighed imod. Det må være en retfærdighed, der ikke begunstiger nogen, og ikke kender nogen anden målestok end den lige ret for de forskellige folk, som det drejer sig om.

  2. Ingen særlig eller privat interesse hos nogen enkelt nation eller nogen gruppe af nationer kan, når den er uforenelig med alles fælles interesser, lægges til grund for nogen del af ordningen.

  3. Der må ikke findes forbund eller alliancer eller særlige overenskomster og forståelse indenfor den almindelige fælles familie, som Folkenes Forbund danner.

  4. Og der må – med hensyn til enkeltheder – ikke findes særlige økonomiske forbindelser (combinations) indenfor forbundet, og der kan ikke blive tale om nogen form for økonomisk boycot eller udelukkelse, undtagen i de tilfælde, hvor Folkenes Forbund for at hævde disciplin og kontrol selv udøver sin magt til at straffe økonomisk ved udelukkelse fra verdensmarkederne.

  5. Alle internationale overenskomster og traktater af enhver art skal i deres helhed bekendtgøres for hele den ørige verden.

 

Fra: Povl Holt, Tekster og tal til belysning af verdenshistorien 1900-1938, (Gad, 1976) s.35-39.

 

Tekst 64 | Oversigten over kildetekster | Tekst 66

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk