C.N. David taler på stænderforsamlingen om ejendomsret over slavegjorte (1844)
Christian Georg Nathan David (1793-1874) stiftede den danske avis Fædrelandet, som udkom første gang i 1834. Fædrelandet blev toneangivende blandt borgerskabet i Danmark og var præget af liberalistiske ideer i debatten om en fri forfatning. David var også medstifter af Slavekomitéen af 1839. David var meget kritisk over for Peter von Scholtens administration af De Dansk-Vestindiske Øer. I kildeteksten taler David ved Stænderforsamlingen1 om, hvorvidt ejendomsretten bør gælde for ejerskab af slavegjorte mennesker.
Uddrag fra Poul Erik Olsen: Fra ejendomsret til menneskeret,i: Fra slaveri til frihed – det dansk-vestindiske slavesamfund 1672-1848. Nationalmuseet, 1998, side 31.
Nu kan vistnok ingen mene mere end jeg, at man bør holde ejendomsbegrebets ukrænkelighed i hævd – men kan ejendomsbegrebet ligefrem anvendes på 'ejendom af slaver'? Ejendomsrettens påberåbelse for slavebesiddelsen, som man kalder det, forekommer mig at indeholde en indre modsigelse. Ejendomsretten har sit fundament i personligheden; thi, uden at være i betrygget besiddelse af den ejendom, som man erhverver, uden at kunne lade den gå i arv til sin afkom og til sin slægt, og uden at have den frie dispositionsret over den, savner man garantien for sine personlige kræfters størst mulige udvikling – uden ejendomsret har jeg ikke den fuldstændige brug af min personlighed. Men, når ejendomsretten er begrundet i personligheden, eller når den overalt finder anerkendelse for personlighedens skyld, så må det også være klart, at ejendom over en anden personlighed er en uting!
Oversigten over kildetekster | Tekst 38
1 Stænderforsamlingerne var forsamlinger, hvor repræsentanter for de forskellige grupper i samfundet (stænder) kunne diskutere politik og på den måde lufte deres idéer for kongen og kancelliet.
