Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Eksemplet fra Thüringen

I den lille delstat Thüringen i det tidligere DDR fik en rød-rød-grøn koalition (Die Linke, SPD og De Grønne) regeringsmagten med Die Linke i spidsen efter delstatsvalget i efteråret 2014. Det var første gang Die Linke satte sig på en ministerpræsidentpost, og mange spekulerede på, om det er et forspil til en rød-rød-grøn regering efter forbundsdagsvalget i 2017. CDU's leder i Thüringen, Mike Mohring, udtalte, at "nu begynder Die Linkes lange march på vejen mod kanslerposten, akkurat som i Kina i 1930'erne".

Den tidligere østtyske kommunistiske avis Neues Deutschland bragte et interview med den nye ministerpræsident Bodo Ramelow i sin udgave fra den 24. november 2014. Interviewet er oversat i uddrag af Torben Kitaj og kan læses i sin helhed her: http://www.neues-deutschland.de/artikel/953304.der-heilige-gral-und-die-staatskanzlei.html.

 

- Hr. Ramelow, har De egentlig en Mao-kasket?

- Hr. Mohring forsøger at profilere sig som CDU's nye stærke mand. I det her tilfælde kan man kun grine af hans bemærkninger. I andre tilfælde er det ikke sjovt.

 

- Hvorfor?

- Han rammer under bæltestedet. Han kalder rød-rød-grøn for en bande, som han vil forfølge. Mohring har mistet enhver sans for demokratisk anstændighed. CDU benytter sig af en betænkelig form for ordvalg, og det i en tid, hvor angrebene på vores parti og vores kontorer hastigt tager til. Jeg har også modtaget fået trusselsopkald – og når man så ophidser folk med deb slags ordvalg, så er det betænkeligt.

 

- Nu er der så flertal for denne regering i Thüringen. "Det er ikke alt, som skal være anderledes, men vi kan gøre meget meget bedre", stod der på Die Linkes plakater i valgkampen. Hvad er det der bliver bedre?

- En hel masse. For eksempel uddannelserne, hvor vi vil gennemføre en længere skolegang for alle og ansætte flere lærere. Og i energipolitikken  hvor vil stræbe mod en satsning på decentral energiforsyning og vedvarende energiforsyning. I behandlingen af flygtninge vil vi rette op på CDU regeringens chikane af asylansøgere. Retfærdige lønninger, bekæmpelse af fattigdom, mere demokrati. Vores liste er alenlang og fylder 110 sider.

 

- Men hvad er det særlige rød-rød-grønne? Denne koalition kalder sig jo "historisk".

- For første gang har tre partier forhandlet i øjenhøjde. Vi vil ikke regere landet fra oven og ned, men sammen med borgerne forandre det. Frigørelse og deltagelse, det er den rød-rød-grønne tråd, som går igennem koalitionsaftalen. Det helt specielle er tre parti aftalen, og den vil vi med succes sætte i værk for de næste fem år, selvom vi kun har en stemmes flertal.

 

[...]

 

- Der står i koalitionsaftalen, at virkeliggørelsen af de rød-rød-grønne planer kun kan lade sig gøre, hvis  pengene er der. Er det en bekvem bagdør for jer?

- Nej. Nu skal vi lige se i regnskaberne, hvad den tidligere CDU regering har efterladt til os. De har opbygget den største gæld i samtlige de nye delstater og kritiserer nu, at rød-rød-grøn ikke kan styre økonomien. Vi aner ikke, hvor stor gælden er, og hvad der er disponeret. Derfor dette forbehold.

 

Tekst 38 | Oversigten over kildetekster | Tekst 40

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk