Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Det grønne program 1998

Bundnis 90/De Grønne lancerede på partidagen i Magdeburg i 1998 et omfattende opgør med den hidtidige vækstfilosofi og markerede sig med meget radikale synspunkter op til valget i september 1998. Her følger et uddrag af valgoplægget, som blev vedtaget i marts 1998.

Oversat af Torben Kitaj fra: http://www.gruene.de/fileadmin/user_upload/Bilder/Redaktion/30_Jahre_-_Serie/Teil_21_Joschka_Fischer/Wahlprogramm_Bundestagswahl1998.pdf  

 

Det er tid til forandring. Forbundsrepublikken har brug for en ny social og økologisk politik, Det nye århundredes udfordringer kan ikke løses med opskrifter fra i går eller i forgårs.

 

Politik kan i det hele taget ikke løse alle problemer. Men politik må bidrage med sin andel af løsninger. Derfor er valget i 1998 af afgørende betydning.

 

Man kan vælge mellem at have mod til at se virkeligheden i øjnene eller at sidde problemerne overhørigt. Man kan vælge mellem opretholdelsen af vores naturlige livsgrundlag eller en voksende klimakatatrofe, mellem solidaritet eller grænseoverskridelse. Det handler om, hvordan fremtiden skal indrettes.

 

Bündnis 90/De Grønne står for holdbarhed, social retfærdighed, demokrati og kvinders ligeberettigelse Vi vil modernisere Forbundsrepublikken på en økologisk måde. Vi vil aktivt bekæmpe arbejdsløsheden. Vi vil sikre socialstaten gennem fornyelse. Vi vil udbygge demokratiet. Vi vil føre en politik, som også giver de syd- og østeuropæiske lande en chance for at udvikle sig.

 

Den konservative udviklingsmodel har spillet fallit. Kohl regeringen har ikke løst nogen problemer, men blot skærpet dem alle og ført landet ind i en blindgyde. Regeringen havde end ikke fået bugt med den gamle Bundesrepubliks problemer før 1989. Den har ikke skaffet blomstrende landskaber til de nye delstater. Den har spildt muligheden for nytænkning i det nye Tyskland og brudt sine løfter. Regnskabet for den CDU/CSU ledede regering ser således ud: rekordhøj arbejdsløshed rekord stor gældstiftelse, rekord mange fallitter, rekord forarming og rekordstore berigelser.

 

Når politik skal skabe forandringer er der brug for idealer. Vores idealer er: bæredygtighed, social retfærdighed, demokrati og ligeberettigelse. Kun disse idealer kan sikre de rette fremtidsmuligheder for kommende generationer.

 

Bæredygtige virksomheder betyder fremtidssikrede produkter og økologisk forsvarlige produktionsmetoder.

 

Tekst 15 | Oversigten over kildetekster | Tekst 17

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk