Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Korruption

Pasuk Phongpaichit er thailandske forfatterinde og i sin bog Corruption & Democracy in Thailand (Korruption og demokrati i Thailand) forklarer hun, hvorfor korruptionen er så omfattende, og ikke mindst hvad det thailandske samfund har gjort for at bekæmpe korruptionen. Uddragene fra bogen beskriver etableringen af Korruptionskommissionens arbejde og giver nogle eksempler på sager, som kommissionen har beskæftiget sig med.

 

I 1975 dannede regeringen khana kammakan pongkan lae prap pram kan thutjarit praphuet mi chop wong ratchakan (Korruptionskommissionen eller helt kort CCC), som i folkemunde blev kendt som po po po, en vagthund, der holdt øje med korruption blandt offentligt ansatte. Loven gav kommissionen mulighed for at overvåge to typer af uønskede aktiviteter. Den første type handler om regeringsansattes misbrug eller misrøgt af deres embede, som resulterer i direkte økonomiske fordele, der tilfalder enten dem selv eller deres bekendte. Den anden type henviser til regeringsansatte, der bruger deres position, misrøgter deres hverv eller overhører officielle ordrer med henblik på at misbruge offentlige midler, og som dermed kan dømmes, uanset om det er beviseligt eller ej, at de eller en tredje part har draget fordel af misbruget. Den anden type betegnes som ’upassende opførsel’ (praphuet mo chob).

På trods af de juridiske retningslinier er der fortsat en høj grad af forståelse blandt befolkningen for aktiviteter, som juridisk betegnes som korruption. For det første er der bred accept af traditionen med at give embedsmænd gaver for tjenester, de har ydet eller forventes at yde i deres arbejdstid. Disse former for almisser opfattes på mange måder som legitim. Dels er det en måde, hvorpå borgeren kan vise sin respekt for embedsmandens position. Dels anses det for at være et beløb, som embedsmanden kan opkræve for at kompensere for sin usle løn, således at den stemmer overens med den post, han bestrider. Begge disse former for retfærdiggørelse trækker uden tvivl på elementer fra et præ-moderne administrativ system.

For det andet er der også til en hvis grad en accept af handlinger, som giver embedsmændene mulighed for at få fordel af fordelingen og brugen af offentlige midler. Midlerne kommer enten fra returkommissioner fra entreprenører eller fra forskellige former for gave og lokkemidler.  Igen gælder det, at pengetilførslen accepteres eller i hver fald forventes som en påskyndelse eller som en indkomstforøgelse i de offentlige kontorer.

På trods af overgangen til et bureaukratisk system lever adskillige normer og praksisser fra den præ-moderne administration således fortsat. Det drejer sig om normer og praksisser, som i dag anses for at være korrupte i forhold til normer og praksisser i et moderne bureaukrati. At disse praksisser accepteres som ’en del af kulturen’ skyldes primært de kompromiser, der er indgået i overgangen fra et gammelt regime til et nyt bureaukratisk system.

 

Eksempler på korruption (omregninger til kroner svarer til kursen i 2002):

 

Anskaffelse af materialer. Express Transport Organisationen (ETO) er en offentlig virksomhed, der er ansvarlig for indkøb af asfalt til Vejdirektoratet. I 1985 blev det afsløret, at ETO havde indgået en underhåndsaftale med et asfaltfirma, som indebar, at de igennem 15 år havde været eneleverandør af asfalt til staten. Firmaet havde taget for meget for asfalten, og det kostede Vejdirektoratet mellem 100 og 150 millioner baht (mellem 18 og 27 millioner kroner) om året.

En CCC undersøgelse viste, at den ansvarlige farmaceut på et provinshospital igennem syv havde købt medicin til hospitalet gennem sit eget firma til urealistisk høje priser. Overprisen kostede staten mindst 1,7 millioner baht (300.000 kroner).

 

Ekspropriering af jord. I forbindelse med ekspropriering til overrislingsprojekter anvender Departementet for Overrisling beregninger foretaget af Departementet for Jord for at fastlægge, hvor stor en kompensation, der skal udbetales til jordejeren. I en af disse sager forfalskede en embedsmand papirerne og betalte ejeren 1,9 millioner baht (ca. 340.000 kroner) for meget for sin jord.

 

Tyveri af statens ejendom. En embedsmand fra Fiskeriministeriet anmodede om 16.000 liter benzin, som skulle bruges i forbindelse med et projekt i ministeriet. Klager førte til, at CCC gennemførte en undersøgelse, som afslørede, at kun 9.000 liter var brugt til projektet, mens de resterende 7.000 liter var anvendt til privat forbrug.

 

Tekst 13 | Oversigten over kildetekster | Tekst 15

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk