Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Tekst 1: Øjenvidneberetning fra 11. september (2. og 3. udgave)

Adam Mayblum opholdt sig på 87. etage i World Trade Center under angrebene den 11. september. Han slap ud og fortalte sin historie til BBC: Hvordan han kom ud, hvad han tænkte undervejs, og hvordan han hjalp nogle på vejen – men måtte gå forbi andre.

 

ADAM MAYBLUM var på sit kontor på 87. etage i North Tower og spøgte med sine kolleger i finansservice-firmaet May Davis og tjekkede e-mails, da det første fly ramte nogle få etager over.

Bygningen svingede voldsomt og rystede, som om der var jordskælv. Folk skreg. Jeg kiggede ud af mit vindue og så, at bygningen bevægede sig tre til seks meter i hver retning. Belysningsarmaturer og dele af loftet væltede ned. Køkkenet var  ødelagt. Vi var sikker på, at det var en bombe.

Vi blev ikke grebet af panik. Bygningen stod endnu, og vi var rystede, men i live. Røgen var tyk og hvid. Jeg greb min bærbare computer, tog min T-shirt af og rev den i tre stykker, gennemblødte den med vand og gav to stykker til mine venner. Jeg bandt mit stykke omkring ansigtet som luftfilter. Og vi begyndte alle at bevæge os hen til trappen.

I vestibulen var der små brande og gnister. Loftet var brudt sammen på herretoilettet. Det var væk, og hvem der måtte have været derinde. Vi gik ikke ind for at undersøge det. Vi så ikke trappen i første omgang og måtte skynde os tilbage. Da vi først var kommet ud på trappen, tog vi for alle tilfældes skyld brandslukkere med.

En modig mand forsøgte at slukke ilden med en nødslange. Jeg stoppede op sammen med to venner for at sikre os, at der var tjek på alle fra vores kontor … Set i bakspejlet mindes jeg at have set Harry Ramos, min hovedforhandler, gøre det samme adskillige meter bag mig. Vi bevægede os meget langsomt og velordnet ned, ingen panik. I det mindste ingen åbenlys panik. Mine ben kunne ikke holde op med at ryste. Mit hjerte hamrede.

Vi tjekkede alle vores mobiltelefoner. Overraskende nok var det et meget klart signal. Jeg vidste, at jeg ikke kunne komme i kontakt med min kone, så jeg ringede til mine forældre. Jeg fortalte dem, hvad der var sket, og at vi havde det godt og var på vej ned. Vi blev ved med at gøre plads for sårede, så de kunne komme ned før os. Ingen så ud til at være alvorligt såret. Kun flænger og hudafskrabninger.

På 53. etage stødte vi på Victor, en meget kraftigt bygget mand, der sad på trappen. Han havde brug for hjælp. Jeg vidste, at jeg ville have vanskeligt ved at holde ham, fordi jeg har en meget dårlig ryg. Men min ven og jeg tilbød det alligevel. Han valgte at vente på hjælp.

På 44. etage ringede min telefon. Det var mine forældre. De var helt hysteriske. Jeg sagde: Slap af, jeg har det fint. Min far sagde: Kom ud, der er et tredje fly på vej. Dengang forstod jeg det stadig ikke.

Brandmænd, politimænd, WTC-sikkerhedsvagter uden hunde, alt hvad der havde uniform på, begyndte at komme i den modsatte retning af os på vores vej ned. Jeg standsede en masse af dem og fortalte dem om manden på 53. etage og min ven på 87. etage. Jeg havde det senere frygteligt med det. De begav sig op for at finde disse mennesker og mødte døden i stedet.

På 3. etage gik lyset ud, og vi hørte og mærkede denne buldren komme mod os ovenfra. Jeg troede, det var trappen, der styrtede sammen. Det var det andet tårn, der styrtede sammen.

En eller anden havde en lygte. Vi lod den gå videre forud og forlod trappeskakten og begav os ned ad en mørk og trang korridor til en udgang. Vi kunne slet ikke se noget. Jeg anbefalede, at alle lagde hånden på skulderen på personen foran og råbe op, hvis man stødte på en forhindring, så andre kunne undgå den. Det gjorde de. Det virkede perfekt.

Vi blev ledt ud i gården, hvor springvandet plejede at være. Jeg kunne ikke forstå, hvor al støvet var kommet fra. Der var mindst 12,5 cm af denne grå, klege, støvede tørmurssod på jorden, og luften var ligeledes fuld af den. Vredet stål og metaltråd.

En pige på cykel tilbød os noget vand. Netop som hun tog låget af sin flaske, hørte vi bulderet. Tårn 1 styrtede sammen. Vi havde været ude i mindre end 15 minutter.

Adam Mayblums ven, Harry Ramos, hovedforhandleren på May Davis, blev sidst set forsøge at hjælpe Victor ned af trappen fra 36. Etage.

 

Oversigten over kildetekster, 2. udgave | Oversigten over kildetekster, 3. udgave

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk