Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Lov og ret: Sharialoven vil blive fremtidens udfordring

En af fremtidens store udfordringer for det danske retssystem bliver den muslimske sharialov, hævder en række jurister i artiklen, der er skrevet af Ulrikke Moustgaard og blev bragt i Jyllands-Posten 28. marts 2003.

 

Hvilken rolle skal islamisk ret spille i Danmark? Det vil blive en af fremtidens store udfordringer for de danske domstole, mener jurister.

Må mænd arve mere end kvinder, når nogen dør, og formuen skal fordeles? Kan en mand skille sig fra sin kone blot ved at meddele hende det tre gange? Og er det i orden, at kun manden i et ægteskab har legalt ejerskab over parrets ejendele? Det er nogle af de spørgsmål, som danske domstole i fremtiden vil blive konfronteret med som konsekvens af, at Danmark er blevet et multietnisk og religiøst samfund. Det vurderer jurister, Jyllands-Posten har talt med.

»Vi har et retsligt enhedssystem i Danmark, som vil støde på nogle problemer, fordi der nu er nogle mennesker i Danmark, der måske gerne vil lægge nogle helt andre normer til grund for den juridiske regulering, end de normer vi har i dag – det vil næppe ske i noget voldsomt omfang, men det vil klart vokse«, siger Jens Jørgen Viuff, der er advokat med islamisk ret som særligt interesseområde. I takt med at den muslimske befolkningsandel stiger, vil der eksempelvis komme mange flere dødsfald, hvor den afdøde er muslim, og hvor de pårørende derfor ønsker at bruge islamisk arveret.

En sådan udvikling ses allerede andre steder i Europa – især i Frankrig, Holland og Storbritannien, der alle er gamle kolonimagter og har en stor muslimsk befolkning.

I Storbritannien har domstolene således indvilliget i at inddrive såkaldte udskudte brudemedgifter, der ofte er en del af islamiske ægteskabskontrakter. Og i Holland har man vedtaget en lov, der skal regulere under hvilke betingelser, man vil anerkende såkaldte talaq-skilmisser, som går ud på, at en muslimsk mand kan forstøde sin kone. »De spørgsmål vil også i stigende omfang blive aktuelle i Danmark. I modsætning til de andre lande er fænomenet bare relativt nyt for Danmark, fordi vi har ikke været vant til det før,« siger Jens Jørgen Viuff. Heller ikke hos de danske domstole hersker der nogen tvivl om, at det er den vej, udviklingen går. »Folk bliver generelt mere internationale, så det står ganske klart, at det vil blive en spændende udfordring for den danske domstole«, siger Alex Nymark, retsassessor ved Odense Byret. »Vi er meget opmærksomme på problemet, som bliver mere og mere aktuelt«, siger Flemming Sorth, retsassessor ved Frederiksberg Byret.

 

Kurser

Derfor har Frederiksberg Byret allerede afholdt en række kurser, der handler om, hvordan man stiller sig til f.eks. andres retssystemers familielovgivninger. Det samme har Advokatrådet. Sammen med Domstolsstyrelsen har rådet netop haft emnet oppe på et seminar for dommere og retsassorer. »Det er sket, fordi vi har erfaret, at der er en stor efterspørgsel på området«, siger Knud Damsgaard, formand for Advokatrådet. Det store problem for de danske domstole vil formodentlig blive at afveje hensyn til menneskerettighederne over for hensyn til respekten for andre religioner, mener Jens Jørgen Viuff. »Hvis vi f.eks. taler om arveret, så vil problemet for de danske domstole blive diskriminations-elementet på baggrund af køn og religion«, siger Jens Jørgen Viuff. Ifølge islamisk lovgivning skal døtre nemlig ikke arve lige så meget som sønner. Og en kristen kan heller ikke arve fra en muslim. »Til gengæld er det noget, som en, der gerne vil bruge islamisk ret, langt hen ad vejen kan løse ved at skrive et testamente. Her må en far eller mor, der har set sig sur på en datter, jo gerne skrive et testamente, hvor der står, at en søn skal arve mere end datteren, så på den måde kan man godt smyge sig udenom«. Man kan også komme ud for at skulle tage stilling, om man vil anerkende talaq-skilsmisser lovgivningsmæssigt lige som i Holland, mener han. »Man kan i hvert fald ikke undgå problemet, hvis det sker i udlandet. Hvis manden f.eks. er i Somalia, og konen er på en tur til Tyskland, og han så meddeler hende, at han forstøder hende. Den form for skilsmisse kan Danmark blive nødt til anerkende, fordi det er sket i udlandet – for Danmark kan jo ikke sidde og regulere, hvordan eksempelvis folk i Somalia bliver skilt«. Der vil dog være nogle principper i islamisk ret, som aldrig vil kunne finde anvendelse eller vil blive accepteret i Danmark, mener Jens Jørgen Viuff. Det gælder den islamiske strafferet, der bl.a. opererer med dødstraf og korporlig afstraffelse. Det gælder også flerkoneri.

»Man har også et begreb, der hedder den offentlige orden, som er en slags sikkerhedsventil. Den betyder, at hvis et retsprincip strider mod Danmarks opfattelse af, hvad der er rimeligt, så bruger man den ikke. Spørgsmålet er bare, hvornår, man vil sige, at noget strider imod danske retsprincipper. Når det gælder kvinders manglende legale ret til ejendele efter en skilsmisse, så vil domstolene muligvis acceptere det, fordi vi i Danmark selv har særeje. Noget andet er, om man vil acceptere, at en søn skal arve dobbelt så meget som en datter, eller om en kristen ikke kan arve efter en muslim«, siger Jens Jørgen Viuff. 

 

Reglen om domicillov

Formueforholdet mellem ægtefæller er bestemt af lovgivningen i det land, hvor ægtemanden havde bopæl, såkaldt domicil, ved ægteskabets indgåelse.

Kilde: Irene Nørgaard, Separation og skilsmisse (2. udg.), 1990, Gads Forlag.

 

Sharia

Islamisk lov Sharia betyder vejen til kilden og er opskriften på den levevis, som er anvist i Koranen.

Disse anvisninger består af nogle etiske og åndelige principper, som et islamisk samfund bør hvile på, og som af forskellige islamiske lærde derfor er blevet omsat til et egentlig regelsæt, som både kaldes islamisk lov og sharia. Sharialoven er cirka 1.400 år gammel og fortolkes forskelligt alt efter, hvilken af de fire islamiske retsskoler, man tilhører, eller i hvilket land, man bor. Loven dækker tre områder: Strafferet, familieret og spørgsmål om økonomiske og juridiske transaktioner. Især den islamiske strafferet har de seneste år været stærkt omdiskuteret, da den i nogle lande legitimerer stening for hor, amputation ved tyveri eller piskeslag for uislamisk adfærd. I alt 38 lande i verden har en lovgivning, der helt eller delvist hviler på sharia. 23 af disse har henvisninger til sharia i landets forfatning.

Kilde: The Islamic Criminal Justice System af professor M. Cherif Bassiouni, Emory University School of Law, USA og Islamisk Studiebogssamling, København.

 

Tekst 23 | Oversigten over kildetekster | Tekst 25

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk