Sydafrika får verdens bedste grundlov
Sydafrika har taget et tigerspring, når det gælder overholdelsen af menneskerettighederne. Oven på årtier med det menneskerettighedsfjendske apartheidsystem fik Sydafrika en grundlov, som eksperter har kaldt verdens bedste og mest liberale.
Artiklen er skrevet af Lasse Nørgaard og blev bragt i Berlingske Tidende 30. april 1996.
Nye spilleregler: Over to millioner sydafrikanere har indsendt forslag til landets nye grundlov. Den vedtages 8. maj og bliver efter al sandsynlighed verdens bedste og mest beskyttende.
CAPE TOWN Sydafrika tager nu det sidste skridt for at give alle borgere samme rettigheder og beskyttelse. Mens Sandhedskommissionen dagligt lytter til hårrejsende beretninger om tortur og overgreb begået under et af verdens værste diktaturer, er politikerne næsten klar til at vedtage en grundlov, der af eksperter betegnes som verdens bedste og mest liberale. En grundlov, der forbyder diskrimination og stiller alle lige. Efter årtiers kamp mod apartheid samt seks års forhandlinger og politiske reformer vedtager parlamentet 8. maj republikkens 4. grundlov med et stort flertal. Den ny grundlov vil blive vedtaget og fejret med en gevaldig galla i Cape Town, parlamentets hjemby.
Lovens vigtigste paragraf handler om lighed. Hér bliver den racediskrimination, som regeringen i 40 år ophøjede til national filosofi, endeligt fjernet. I samme paragraf står, at diskrimination heller ikke må ske på baggrund af køn, graviditet, alder, ægteskabelig status, handicap, religion, samvittighed, tro, kultur, sprog, etnisk og social oprindelse, farve eller seksuel orientering.
Seksuel frihed
»Ægteskabelig status og seksuel orientering er to helt usædvanlige punkter«, siger den danske jurist Ivan Munk Nielsen, der har fulgt grundlovsprocessen i et år. »Det bliver den første grundlov i verden, der beskytter mod diskrimination af seksuelle minoriteter«. Beskyttelse og ligestilling af seksuelle minoriteter er et godt eksempel på de kolossale tigerspring, Sydafrika tager for tiden. For få år siden var landet lige så homofobisk, som det var racistisk. Nu sikres de seksuelle minoriteter – efter dybt professionelt lobbyarbejde fra de homoseksuelle organisationers side – af alle parlamentets partier med undtagelse af det lille kristelige ACDP. Så mens bøsser, blinde, buddhister og bedstemødre er sikret mod diskrimination, kan de sammen med alle andre sydafrikanere glæde sig over en grundlov, der også på andre områder er usædvanlig liberal. Ytringsfrihed, trosfrihed, retten til at strejke, demonstrere og være medlem af en fagforening, ejendomsret, retten til uddannelse og adgang til sundhed, vand, mad og til information er blandt de rettigheder, som den nye grundlov har 32 af (den danske har ti). De er nedfældet i et særligt kapitel om »Bill of Rights«, der også kort fastslår, at »alle har ret til liv«.
Slut med dødsstraf
»Bag den formulering gemmer sig en af de største diskussioner i hele processen«, fortæller Ivan Munk Nielsen. »I månedsvis har man diskuteret, om man skulle genindføre dødsstraffen. Det var der mange, der gerne ville på grund af den alvorlige kriminalitet i Sydafrika, men til sidst blev man enige om, at dødsstraf var uforeneligt med ånden i grundloven«. Et andet stridsspørgsmål har været retten til abort. Der står ikke andet om abort i den nye grundlov end føromtalte paragraf om retten til liv. »Det er så op til forfatningsdomstolen at fastsætte, hvornår »liv« starter«, siger Ivan Munk Nielsen. Abort har aldrig tidligere været tilladt. Kun hvis der var tale om voldtægt eller at barnets tarv var truet. Med sidstnævnte begrundelse fik flere hvide kvinder lov til at få foretaget abort – fordi barnets far var sort. »En anden ny instans bliver Menneskerettighedskommissionen. Den skal sikre, at frihedsrettighederne bliver overholdt, og man kan klage til den, hvis man mener, at de er blevet overtrådt«, siger Ivan Munk Nielsen. Han nævner også The Public Protector, »den offentlige beskytter«, som en nyskabelse. Institutionen hedder i andre lande Ombudsmanden, men sådan kan man ikke kalde det i den nye sydafrikanske grundlov, fordi denne er kønsneutral. Ordene »han« og »hun« findes ikke. Den offentlige deltagelse i udformningen af den nye grundlov er måske den største succes for det nye demokrati. Over to millioner sydafrikanere – knap ti pct. af den voksne befolkning – har ytret sig ved at indsende forslag eller sætte deres signatur på underskriftsindsamlinger for og imod dette og hint.
Mange har bidraget
Ivan Munk Nielsen er udsendt af Det Danske Center for Menneskerettigheder, og hans opgave har netop været at arrangere offentlige høringer, hvor borgerne har kunnet diskutere direkte med de politikere, der har forhandlet om den nye grundlov. »I den sidste fase har vi haft over 100.000 deltagere i vore workshops«. 60 pct. af befolkningen siger, at de har hørt om processen med at få udarbejdet en ny grundlov. Det er et imponerende tal i et land, hvor analfabetismen er enorm, og hvor halvdelen af befolkningen lever i fattigdom.
Tekst 15 | Oversigten over kildetekster | Tekst 17 UDGÅET
