Edward Gierek første tale som partileder, januar 1971
Edward Gierek (1913-2001) havde en kommunikationsstil, der adskilte sig fra sine forgængeres. Ligesom et årti senere Gorbatjov gjorde det i Sovjetunionen talte Gierek ofte med folk på gaden og på virksomhederne. Denne tale, som er udskrevet fra en avisartikel blev bragt både i TV og i Radio.
Talen blev kaldt: Sammen med arbejderklassen løser vi landets problemer med hele folkets anstrengelser, og blev bragt i avisen Zycie Gospodarcze, 3. januar 1971.
Oversat fra polsk af Jens Jørgen Nielsen.
I dag har Centralkomiteen for Polens Forenede Arbejderparti (Kommunistpartiet) betroet mig den forpligtigelse at fungere som 1. sekretær i partiet. Jeg henvender mig derfor til jer i partiets navn. I sidste uge skete der ting, som rystede hele samfundet og som bragte fædrelandet i stor fare. Byer som Gdańsk, Gdynia, Szczecin, Elbląg m.fl. blev skuepladser for arbejderopstande og forstyrrelser af den offentlige orden. Folk døde. Det er en tragedie for alle.
Jeg kan ikke holde spørgsmålet tilbage: Hvordan kunne det komme til en sådan ulykke? Hvordan opstod sådanne voldsomme konflikter i samfundet? Har vi virkelig sådanne problemer – og her taler jeg om interne polske problemer – som ikke kunne løses med andre midler? Det er vores – dvs. partiledelsens forpligtigelse at give svarene på disse spørgsmål.
Svarene bliver vanskelige og selvkritiske, men de bliver klare og korrekte. Konflikterne har berørt selve det basale grundlag for vores samfund. Vi har ret til at forvente forståelse for dette i arbejderklassen og hele samfundet. Nogle af årsagerne til problemerne skal også søges i en ikke-gennemtænkt økonomisk politik. Disse årsager vil vi håndtere og fjerne. Centralkomiteen pålagde Politbureauet endnu engang at se på mulighederne for at forbedre den materielle situation for mindrebemidlede familier og for familier med mange børn. De har mere end nogen andre mærket følgerne af prisændringerne. Vi skal finde penge i budgettet til dette formål.
Der er mange andre problemer for forskellige dele af befolkningen, og en løsning af dem er påkrævet. Det gælder f.eks. de arbejdende kvinder, unge arbejdere, ligesom der stadig er store boligproblemer. Til syvende og sidst er løsningen af disse problemer økonomiske, derfor vil en løsning afhænge af, at vi alle uden undtagelse arbejder godt.
For et kvart århundrede siden slog vort folk ind på den socialistiske vej. Det gjorde vi efter at vi havde oplevet de allermest tragiske erfaringer i vores historie med forfærdende tab og ødelæggelser. I dag har vi mange goder. Men vi skal åbne nye horisonter for den unge generation. Ingen fjendtlig magt skal få os væk fra socialismen.
I disse vanskelige og spændte tider henvender jeg mig med den største respekt til de arbejdere, ingeniører, funktionærer og kulturarbejdere, som udviste disciplin og ikke lod sig rive med af dem, der ville ødelægge rytmen og disciplinen på arbejdspladserne. Jeg henvender mig også til de arbejdere, som gav sig følelserne i vold og forlod arbejdet. Mit ansvar byder mig at sige helt klart, at det var et skæbnesvangert forehavende, som bragte landets sikkerhed i fare. Det siger jeg, selvom jeg forstår, at motiverne ofte var retskafne og ærlige. Begivenhederne blev udnyttet af fjender af socialismen og asociale forbrydere. Det var ikke en arbejderprotest, men et asocialt forehavende, så ordensmagten måtte møde dem med beslutsom modstand.
KAMMERATER, BORGERE, LANDSMÆND […] Der forestår os et vigtigt arbejde for vores fædreland, Den Polske Folkerepublik. Det kræver hjertelig omhu, fælles anstrengelser og enhed i hele folket.
