Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Danmarks fremtid

Følgende tekst er et uddrag af en pamflet skrevet af danske nynazister til danske nynazister. Teksten er fra slutningen af 1990’erne. Pamfletten bærer overskriften »Nationalsocialismen – det er selve livet.«

 

Hvad er nationalisme?

Dette prøver mange at forklare i dagens Danmark. Oftest er definitionerne fremsat af mennesker, der ikke er nationalsocialister, og stort set altid er de forkerte!

Nationalsocialismen er hverken ”højre-” eller ”venstreorienteret”, idet det at tilhøre højrefløjen indebærer liberalistiske grundtanker, og det at tilhøre venstrefløjen marxistiske. At bekende sig til nationalsocialismen betyder altså, at man ikke accepterer et samfund, der skal ledes efter disse to politiske orienteringer, der gennem næsten 200 års virke må siges at have udspillet sin rolle ___ med enorme menneskelige, sociale, kulturelle og økonomiske katastrofer til følge.

Som nationalsocialister ønsker vi ikke, at det danske folk skal indordne sig efter principper, der af verdensfjerne teoretikere er blevet til bag et skrivebord. Principper der ikke er særligt danske, principper, der nu er ved at lægge det danske folk i graven.

Vi ønsker ikke en marxisme, der vil stille alle mennesker lige i den forstand, at selv den svagest begavede tåber gives samme ret til indflydelse som den bedst begavede. En marxisme, der vil fjerne alle statsgrænser, og gøre os alle ”internationale”. Sådanne ideer vil partier som Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten praktisere.

Vi ønsker heller ikke, at liberalismen skal herske: et samfund, hvor enhver er sig selv nærmest, og uden hensyn til andre kan leve sit liv i sygelig egoisme. Sådanne ideer vil partier som Venstre, Konservativt Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti praktisere.

Man hvad vil da Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse?

Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse vil indordne alle danskere i et organisk opbygget fællesskab, hvor fællesnytte går forud for egennytte!

Og hvad betyder så det? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er et organisk opbygget fællesskab? Og hvad menes der med fællesnytte? Det er spørgsmål, som i det følgende vil blive besvaret.

 

Race FolkNation

For at forstå DNSB´s erklærede mål ___ er det nødvendigt at forstå de tre begreber race, folk og nation.

Begrebet en race: Som bekendt er der forskel på mennesker. Menneskearten er inddelt i forskellige racer, der hver har nogle ganske specielle egenskaber, der adskiller dem fra hverandre. Var det ikke tilfældet, ville det at tale om racer være ganske uden mening.

Hos hundene, der jo er et biologisk væsen ganske som mennesket, ved vi, at der er forskel mellem en rottweiler og en puddel, mellem en mynde og en pekingeser. Det er ikke blot ydre forskelle, der er tale om, men også de enkelte hunderacers egenskaber, deres evner og karakter. Derfor er en mynde ikke en puddel, en rottweiler ikke en pekingeser. En hund er ikke bare ___  en hund.

Denne kendsgerning ignorerer marxister og liberalister, på trods af, at en hvilken som helst landmand, heste-, hunde- eller fugleopdrætter igennem århundrede har respekteret og anerkendt denne naturlov. Uligheden, forskelligheden, gælder ikke for mennesket. Imidlertid er det (for eksempel indenfor eugenikken) videnskabeligt slået fast, at der naturligvis også for mennesker er tale om forskelligheder. Vi er ikke ”lige”. Naturen har med mennesket ___ som med alle andre levende skabninger ___ tilstræbt forskelligheden.

På baggrund af en række biologiske forskelligheder kan menneskearten beskrives ved hjælp af begrebet race. Der skelnes mellem tre hovedracer: den sorte (negroide), den gule (mongolide) og den hvide (europide race, der så igen er opdelt i undergrupper. For eksempel tilhører de skandinaviske, nord- og nordvesteuropæiske folk den germanske (eller nordiske) del af den hvide race. Vi er som danskere altså en del af denne race.

Begrebet et folk: En race kendes ved nogle ydre og fysiske kendetegn. Hudfarve, højde, legemsbygning, ansigtsform osv. Er sådanne kendetegn. Men ligeledes kendes en race ved, hvad man kan kalde for en åndelig idé: bestemte måder at tænke på, bestemte måder at leve på, bestemte måder at betragte sine omgivelser på, og bestemte målsætninger med tilværelsen i almindelighed. Man kan tale om forskellige værdier, der er racebestemte.

Indenfor videnskaben tillægger man således de nordiske folk værdier som skabertrang og organisering. Et blik på vor races historie fortæller da også om opfindelser og civilisation, som er uden sin lige hos andre racer. Det hvide menneskes skabertrang har medført opfindelsen af samtlige de tekniske, mekaniske og teknologiske vidundere, der kendes i dag. Ingen neger, ingen kineser har bidraget i den sammenhæng ___ det er en historisk kendsgerning.

Ligeledes har vor race udviklet den højeste civilisation i historien. Mens negeren og inderen bor i bambushytter, bor vi i enestående konstruktioner af huse, der er i stand til at modstå århundreders sne og is. Vor race har formået dette på trods af, at den har levet i de barskeste egne på vor klode. Negeren, for eksempel, der lever på det rigeste kontinent der kendes, har ikke evnet at udnytte denne fordel, hvilket vore dages Afrika med al tydelighed bevidner.

Som danske er vi altså del af en race, der har nogle bestemte indre og ydre karakteristika, som er væsensforskellige fra andre racer, vi kender. Og det er vore blodsbestemte værdier og åndelige idealer ___  udtrykt i vor kultur, vort sprog og vor historie ___  der binder os sammen og karakteriserer os som et folk.

Begrebet en nation: Enhver statsdannelse i verdenshistorien er sket, når et folk gennem bevidstheden om at have fælles værdier med andre (nemlig sin race) har villet sikre bevarelsen af disse værdier.

Således også i Danmark.

Ved at skabe en nation, har man villet lave et afgrænset område, hvor man i fred har kunnet leve i overensstemmelse med sine racebestemte værdier sammen med andre med samme værdier. Det har sikret nationer med harmoni og samhørighed, og har været rammen om vor historie og kultur. Samtidig har man via det at leve i en nation kunne bevare og udvikle disse værdier, og har kunnet overlevere dem til kommende generationer.

Netop ved, at én race, ét folk, lever i en bestemt nation, opbygger efter de værdier, man er fælles om, har man kunnet leve i fred og fordragelighed med hinanden. En nation har været rammen om folkets udvikling mod stadig større fuldkommenhed. Netop derfor har enhver i folket følt en glæde ved at tilhøre dette folk, denne nation.

En nation skabes altså ved et folks bevidsthed om sit racemæssige tilhørsforhold ___ og består kun derved! Med andre ord: Danmark er skabt af danskere, der har villet leve med og sikre danske værdier. Disse værdier er bestem af den race, som danskerne tilhører. Ændres det racemæssige grundlag, vil værdierne ændres, og grundlaget for Danmark ___ for vor danske kultur ___ vil forsvinde. En ændring i vor befolknings racemæssige grundlag vil som konsekvens få mennesker, der ikke kan forstå vor kultur, som ikke vil kunne leve i den og med den, simpelthen fordi de mangler de racemæssige forudsætninger herfor.

 

Harald Nielsen har smukt udtrykt det således:

”Vort fædreland er en tanke. Når tanken ikke længere tænkes, eksisterer fædrelandet ikke længere …”                                                                                       

En nation, et fædreland, er derfor en skrøbelig størrelse. Vi kender betydningen af at have et fædreland. Derfor må vi også bevare det.

Når alle vore modstandere advarer om nationalismen, er det ud fra den (i øvrigt korrekte) kendsgerning, at utallige krige i verdenshistorien har været forårsaget af nationalisme. Man glemmer imidlertid, at nationalisme er kærlighed til sit fædreland, og at de mange krige er startet ved, at folk har kæmpet for kravet om at leve deres liv i overensstemmelse med deres nedarvede traditioner, når andre har villet fratage dem denne ret!

Når der i ethvert folk eksisterer det ønske, at man vil leve med sine værdier, kultur og traditioner, så må man derfor acceptere dette, og i stedet for at bekæmpe nationalismen forsøge at bygge en fremtid efter disse forhold! Vore modstandere glemmer jo i den sammenhæng, at kun hvis man kan få mulighed for at leve med sine egne værdier og kultur, og føler sig forpligtet overfor disse, kan man acceptere andres ret til også at værne om deres kultur og nationale værdier. Derfor er nationalisme forudsætning for fred …

 

Dagens Danmark

___  men hvad med i morgen?

Ovenfor har vi set, hvilken sammenhæng der mellem race, folk og nation. Vi har også set, hvilken betydning det har at bevare denne sammenhæng.

Med denne viden kan vi betragte vort fædreland i dag: dagens Danmark. Vi er vidner til, at forudsætningerne for Danmark, for den danske kultur, for det danske folk, ødelægges.

Mere en 400.000 af de mennesker, der bor i Danmark, er ikke af samme race som de egentlige danskere. Dette tal er i kraftig vækst, dels på grund af den stadig stigende indvandring og antallet af familiesammenføringer, og dels på grund af de fremmedes større reproduktion. 20 danskere i dag er om 70 år blevet til kun 14, mens 20 racefremmede på samme tid er blevet til 321! Så på trods af, hvad man ellers prøver at bilde danskeren ind, så er det kun et spørgsmål om tid, før danskeren er en minoritet i sit eget fædreland!

Samtidig ser vi store dele af vort folk forråde den danske kultur, fordi det for tiden er ”smartere” at gå i såkaldt hip-hop-tøj eller at se billige, amerikanske serier på tv: Mens ethvert barn kan alle de amerikanske skuespilleres navne, er navne som Uffe hin Spage og General Rye ___  folk, der skrev Danmarkshistorie, der er Danmarkshistorie ___ blevet glemt. Mens alle kan synge med på ___  og synger ___  Michael Jacksons sange, glemmes vort fædrelands sange. Selv tilskuerne til en fodboldlandskamp indskrænker sig til at synge stumper af vor nationalmelodi. De kender ikke den fulde tekst!

Vi er blevet et biologisk og kulturelt forarmet folk!  Vi fortælles af politikerne på Christiansborg og af journalisterne på tv, at racisme skyldes uvidenhed, og at det store udland griner af vores ”andedamskultur”. Og værst af alt: Vi tror på det!

Danskernes ligegyldighed, og deres trang til at mænge sig med det ”internationale samfund”” og ”være smarte” bliver vor undergang som folk! Det bliver Danmarks endeligt ___ hverken mere eller mindre!

Videnskaben fortæller os, at man bærer sig forkert ad: man fortsætter bare! Historien viser os eksempler før os, hvor det endte i katastrofe: man gør ingenting! Enten vil man ikke fatte, eller også så kan man ikke fatte, hvad man er ved at gøre ved sig selv, hinanden og Danmark. Man har ikke forstået sammenhængen mellem race, folk og nation, og den altafgørende betydning, denne sammenhæng har.

At være dansk er nemlig ikke noget, man kan tage for giver. Det er ikke noget man er, blot fordi man får et dansk pas. Men det er heller ikke noget man er, blot fordi man er født i Danmark af danske forældre.

At være dansk er at leve med den danske kultur! Det er at leve i den danske kultur! Og det er at kæmpe for, at forudsætningerne for dansk kultur bevares, og således kan videreføres med vore børn og børnebørn!

Dansk kultur er ikke noget man kan ”lære”. Det er noget, man føler! Det er noget, man skal leve! Leves kulturen ikke, vil den gå til grunde. Sikres den ikke for de kommende generationer, vil den gå tabt!

At være dansk vil sige at leve med sine biologiske betingede instinkter, at give dem udtryk, at identificere sig med vor kultur, med vor historie. Forstår vi ikke dette, vil vi som folk gå vor undergang i møde. En undergang i skændsel og vanære!

 

Fremtidens Danmark

--- den nationalsocialistiske stat!

Vi nationalsocialister ser det som vores vigtigste opgave at få indrettet vort fædreland efter de principper, som naturlovene og de historiske love anviser os. Det Danmark, som vi nationalsocialister ønsker os, er derfor et Danmark, hvor statens opgave er at sikre vort folks beståen i materiel forstand (racebiologisk) og i ideel forstand (kulturelt).

Folket skal altså ikke være til for staten, men staten for folket. Staten skal være den ramme, indenfor hvilken vort folk kan lev med de værdier og de livsmål, som har været herskende gennem årtusinder, og som har sikret harmoniske og lykkelige mennesker. Det er værdier, som vore tipoldeforældre bar, og som vores tipoldebørn også skal bære. Når statens opgave bliver at sikre dette, kan vi trygt og i optimisme gå fremtiden i møde.

Den nationalsocialistiske stats opgave bliver således i første omgang at sikre det racebiologiske grundlag for, at folket kan bestå som dansk. Uden det racemæssige grundlag, vil vor kultur, og dermed vort fædreland, forsvinde. Det kræver, at alle, som ikke kan henregnes som danskere, sendes ud af landet. Den danske stat har ikke, som det i øjeblikket hedder sig, nogen ”international forpligtelse” til at skulle brødføde disse mennesker. Den danske stat skal alene tjene det danske folk!

Det danske folk skal samtidig sikres den ret det er at vokse op ___ og leve ___ i et samfund, der kulturelt baserer sig på danske værdier. Kun derved kan det sikres, at hver enkelt dansker får den nødvendige bevidsthed om, at han og hun er et led i en slægt, en brik i et fællesskab.

Bibringes danskeren denne bevidsthed, vil han også følge sig forpligtet overfor sit folk, overfor de andre danskere. Han vil føle stolthed ved at være dansk, være stolt over at være en nødvendig del af et fællesskab. Og med denne følelse træde hans egne mere personlig interesser i baggrunden: helhedens interesser bliver pludselig af afgørende betydning, fordi det er på grund af helheden og dennes værdier, at hver enkelt kan sikre sig et liv efter sine inderste ønsker. Kun hvis helheden, alle danskere, vil et samfund, der baserer sig på sande og danske værdier, kun derved kan hver enkelt sikres det privilegium at kunne leve i et sådan samfund.

Den nationalsocialistiske stat kan derfor betragtes som enhver anden levende organisme: kun ved at hver enkelt celle fungerer i overensstemmelse med dens funktion i organismen, kan organismen leve. Hvis nogle af cellerne begynder at virke efter andre regler end dem de er bestemt for, vil de nedbryde organismen, lige såvel som de mennesker, der lever en fri og uafhængig tilværelse uden forpligtelser overfor sit folk og sit fædreland. Vi kender dette som kræft. Og omvendt, hvis organismen dør, vil hver enkelt celle også dø, ligesom en nations sammenbrud vil betyde opløsning af et folk.

Vor nation må sikre mod forfald og ødelæggelse, og hver enkelt af os må indrette vort liv efter de regler, som kan tjene helheden, det danske folk.

Et sådan samfund bliver samtidig en afsked med det nuværende, hvor alle lever en tilværelse, kun med tanke for sig selv. Hvad der sker med naboen, betyder ingenting. Hvordan det går med fællesskabet, er uden betydning, blot den enkelte i sin hensynsløse egoisme har til dagen og vejen.

Hvad fortidens generationer levede og døde for, og hvordan det skal gå for de kommende generationer, har intet at sige for nutidsdanskeren.

Det siger sig selv, at en sådan tilstand er uholdbar: vi kan ikke forbruge vor jordklodes ressourcer i al uendelighed. Vi kan ikke blive ved med at forurene, blot fordi vi et øjeblik måske høster en fordel af det, og sikre os lidt magelighed. Vi ikke svigte vor kulturelle og biologiske arv ___ og dermed Danmarks fremtid ___  blot fordi det er ”smart” eller ”spændende”.

Vi har alle en simpel forpligtelse til at give det bedst mulige samfund videre til vore børn og børnebørn. Vi er forpligtet til, at de ikke overtager en jord, der er udpint og forurenet. Vi er forpligtet til at overlade de kommende generationer af danskere et fædreland og en kultur, der er i overensstemmelse med deres blodsbestemte værdier. Vi kan ikke i egoismens navn gennem snæver kortsynethed leve vort liv, uden at tænke på, hvilke konsekvenser det får for fremtidens danskere!

Det er derfor tvingende nødvendigt, at hver enkelt standser op og overvejer, hvad det er for et samfund, som vi skal give videre til vore børn. Vi kan fortsætte den livsførelse, som vi kender i dag. Danmarks dage som dansk nation vil være talte, det er ubestrideligt. Vi kan fortsætte med at hengive og til forbrug og egoisme. Vor jord kan simpelthen ikke overleve det!. Eller vi kan vælge at lægge en anden kurs, hvor vi indordner os i et fællesskab, baseret på de værdier, som er udviklet gennem vort folks tusindår lange historie. Intet vil være mere naturligt!                   

Indordner os? Betyder det ikke tab af frihed?

Hvilken frihed er det, som vi har i dag? Vi har jo lært at tro, at vi er frie. Men den demokratiske ”frihed” er en særdeles begrænset størrelse: vi er reguleret af juridiske love, af moralske forskrifter og af den politiske korrekthed. Det, som vi kalder vort ”frie” samfund, er et Danmark, hvor mere end 900.000 mennesker, hver 5. dansker, er uden meningsfuldt arbejde. Det er et samfund, hvor politikere og journalister hæmningsløst lyver, snyder og bedrager, og det er et samfund, hvor friheden begrænses til, at banken ejer dit hus, arbejdsgiveren din tid og pengene din sjæl.

Nogle vil selvfølgelig sige, at det er vores egen skyld. Det er jo det danske folk, som vælger sine politikere, siger man. Det er ”demokrati”.

Ordet demokrati betyder folket styrer, altså at vi alle bestemmer. Men gør vi det? Vi ser en række politiske partier, er varetager bestemte gruppers interesser. Men vi ser ikke nogen, der varetager hele folkets interesser. Vi ser de politiske partier overbyde hinanden i at love vælgergrupper personlige fordele på den øvrige befolknings bekostning. Og vi ser, at krav i befolkningen om indvandrerstop, hårdere straffe til mordere og voldtægtsforbrydere og en mindre hård beskatning, af de ”folkevalgte” politikere siddes overhørig […]

Demokrati udtrykker altså netop ikke folkets vilje, hvilket blandt andet den udbredte politikerlede er et godt udtryk for. Demokratiet må derfor som styreform afskaffes, så det derigennem sikres, at det er folket ___ og kun folket___  hvis værdier og racebestemte livssyn kommer til at herske. Loven er folkesindet, og ikke, hvad smarte politikere bestemmer. Det er ikke et spørgsmål om, at ”det kan man ikke” eller ”Danmark mister international anseelse derved”, når en lov skal gennemføres. Det er et spørgsmål om, hvorvidt denne lov tjener det danske folk og dets overlevelse ___ om det tjener Danmark!

I en sådan stat kan man tale om reel frihed, nemlig friheden til at leve med sine værdier, idealer og sin kultur. Ingen mennesker er fra naturens hånd født frie. Vi er alle bundet af vor biologiske arv og af livets begrænsninger i almindelighed. Frihed er derfor, når man får lov til at efterlev sine biologiske instinkter og sin kulturelle arv. Når livet styres af de forestillinger, de idealer og de værdier, der er vort folks sjæl. Det er frihed!

Derfor vil alle mennesker i den nationalsocialistiske stat være frie. De vil få de rettigheder, der er naturlige, når man som individ er en brik i det store fællesskab. Men med frihedsrettighederne følger forpligtelsen, nemlig forpligtelsen til at tjene fællesskabet. Denne forpligtelse vil føles naturlig, da det er et homogent fællesskab, der har de samme værdier, den samme kultur og de samme livsmål.

Netop fordi det nationalsocialistiske samfund bygger på et sådan fællesskab, vil eksisterende problemer som vold, misbrug og kriminalitet begrænses. Det er jo en velkendt sag, at disse fænomener kun er udbredt blandt de mennesker, der ikke føler sig knyttet til et fællesskab.

Af samme grund vil egoisme og ansvarsløshed forsvinde, fordi folket er bevidst om, at det er en forudsætning for kulturens og nationens beståen, at hver enkelt handler i overensstemmelse med fællesskabets interesser. Fællesskabet er da forudsætningen for hver enkelts frihed og livskvalitet.

Først når et menneske arbejder for en højere sag, en idealisme, får livet en mening. Hvert enkelt individ vil ___ på den plads, som vedkommende evner betinger ___ kunne arbejde for fællesskabet, og derfor føle sig som en naturlig og nødvendig del af dette.

Gennem bevidstgørelsen om den fælles racemæssige, kulturelle og historiske arv, som vi danskere har til fælles, vil hver enkelt af os føle sig som en dal af vort folk ___ på samme måde, som vi føler os som en del af vor familie. Vi vil derfor på samme måde føle en forpligtelse til, som moderen for sit barn, at værne om og virke for vort folk. Kun gennem denne følelse kan vi sikre os en fremtid. Det er derfor, at Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse har som sit mål at indordne alle danskere i et organisk opbygget fællesskab, hvor den fælles nytte går forud for hver enkelts nytte!

Kun på dette grundlag kan der skabes et nyt dansk samfund, der værner om den kultur og de evige værdier, der er vor nationale arv. Kun på dette grundlag kan vi værne om de mennesker, der er knyttet til os gennem blodets bånd.

 

Det er en pligt, vi alle har!

 

Tekst 7 | Oversigten over kildetekster | Tekst 9

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk