Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Interview med nynazist

Følgende tekst er et interview med en dansk nynazist. Han er 29 år, arbejdsløs og har været medlem af DNSB siden 1996.  Interviewet er gennemført i april 2002 og under betingelse af, at den interviewede fik lov til at være anonym.

Interviewet er foretaget af Ole Lindboe.  

 

Er vold en del af jeres politiske program?

Jeg vil kalde det retfærdig vold – nødvendig vold. Det er i virkeligheden selvforsvar. Den hvide races selvforsvar, forstår du. Der er når man sørger for, at de sortsmudskede – arabere, asiater, negre, jøder – holder sig væk fra vores land. Husk på, at de er ved at overtage det hele. Vi er trængt helt tilbage, vi hvide, fordi politikerne har ladet dem oversvømme os. Man kan ikke tillade sig at være sart eller bare lade som ingenting. Så er det kun naturligt, at man griber til vold. Det er det eneste de forstår for alvor. Et par flade. En knytnæve. Det forstår de fan’me. De racefremmede vil jo ikke forstå, når man taler til dem. De vil kun nasse på os. De pisser os faktisk lige i øret, du. Når de så ikke forstår nogle klare meldinger om at de skal skrubbe hjem, ja så er der kun næverne tilbage.... Det er sgu ikke engang hvad man normalt kalder vold. Det er bare klar besked til de tungnemme!

 

Skaber vold ikke bare mere vold – så de slår tilbage med vold? Hvem gavner en sådan voldsspiral?

Det rager mig i den grad. Jeg ved ikke hvad du mener med spiral? Men du må fatte, at hvis det kommer til kamp for alvor, vil de aldrig kunne klare sig. Se bare de der indvandrerbander – de er jo kun modige, når de er i flok. Som en flok aber. Men de må forstå, at vores tålmodighed er sluppet op. Vi vil ikke ha dem her.... de skal ud og det kan ikke gå hurtigt nok! Se bare, hvad der skete 11.september i USA. Det var det, der skulle til, for at amerikanerne vågnede op. Måske skal vi også have sådan et chok herhjemme. Og så kan du regne med, at det kommer til vold. Og vi er helt parate, også hvis der skal skydevåben til for at få dem ud…

 

Har I, de danske nynazister, våben? 

Det får du mig ikke til at sige noget om. Jeg vil ikke citeres for en kæft ... Men du kan jo gætte. Det kan jeg ikke forbyde dig. Jeg siger bare, at det måske bliver nødvendigt at bruge våben. de skal ikke kunne tage os på sengen – vel? Tænk på, at de selv – alle indvandrerne – har masser af våben. De går aldrig i byen uden en kniv. Mange af dem har pistoler, de har købt for deres penge, når de har solgt narko. ... Men jeg mener jo, at danskerne burde bevæbne sig. Vi er fan’me naive, hvis ikke vi gør det. De må tro vi er godt dumme. Og det er vi nemlig ikke, kan jeg godt sige dig! Man skal tage sine forholdsregler!

 

Vil du selv bruge et våben mod et andet menneske?

Du forstår det vist ikke helt, hvor alvorligt hele situationen er? Vi er fan’me truet af udslettelse. Vi har derfor ret til at forsvare os selv. Det er en pligt, mand. Jeg ville uden tøve skyde mod en racefremmed, hvis han blev for fræk. Det svarer til at skyde en hund med hundegalskab, den skal bare ned, udslettes, du... Nej, jeg ville ikke tøve, hvis det skulle komme dertil. Men det er klart, at jeg helst vil undgå at skyde mod kvinder og børn. .... Men du har vist aldrig set, hvordan de tér sig de sortsmudskede, de går rundt som om de ejer det hele. De terroriserer vore butikscentre, de laver indbrud, de er efter vores piger, de skræmmer gamle mennesker. Det er beviser for det hele. De vil destruere os, det kan jeg love dig. Det er ikke nok at stoppe for indvandringen. De skal ud alle sammen. Hvis de er for ubegavede til at forstå det, så man man forklare dem det med håndfaste midler. Et gevær op i snuden kan de vel forstå! Hvis ikke vi sætter en grænse, blive de bare værre og værre!

 

Tekst 1 | Oversigten over kildetekster | Tekst 3

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk