Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Kristen zionisme – mellem religion og politik
//
Klassiske tekster Uddrag fra Det nye Testamente

Alle nytestamentlige tekster i bogen og på hjemmesiden er taget på adressen: www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm

 

Det jødiske folk har et retskrav på Israel

Pagten med Abraham 1. Mosebog 12.1-3 og 17.7-9

12.1-3v1 Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. v2 Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. v3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande.

17.7-9 v7 Jeg opretter min pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud. v8 Det land, hvor du nu bor som fremmed, hele Kana’an, vil jeg give dig og dine efterkommere til evig ejendom, og jeg vil være deres Gud«. v9 Og Gud sagde til Abraham: »Du og dine efterkommere skal holde pagten i slægt efter slægt.

 

Det jødiske folk har et retskrav på, før tidernes ende, at forlade diasporaens eksil og bosætte sig i Israel

Palæstinapagten med Moses 5. Mosebog 30.1-5

v1 Når alt dette kommer over dig, velsignelsen og forbandelsen, som jeg stiller dig over for, og du lægger dig det på sinde i et hvilket som helst af de folk, Herren din Gud fordriver dig til, v2 og du vender om til Herren din Gud og adlyder ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl, ganske som jeg i dag befaler dig, både du og dine sønner, v3 da vil Herren din Gud vende din skæbne og forbarme sig over dig; og Herren din Gud vil igen samle dig fra alle de folk, som han har spredt dig til. v4 Om så dine fordrevne befinder sig ved himlens yderste grænse, vil Herren din Gud samle dig og hente dig hjem derfra. v5 Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som dine fædre fik i eje, og det skal du tage i besiddelse; han vil gøre dig lykkeligere og talrigere end dine fædre.

 

Det jødiske folks kongedømme skal genoprettes af Messias Jesus, der som en ætling af David er det jødiske folks Messias

Pagten med kong David 2. Samuelsbog 7.12-16

v12 Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. v13 Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. v14 Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; v15 men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. v16 Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid«.    

 

Den kristne pagtslutning er også henvendt til det jødiske folk
Den kristne pagtslutning Matthæus evangeliet 26.26-29

v26 Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« v27 Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; v28 dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. v29 Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige«.

 

Profetien i Lukasevangeliet er også henvendt til det jødiske folk

Profetien i Lukasevangeliet 21.20-28

v20 Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. v21 Da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen. v22 For det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse. v23 Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. For der skal komme stor nød over landet og vrede over dette folk. v24 De skal falde for skarpe sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. v25 Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. v26 Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. v27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlig-
hed. v28 Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig«.

 

En udvalgt rest af Israel

Det bibelske belæg for, at kristne er forpligtede til at bistå det jødiske folk, bl.a. med dets tilbagevenden, finder de kristne zionister i Paulus’ Romerbrev kapitel 11, hvor det især er versene 17-28, der er interessante

v1 Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. v2 Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: v3 »Herre, dine profeter har de dræbt, og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.«  v4 Men hvordan lyder guddoms- svaret til ham? »Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba’al«. v5 Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. v6 Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde. v7 Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har op- nået det. De andre blev forhærdet v8 – som der står skrevet: »Gud har givet dem en søvnens ånd, øjne, som ikke ser, og ører, som ikke hører, indtil den dag i dag«.v9 Og David siger: Lad deres bord blive en fælde og en snare, så de snubler og må undgælde. v10 Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se, lad altid deres ryg være bøjet.

 

Israels fald og hedningernes frelse

Paulus’ Romerbrev kapitel 11 fortsat

v11 Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse. v12 Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind. v13 Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, v14 om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. v15 For har det ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget? v16 Er førstegrøden hellig, er dejen det også. Er roden hellig, er grenene det også. v17 Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, v18 så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. v19 Du vil måske sige: Der blev brækket grene af, for at jeg kunne blive podet ind. v20 Javel, de blev brækket af på grund af vantro, men det skyldes troen, at du fik din plads. Vær ikke overmodig, men frygt! v21 For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. v22 Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af. v23 Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen. v24 For når du blev hugget af fra et vildt oliventræ, som du af naturen hørte til, og mod naturens orden blev podet ind på et ædelt oliventræ, hvor meget snarere vil så ikke de ægte grene blive podet ind på deres eget træ.

 

Israels frelse

Paulus’ Romerbrev kapitel 11 fortsat

v25 Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; v26 så skal hele Israel frelses – som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. v27 Dette er min pagt med dem, når jeg tager deres synder bort. v28 I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. v29 For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. v30 For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, v31 sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. v32 For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. v33 O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! v34 For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? v35 Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?«. v36 Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.

 

De 144.000 beseglede jøder

Johannes Åbenbaring kap. 7.4-8

v4 Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer, v5  af Judas stamme tolv tusind beseglede, af Rubens stamme tolv tusind, af Gads stamme tolv tusind, v6 af Ashers stamme tolv tusind, af Naftalis stamme tolv tusind, af Manasses stamme tolv tusind, v7 af Simeons stamme tolv tusind, af Levis stamme tolv tusind, af Issakars stamme tolv tusind, v8 af Zebulons stamme tolv tusind, af Josefs stamme tolv tusind, af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.

 

Klassiske tekster om bogstavelig tolkning

 

Paulus

Apostlen Paulus forholder sig tilsyneladende skeptisk overfor den bogstavelige tolkning, som han mener fører til en farisæisk dømmesyge af andre, fordi ordet, der skulle føre til at man dømte sig selv, fører til at man i stedet bruger det til at dømme de andre

Paulus’ 2. Korintherbrev 3.4-6

v4 En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. v5 Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, v6 som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.

 

Jesus om loven

Jesus synes også ifg. evangelierne at have udtrykt tvivl om den bogstavelige tolkning, der også efter hans opfattelse spænder lovens fordring ned til det menneskeligt overkommelige, hvorved loven og lovens overholdelse igen anvendes til at holde dommedag over de andres utilstrækkelighed i stedet for at blive hørt som et Guds ord, der sætter den enkelte under tiltale. Matthæus-
evangeliet 5.17-48

v17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. v20 For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

 

Jesus om vrede

Matthæusevangeliet 5.17-48 fortsat 

v21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: »Du må ikke begå drab«, og: »Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen«. v22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. v23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. v25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. v26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

 

Jesus om ægteskabsbrud

Matthæusevangeliet 5.17-48 fortsat

v27 I har hørt, at der er sagt: »Du må ikke bryde et ægteskab«. v28 Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. v29 Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. v30 Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

 

Jesus om skilsmisse

Matthæusevangeliet 5.17-48 fortsat

v31 Der er sagt: »Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev«. v32 Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

 

Jesus om at sværge

Matthæusevangeliet 5.17-48 fortsat

v33 I har også hørt, at der er sagt til de gamle: »Du må ikke sværge falsk«, og: »Du skal holde, hvad du har svoret Herren«. v34 Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, v35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. v36 Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. v37 Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.

 

Jesus om gengældelse

Matthæusevangeliet 5.17-48 fortsat

v38 I har hørt, at der er sagt: »Øje for øje og tand for tand«. v39 Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. v40 Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. v41 Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. v42 Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.

Jesus om fjendekærlighed

Matthæusevangeliet 5.17-48 fortsat

v43 I har hørt, at der er sagt: »Du skal elske din næste og hade din fjende«. v44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, v45 for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. v46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. v47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. v48 Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

 

Oversigten over kildetekster | Tekst 1

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk