Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Irland – fra påskeoprør til påskeaftale, 1. udgave
//
Tekst 16 (1. udg.)/Tekst 58 (2. udg.)

Tekst 16 (1. udg.)/Tekst 58 (2. udg.): Interview med aktivist fra fattighjælpsstrejken 1932

I efteråret 1932 samledes protestantiske og katolske arbejderne i Belfast til fælles strejker og demonstrationer mod den arbejdsløsheds- og fattigdomspolitik, som regeringen i Nordirland førte. Teksten er første gang trykt i Workers Solidarity og er et interview med William Burrows, en af deltagerne i strejkerne. Begivenhederne i 1932 er et tema, som især venstrefløjsgrupper i Nordirland og i republikken gang på gang vender tilbage til som et eksempel på arbejderklassesolidaritet på tværs af religiøse tilhørsforhold.

Kilde: Workers Solidarity, nr. 43 efterår 1994https://www.wsm.ie/c/william-burrows-interview-outdoor-relief-strike-belfast. Teksten er oversat til dansk af forlaget.

 

 

I år er det 60-året for Fattighjælpsstrejken i Belfast, hvor arbejdsløse katolikker og protestanter kæmpede side om side. I 1982 talte en af de få overlevende fra strejken, William Burrows, til Outta Control, en lokal anarkistavis i Belfast. 12 år senere er det os en fornøjelse af afdække et stykke antisekterisk arbejderklassehistorie ved at trykke Williams erindringer. Han talte i første omgang om en march op ad Newtonards Road og for det andet om en demonstration med 40.000 på Queens Square.

Jeg husker marchen op ad Newtonards Road. Den var organiseret af Revolutionary Workers Group, (RWG) (revolutionær arbejdergruppe). Der blev agiteret mod en 10% nedskæring af fattighjælpen, som regeringen havde vedtaget. Den var på 17 shilling, men blev sat ned til 15. Det var samme år som Invergordon-mytteriet i Skotland, da sømændene reagerede på en lønnedskæring.

Vi var omkring 1500, der deltog i strejken, og vi skulle holde et møde på Templemore Avenue. Bob Stewart fra Skotland skulle tale, men der var en flok på omkring 40 til at tage imod os. De gik under navnet Ulster Protestant League og var ude efter ham, for han var kendt. De havde trommer, stave (med spyd for enden) og et Union Jack.

Den, der bar Union Jack, var John Crumlin, en berygtet bigot fra skibsværftet (i begyndelsen af 20’erne ophidsede han til sekterisk had mod katolikkerne, hvilket drev mange af dem ud). Han var en af ”de tre C’er” – Carson, Crumlin og Connor, der ti år tidligere var ansvarlig for at ophidse til sekterisk had i skibsværftet og jog katolikkerne ud. Navnlig Crumlin holdt de mest hadefulde taler dengang.

Der var omkring 50 politimænd der. Men de var ikke kommet for at beskytte os. Det var et skinforsvar. De lod flokken komme igennem og sluttede sig til dem. Der var masser af slagsmål, og ni blev anholdt. Jack White blev stukket i halsen af en af stave, men ikke alvorligt. Han fik en bøde på £10 og en betinget dom, for på den måde at holde ham i ro. Det samme fik Harold Davidson, en studerende fra Malone. Men resten, der ingen forbindelser havde, fik hver tre måneder.

Vi havde fået et improviseret orkester til at gå i spidsen for os. Vi lånte tre trommer fra St. Malachys sækkepibeorkester i The Markets. Men de blev ødelagt den aften. Jeg husker, at Tommy Hill var til stede. Han var sporvognsfører og blev kaldt Red Tommy, fordi han altid gik med et rødt slips. Han var ikke medlem af RWG, men en uafhængig fra Shankill Road. Han talte ved alle møderne.

Oktober for 50 år siden var en dejlig begivenhed i arbejderens kamp for bedre vilkår. Ved den lejlighed opstod der kamp mod Fattiglovsbestyrelsen i Belfast, der var styret af unionistpartiet. Bestyrelsen havde påført de arbejdsløse nogle meget barske vilkår.

Når støtten for arbejdsløse blev stoppet, fordi de ikke havde fået stemplet, skulle de hårdt arbejde tre dage om ugen. De fik 16/- om ugen, ikke udbetalt i kontanter, men i form af et gældsbevis. Det gav man til købmanden, som byttede det ud for varer.

Arbejderne tog afstand fra denne form for løn og tusindvis af arbejdere på fattighjælp demonstrerede i protest mod det. Nogle af disse protester endte med sammenstød med politiet og i en række optøjer, hvor et stort antal mennesker blev anholdt. De værste optøjer fandt sted på Falls Road, hvor to demonstranter blev dræbt af skud. Det var Samuel Baxter og John Keenan.

Arbejderne på fattighjælp svarede igen med en stor demonstration til Queens Square, organiseret af Revolutionary Workers Group. Der var omkring 40.000 arbejdere i Queens Square om aftenen den 11. oktober 1932. De kom fra alle kvarterer i Belfast og fra Derry og Coleraine. 400 arbejdere begav sig ud på en march fra Dublin til Belfast, men da de nåede grænsen, stoppede Ulster-politiet (RUC) dem og fik de fleste til at vende om. Men det lykkedes for nogle af dem at nå til Belfast og deltage i marchen.

Hovedtalerne den aften var Tommy Greehan, Davey Scarborough, Jimmy Koter, Betty Sinclair, Sean Murray og Arthur Griffin. Thomas Mann kom over fra England for at tale ved begravelsen for de to Falls-mænd. Han blev anholdt og udvist til Clogher Valley, før han vendte tilbage til sit hjem. Andre kendte talere, jeg husker fra den tid, var Bob Stewart fra Dundee, Willie Gallacher og Charlotte Despard.

To uger efter marchen mistede jeg mit arbejde. Jeg var landarbejder og ansat af David McAnse. Han var far til Anne Dickinson, der kort forinden havde været unionistpolitiker i East Belfast.

Der var RWG’s i forskellige dele af byen. I East Belfast var Bob Ellison, Bob Stewart, Eddie og Sadie Menzies, Jimmy Woods, James Connolly (ikke beslægtet!), Davey Greenlaw, Jimmy McKenzie, Joe Lather, Jimmy Spence, Jimmy Kernoghan, John Lavery, Billy Tomlinson og hans bror, Joe, Billy Somerset Snr., og Lofty Johnson.

Falls Road-gruppens medlemmer var Johnny McWilliams, Jimmy Quinn, Tom Picken, Johnny Campell og Jimmy Hughes. Jimmy McKurk var en meget militant arbejder i strejken fra Falls, men han var ikke med i gruppen.

Gruppemedlemmer fra Shankill var Norman Taggart og hans bror, Bob, Bob McVicker og hans bror, Sam, Billy Johnson, John Sinclair, Aggie Young og Martha Burch. Fra Donegal Road var John, Mary og Nora Griffin. Billy Boyd fra York Street. Af medlemmer af andre grupper var der Maurice Watters, Jack White og Ben Murray.

 

Oversigten over kildetekster, 2. udgave 

1. udgave: Tekst 15 | Oversigten over kildetekster | Tekst 17

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk